Dagsorden

Et byrådsmedlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab af Byrådet, såfremt medlemmet pga. sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Borgmesteren skal, når han får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned af de nævnte grunde, indkalde stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet.

1. stedfortræder på Venstres liste ved kommunalvalget den 21. november 2017, er Simon Rømer, Christoffer 2 Vej 32, 6000 Kolding.

VekselWirk er skabt ud fra ideen om, at videndeling er et grundlæggende element i styrkelsen af den regionale udvikling. Ved at skabe et stærkt fokus på at udbyde mangfoldige muligheder for samarbejde bygger VekselWirk nye broer mellem mennesker og kompetencer.

VekselWirk startede 1. august 2017 og slutter 31. juli 2020.

Kolding-partnere

Fra Koldings side deltager følgende partnere: Kolding Kommune, D2i, Business Kolding og Designskolen.

Advisory board

Som et led i kontraktopfyldelsen af Interreg-projektet VekselWirk skal der nedsættes et advisory board bestående af 3-5 deltagere fra hver partnerby (Kolding, Roskilde, Lübeck og Kiel). Det er Kiel, der er lead på denne opgave. Hver partner skal stille med en lokalpolitiker, en inden for forretningsudvikling, en fra forskerverdenen etc., som er engageret inden for kreative industrier/kreative stakeholders.

Hovedformålet med dette Advisory Board er:

-          Strategisk følgeskab og support til projektet

-          Udveksling om regionale innovative potentialer for kreative industrier

-          Samskabende processer om innovative projekter

-          Action research om innovative hubs og innovative økosystemer

Mødefrekvens

Der forventes at være fire årlige møder – et i hver af partnerbyerne. Første møde afholdes den 27. marts i Lübeck. Andet møde afholdes primo/medio juni i Kolding.

Økonomi

Alle udgifter i forbindelse med mødedeltagelse finansieres af projektøkonomien.

Beskæftigelses- og integrationsområdet dækker en pallette af services og ydelser fra virksomhedsservice med bl.a. rekruttering af nye medarbejdere, efter- og videreuddannelse, sprogundervisning, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, den økonomiske forsørgelse, handicappede der skal på arbejdsmarkedet, veteraner og unge over til jobtræning og hjælp til ledige med at finde et arbejde.

For at sætte nye retninger og få et større perspektiv, der både sikrer synergi og sammenhæng for borgerne (borgerens centrum), men også et længere sigte på udvikling er der behov for at arbejde strategisk med det samlede ansvarsområde, som Arbejdsmarkedsudvalget har det politiske ansvar for.

På udvalgets møde i februar 2019 godkendte man nedenstående politikker, som skal være gældende for området fremover:

• Arbejdsliv til alle
• Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestering og arbejdsliv
• Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
• Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker
• Politik for integration og international arbejdskraft- arbejdsliv der integrerer mennesker i Kolding.

Efter udvalgsmødet blev politikkerne sendt i høring i Koldings Arbejdsmarkedsråd og internt i Kolding Kommune.

Ved drøftelsen i Koldings Arbejdsmarkedsråd kom følgende kommentarer:

• Politik for integration og international arbejdskraft
  • ”Hjælpe virksomhederne med rekruttering”. Kolding bør ikke bruge skattekroner på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft
  • Dansk er ikke nødvendigvis det eneste sprog, der er brugbart ude på virksomhederne – et godt engelsk kan også bruges.

• Ungepolitikken
  • Man kunne godt tænke flere boliger til de unge ind for at tiltrække dem til kommunen
  • Styrke UU vejledningen, så flere vælger vejen mod arbejdsmarkedet og ikke kun mod gymnasiet
  • Brobygning fra folkeskolen til erhvervslivet.

LO Gruppen sendte efterfølgende nedenstående høringssvar på mail:

”Arbejdsliv til alle:

Kolding kommune har et rigtig stort sygefravær, vi tænker at det her kunne være en mulighed for at gøre opmærksom på at det også er noget som udvalget tænker på. Ex: at Kolding kommune går forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø og er med til at nedsætte antallet af sygedage…..

Politik for Integration og international arbejdskraft:

Tredje ”bombe” ordet rekruttering bør fjernes. Som teksten læses står der at Kolding kommune vil arbejde aktivt for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. Det er vel ikke en opgave for skattepenge…?

Ungepolitikken:

Sidste side under afsnit: initiativer og handlinger, her syndes vi at der bør være et mål om flere praktikpladser ved Kolding kommune (som arbejdsgiver). Her tænker vi særligt på de ”ikke normale områder” ( ikke SOSU eller HK området) med ex. som elektriker, gartner, ejendomsservices teknikker, smed, mv.

Man kunne f.eks. indgå en aftale med Hansenberg om delpraktikker. (Kolding kommune har nogle elever det første år efter grundforløb 2)””

Fra de øvrige forvaltninger er der kommet følgende kommentarer:

”Ungepolitik

-          Kreativitet og entreprenørskab, som skaber et innovativt mindset er væsentligt at have med fra visionen.

-          Der mangler ambitionen om at unge bliver aktive medborgere lokalt og globalt. Her fremmes den kreative, kulturelle og demokratiske dannelse og styrker forudsætninger for, at alle bliver aktive medborgere – lokalt og globalt. (fra visionen). Det kunne måske formuleres som et pejlemærke?

Politik for integration og international arbejdskraft

-          Kan borgere med anden etnisk herkomst og udenlandsk baggrund indgå i og bidrage værdifuldt til Aktive fællesskaber og lokalsamfund (fra visionen)? Og dermed blive styrket i meningsfulde fællesskaber (fra visionen) f.eks. set i relation til at forebygge radikalisering og negativ social kontrol.

-          Formuleringen aktive medborgere (fra visionen) kunne med fordel indgå. Her fremmes den kreative, kulturelle og demokratiske dannelse og styrker forudsætninger for, at alle bliver aktive medborgere – lokalt og globalt.

Bemærk også teksten Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi for, at alle har de bedste forudsætninger for et godt liv (fra visionen)

Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice

-          De understregede begreber kunne være væsentlige at have med i politikken Kreativitet og entreprenørskab er afsæt for innovative løsninger for bæredygtig vækst mellem borgere, virksomheder, uddannelser og institutioner (fra visionen). At bruge og udvikle kreative kompetencer er et nationalt fokus og ”Triplehelix” er prioriteret.”

Forslag til reviderede formuleringer i de enkelte politikker:

De indkomne forslag er kigget igennem af forvaltningen, og følgende nye formuleringer foreslås:  

• Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestering og arbejdsliv
  • Udbygning af det første pejlemærke: ”De unge oplever, at de får hjælp til at realisere deres potentiale og talenter. Derved bliver de aktive medborgere og kan indgå i fælleskaber på uddannelsen, jobbet og i civilsamfundet ”

• Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
  • Uddybning af afsnit under ”En ny tilgang til arbejdsliv”: Vi vil løbende arbejde med at kunne tilbyde ledige at udvikle deres kompetencer gennem uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed – afhængigt af hvad den enkelte har behov for, og er motiveret for i forhold til at komme i arbejde. Her skal kreativitet og entreprenørskab også tænkes ind, for i et samarbejde med borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan vi sammen tænke nye innovative og bæredygtige løsninger. Når vi lykkes med det, sikrer vi en mere solid tilknytning til arbejdslivet og øget livsindkomst. Arbejdsliv skaber vækst for den enkelte og for os alle.

• Politik for integration og international arbejdskraft- arbejdsliv der integrerer mennesker i Kolding.
  • Præcisering af formulering ved 3. dot under ”I Kolding Kommune vil vi”
    • Hjælpe virksomhederne, når de rekrutterer, så de kan fastholde den udenlandske arbejdskraft. At få ægtefællen i job (…)”
    • Nyt politisk/strategisk pejlemærke: Borgere med anden etniske herkomst skal indgå i og bidrage værdifuldt til aktive og meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet i Kolding.

Der skal udarbejdes udviklingsplaner for de ghettoområder, som er optaget på den såkaldte hårde ghettoliste. I Kolding er Munkebo og Skovparken/Skovvejen optaget på listen. Kolding Kommune har i samarbejde med boligorganisationerne fremsendt en ansøgning til Realdania om støtte til udarbejdelse af udviklingsplaner for henholdsvis Munkebo og Skovparken/Skovvejen. Udvalget for Udfordrede Boligområder er på deres møde den 24. januar 2019 blevet orienteret om status på udviklingsplansprocessen.

Udgiften til udarbejdelsen af udviklingsplaner er beregnet til 1.300.000 kr., og der er i november 2018 ansøgt om 650.000 kr. i støtte hos Realdania. I december 2018 har Realdania bevilliget 650.000 kr. inkl. moms til understøttende analyser til udarbejdelse af udviklingsplanen for Munkebo og Skovparken/Skovvejen.

Finansieringen af udgiften på 1.300.000 kr. er sammensat på følgende måde:

Der ansøges derfor om en udgiftsneutral tillægsbevilling til driften (serviceudgifter) på By- og Udviklingsforvaltningens andel af administrationspolitik på netto 275.000 kr. Brutto er der tale om udgifter for 1.300.000 kr. og indtægter/tilskud på 1.025.000 kr. fra Realdania og de boligselskaber, som er omfattet af udviklingsplanerne.

Finansiering:

Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen finansierer 75.000 kr. indenfor sit budgetområde (serviceudgifter), og beløbet på 200.000 kr. foreslås finansieret af den afsatte renoveringspulje (grundkapital) til almenboliger.

Byrådet behandlede på mødet den 29. januar 2019 dispensationsansøgninger med henblik på at få Transport-, Bygnings- og Boligministerens godkendelse af, at andelen af almene familieboliger nedbringes til en højere procentsats end 40 pct., som er lovens krav.  

Dengang blev der ansøgt med hjemmel i lovens generelle dispensationsmulighed (ABL § 168a, stk. 3) for begge områder, og der blev ligeledes ansøgt på den særlige dispensationsmulighed for Munkebo, da det boligområde alene kan opfylde dispensationsadgangens krav om at være under 2.100 beboere og ligge under grænseværdien for ghettokriteriet vedrørende kriminalitet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (TBBM) gav afslag på alle tre fremsendte ansøgninger, men i afslaget på Munkebo, ansøgt under den særlige dispensationsbestemmelse, fremgår følgende:

”Der gøres dog opmærksom på, at Kolding Kommune og boligorganisationen Alfabo har mulighed for at genansøge efter § 168a stk. 4 inden den 1. april 2019. En eventuel genansøgning fremsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvori følgende elementer anbefales redegjort for:

• En plantegning over områdets opbygning og afgrænsning med en redegørelse for antallet af almene familieboliger og deres fordeling i området.
• Præciserede anvisninger af hvilke redskaber (ommærkning, nybyggeri, nedrivning, frasalg m.m.) man vil anvende til at mindske andelen af almene familieboliger, og hvilke scenarier man forestiller sig for at opnå en given andel af almene familieboliger inden 2030.
• En konkret redegørelse for de lokale forhold, som betyder, at der ønskes en dispensation til en nedbringelse af andelen af almene familieboliger i området til en højeres procentandel end 40 pct. Det forventes, at redegørelsen giver en velargumenteret begrundelse for, hvorfor der ansøges om en given procentsats.”

Forvaltningen har i samarbejde med Alfabo udarbejdet en ny ansøgning, der tager afsæt i ovenstående, og hvori det bestræbes at imødekomme ministeriets anbefalinger. 

Der ansøges om dispensation til, at udviklingsplanen i stedet for nedbringelse til 40 pct. almene familieboliger, indeholder tiltag der nedbringer til 70 pct. almene familieboliger. Baseret på statens beregningsmodel for opgørelse af andelen, rummer området i dag 94 pct. almene familieboliger.

Når Byrådet har godkendt ansøgningen, forudsættes det desuden, at ansøgningen godkendes på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Alfabo den 27. marts 2019. Derefter kan en fælles ansøgning fremsendes til styrelsen.  

Loven tilskriver, at boligorganisationen senest samtidig med, at dispensationsansøgningen indsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, orienterer relevante afdelingsbestyrelser om dispensationsansøgningen og dens indhold.

Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt at behandle ansøgningen i Udvalget for Udfordrede Boligområder forud for Byrådets behandling. Udvalget orienteres dog samtidig med udsendelse af dagsorden til byrådsmødet den 26. marts 2019. Udvalget tager oplæg og beslutning til efterretning på udvalgets førstkommende møde den 28. marts 2019.

Tidsplan for behandling af dispensationsansøgningerne

Kolding Kommune indgik i 2011 en lejeaftale med Comwell A/S. Ifølge denne kontrakt råder Kolding Kommune årligt over 40 dage i Teatersalen og 20 dage i den mindre sal Skovbrynet.

Ifølge aftalen medgår der 1300 såkaldte teknikertimer i aftalen, og yderligere teknikertimer afregnes til en timepris på 250 kr. pr. time.

Den oprindelige årlige leje udgjorde i 2011 1.800.000 kr. Lejen stiger årligt med mindst 3%, og i 2019 er den årlige leje efter regulering på 2.280.186 kr.

Dertil kommer, at de 1300 teknikertimer aldrig har dækket behovet for opstilling og nedtagning af scene, tribuner og hjælp til at bære kulisser og øvrigt udstyr ind og ud af salen.

I 2018 var timeforbruget således på i alt 2114 timer, hvilket indebærer en efterbetaling på 203.500 kr.

Kulturudvalget har siden 2011 løst udfordringerne med såvel prisstigning på 3% samt ekstra timeforbrug ved løbende omprioriteringer.

Derudover besluttede Kulturudvalget i 2014 kun at gøre brug af 37 af de 40 dage for at undgå overforbrug af teknikertimer. Efterfølgende er det gennemsnitlige timeforbrug pr. arrangement dog steget, så det samlede forbrug er stigende.

Comwell A/S har indtil nu ikke reguleret timepriserne for de ekstra timer, men virksomheden har varslet, at også disse timepriser fra 2020 vil bliver reguleret med 3% årligt, som det fremgår af lejeaftalen.

Alt i alt vil stigningstakten og det ekstra timeforbrug fra 2019 og til aftalens udløb i 2025 belaste kulturpolitikkens budget med ca. 255.000 kr. årligt i 2019 -  stigende til 325.000 årligt i 2025. De samlede ikke-budgetterede ekstraudgifter i perioden vil dermed udgøre ca. 2 mio. kr.

Det er forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt at finde disse midler gennem omprioriteringer og overførsler, hvorfor der har været indledt forhandlinger med Comwell A/S om mulige løsninger.

Forvaltningen foreslår, at udgifterne til de ekstra teknikertimer fremover bliver afholdt af arrangørerne af de kulturelle arrangementer, der afholdes i salen. Comwell er indforstået med, at der kan etableres en prøveperiode i 2019, hvor følgende gør sig gældende:

• Arrangøren får leveret en sal med de nødvendige opstillinger af borde/tribuner og scene, som er indeholdt i de 1.300 timer, og der skelnes ikke til under-/overforbrug.
• Øvrige teknikertimer/mandskabstimer aftaler og afregner arrangøren selv med Comwell, men arrangøren har også mulighed for selv at stå for arbejdet inden for gældende lovgivning og efter instruks fra Comwell.
• Teknikertimer/mandskabstimer vedr. Teaterforeningen afregnes i 2019 med Kolding Kommune.
• Kolding Kommune påtager sig ansvaret at betale, såfremt en arrangør ikke gør.
• Der foretages evaluering primo 2020.

Konsekvenser for brugerne

Brugen af dagene i Teatersalen fordeler sig på en række faste brugere, der hver har ret til et antal dage pr år. De forud fordelte dage udgør fra 2019 32 dage. 5 dage fordeles efter ansøgning fra foreninger, der virker for kulturelle og folkeoplysende formål, og de sidste 3 dage fordeles efter ansøgning til foreninger, der virker for et frivilligt eller socialt formål. Til de sidste 3 dage, skal arrangørerne selv betale for samtlige tekniker og produktionstimer, der bliver leveret af Comwell.

De faste brugere er:

De faste brugere vil i prøveperioden få stillet en færdigopstillet sal til rådighed, uanset om der er behov for opstilling af scene, publikumspodier i fuld eller halv sal eller blot fladt gulv.

Til gengæld skal alle betale minimum 8 teknikertimer til Comwell. Er der brug for yderligere timer, som fx. hjælp til transport af grej mellem biler og sal, opstilling af kulisser eller andet, kan arrangørerne udføre arbejdet selv eller betale Comwell for udførelse af dette arbejde.

Udfører arrangørerne selv arbejdet, skal de følge Comwells instruks og i øvrigt overholde gældende arbejdsmiljøregler m.m.

Det er vanskeligt at vurdere den eksakte omkostning for de enkelte arrangører, da det afhænger af det variable timeforbrug. Men hvis arrangørerne vælger at bruge Comwells personale som hidtil, vil et estimat være, at der vil være ekstraomkostninger for mellem 2.000 og 10.000 kr. pr arrangement.

Særligt for Kolding Teaterforening

Kolding Teaterforening, der ubetinget er den arrangør, der bruger flest dage i Teatersalen, har en samarbejdsaftale med Kolding Kommune. Ifølge denne samarbejdsaftale stiller Kolding Kommune en underskudsgaranti på 140.000 kr. til rådighed for foreningen, såfremt foreningens egenkapital kommer under 500.000 kr.

Kolding Teaterforening har ikke gjort brug af denne underskudsgaranti i aftaleperioden, og foreningens årsregnskab for sidste sæson udviste et mindre overskud. Teaterforeningen har imidlertid indkøbt forestillinger og budgetlagt både sæson 2018/2019 og sæson 2019/2020 ud fra de kendte forudsætninger.

Forvaltningen foreslår derfor, at Kolding Teaterforening friholdes for egenbetalingen til og med udgangen af sæson 2019/2020. I forbindelse med indgåelse af en aftale om en opsigelse af overenskomst mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark om et lejemål ved Comwell, har Comwell stillet en trækningsret på teknikertimer svarende til et beløb på 175.000 kr. til rådighed for Kolding Kommune. Denne trækningsret kan medfinansiere Teaterforeningens timeforbrug til og med udgangen af sæson 2019/2020.

Databeskyttelsesrådgiveren oplyser at der i 2018 har været særlig fokus på følgende områder: Fortegnelser, oplysningspligten, databehandleraftaler og awareness.

Det er databeskyttelsesrådgiverens opfattelse, at der i Kolding Kommune er en god forståelse for, at man skal passe godt på borgernes personoplysninger. Kommunen har brugt betydelige ressourcer på at forberede, at EU´s databeskyttelsespakke nu finder anvendelse.

Databeskyttelsesrådgiveren kommer i årsberetningen med følgende afsluttende bemærkninger:

• Der er fortsat behov for at udbrede kendskabet til funktionen databeskyttelsesrådgiver, så jeg i højere grad bliver inddraget tilstrækkeligt og rettigdigt i flere spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger.

• Ansvaret for, at fortegnelserne opdateres, hvis der er ændringer til de behandlingsaktiviteter, der er registreret i fortegnelserne, påhviler den enkelte områdechef, eller afdelingsleder afhængig af den valgte detaljeringsgrad. Proces for årlig gennemgang af fortegnelserne skal etableres.

• Kendskabet til oplysningspligten skal udbredes. Herunder hvornår kommunen har en oplysningspligt i forhold til den registrerede, og hvornår den kan udelades.

Der skal sættes specielt fokus på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Senior- og Socialforvaltningen, da de forvaltninger behandler fortrolige og følsomme personoplysninger i stort omfang.

Dog kan der være afdelinger i andre forvaltninger, som ligeledes vil få speciel fokus eksempelvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

• Fortsat fokus på indgåelse af de resterende databehandleraftaler og vigtigst, hvornår der foreligger en databehandlerkonstruktion. Herunder udarbejdelse af proces for hvordan og hvornår kommunen udfører tilsyn med databehandlere og underdatabehandlere.

• Da kommunen behandler følsomme personoplysninger i stort omfang, skal der udføres kontrol med medarbejdernes autorisationer, så kommunen sikrer, at medarbejdere kun har adgang til de oplysninger de har behov for.

• I kommunens databrudslog er der registreret brud på persondatasikkerheden på kun 2 ud af kommunens 5 forvaltninger. Det er fortsat vigtigt at udbrede kendskabet til, hvornår er der brud, hvor man indberetter, og hvor man kan søge hjælp.

Bredskabskommissionen besluttede på mødet den 21. december 2018 under punkt 6 at indstille en ændring af vedtægterne til godkendelse i ejerkommunernes byråd. Ændringen af vedtægterne vil efter ejerkommunernes godkendelse kunne træde i kraft pr. 1. april 2019.

I forlængelse af byrådenes tiltrædelse af forslaget skal vedtægterne for Trekantområdets Brandvæsen konsekvensrettes. Vedtægtsændringer skal forelægges Ankestyrelsen til godkendelse. Ifølge de nuværende vedtægters punkt 20.1 kan bestyrelsen eller Beredskabskommissionen foreslå ændringer af vedtægterne.

Vedtægtsændringen foreslås med henblik på at udnyttet de muligheder, som ændringen af byggelovens § 16c, stk. 6-8 (Lov nr. 734 af 08/06/2018), giver mulighed for.

Lovændringen handler om at henlægge afgørelseskompetencer om brandmæssige forhold til § 60-selskaber.

Bestemmelsens formål er at skabe større fleksibilitet i forhold til, på hvilke tidspunkter der kan træffes afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold samt at nedbringe sagsbehandlingstiden heraf. Med denne ændring kan de lokale beredskaber for at forhindre ulovlig, farlig og uforsvarlig brug af en bygning i brandsikkerhedsmæssig henseende, tildeles kompetence til i deres virke at træffe en retlig og øjeblikkeligt bindende afgørelse.

I praksis betyder ændringen, at der kan træffes afgørelser i konkrete situationer, selv om kommunens byggesagsafdeling ikke kan kontaktes. Samtidig sikrer bestemmelsen, at den praksis, der har været opbygget i kommunerne med at tildele beredskaberne denne type af opgaver, kan videreføres, samtidig med at der fortsat er fokus på brandsikkerheden i den enkelte bygning.

Forslag til ændringer i de nugældende vedtægter:

Beslutning om vedtægtsændringer kræver ifølge nugældende vedtægters punkt 8.9 enstemmighed.

Beredskabskommissionen beslutning om den foreslåede vedtægtsændring på mødet den 21. december 2018 var enstemmig, jf. vedlagte referat og beslutningsprotokol

Som følge af udmøntningen af Budget 2019 opsagde forvaltningen pr 1. november 2018 Brugsretsaftalen og Forretningsføreraftalen mellem Kolding Kommune og Den selvejende institution Kvarterhuset i Sydvest Kvarteret i Kolding. Begge aftaler blev opsagt med henblik på en genforhandling af aftalerne, der tog højde for, at der i Budget 2019 og fremover ikke længere er afsat lønmidler til en kommunalt ansat koordinator i kommunens ejendom Kvarterhuset.

Da der i samarbejdsaftalen indgår en aftale om, at Kolding Kommune bistår Den selvejende Institution med regnskabsføring fremlægges derfor også en ”Aftale om kommunal regnskabsføring”.

Aftale-udkastet er udarbejdet i dialog med Den selvejende institution Kvarterhuset, og følger de aftaleprincipper for kontrakter og samarbejdsaftaler på kulturområdet, som Kulturudvalget vedtog på møde i marts 2018.

Samarbejdsaftalen er dermed et udtryk for både de krav og forventninger, som Kolding Kommune stiller til Den selvejende Institution i kraft af sin rolle som ejer af ejendommen benævnt Kvarterhuset i Sydvest og bidragyder til Den selvejende Institution og de ønsker og input til fremtidig virksomhed, som Den selvejende Institution har fremsat.

Den selvejende institution vil fremover bidrage til det samlede billede af et aktivt, mangfoldigt og dynamisk kulturliv i Kolding kommune ved at opretholde og udvikle en række kulturelle og sociale aktiviteter. Den selvejende Institution får brugsret til den kommunale ejendom benævnt Kvarterhuset og institutionen forpligter sig til at varetage vedligehold af inventar, lokalebookning og samarbejde med en lang række aktører og foreninger, der i dag bruger huset.

Efter endelig udmøntningen af besparelserne vedr. Kvarterhuset i Budget 2019 vil det årlige kommunale budget til drift af Kvarterhuset fra 2020 være på 364.000 kr. (2018-priser). Af dette beløb tildeles Den Selvejende Institution et årligt tilskud på 75.000 kr. Det svarer til den del af det tidligere kommunale budget, der blev brugt til vedligeholdelse af inventar og aktiviteter. Budget vedrørende forbrugsudgifter, rengøring, renovation, TV-overvågning, ventilation og varmestyring, brandalarm og løbende bygningsvedligehold overføres CF Rådhusforvaltningen – teknisk service, der fremover varetager disse opgaver.

Som en konsekvens af en byretsdom i København har BlueKolding ændret selskabets betalingsvedtægt. Vedtægtsændring skal godkendes af Byrådet for at kunne træde i kraft.

Ændringen består af følgende tilføjelse i afsnit 4.4 på side 24 (markeret med gult i bilaget).

Aftalen om overtagelse af anlægget og økonomisk afregning herfor sker i respekt af gældende regler og retspraksis, herunder blandt andet byretsdommen af 28. juni 2018 fra byretten i København. Den fastslår, at kloakeringsarbejder knyttet til, at en tilsluttet erhvervsejendom ændres/udstykkes til boliger, ikke kan kræves betalt af forsyningsselskabet, selv om spildevandsanlæggene overtages af forsyningsselskabet

Baggrund og konsekvenser for beslutningen
Konsekvensen af vedtægtsændringen er, at omkostningerne til de ændrede kloakforhold til boligudstykningen bliver en del af anlægsomkostningerne til byggeriet.

By- og Udviklingsforvaltningen har ændret parkeringsbekendtgørelsen som konsekvens af den ændrede parkeringsstruktur, der blev besluttet på byrådsmødet den. 29. januar 2019, og som træder i kraft pr. 1. maj 2019.

Derudover opdateres bekendtgørelsen i henhold til den nyeste lovgivning og andre nødvendige parkeringsrestriktioner.

Bekendtgørelsen er fremsendt til Sydøstjyllands Politi, som i henhold til lovgivningen skal give samtykke.

Den ændrede parkeringsbekendtgørelse er vedhæftet som bilag.

I den ændrede parkeringsbekendtgørelse er følgende indskrevet/tilrettet:

• Henvisning til den gældende lovgivning er opdateret
• Definitioner af generelle begreber, som vej, parkeringsplads, strækning §1
• Særlige parkeringsregler for køretøjer med reklame §3
• Særlige parkeringsregler for køretøjer indrettet til overnatning §4
• Særlige regler for parkering på parkeringspladser §5
• Særlige parkeringsregler for parkering på tidsbegrænset parkeringspladser §6
  • Herunder en klar definition på en ny parkering i forhold til at flytte på bilen ved udløbet af tidsbegrænsningen
  • Regler for benyttelse af beboerlicens, månedskort og dagskort på udvalgte parkeringspladser skiltet med ”Licens gyldig”
• For parkering på fortov er der tilføjet et min. passageareal på fortovet ved en parkeret bil §7
• Tunge køretøjer er opsat og sammenskrevet på en anden måde §8
• Præcisering af reglerne for betalingsparkering §9
  • Herunder er fjernet muligheden for, at motorcykler og påhængskøretøjer kan undlade at betale, da der nu findes mobile betalingsløsninger, som giver en digital billet, der er tilknyttet køretøjets registreringsnummer
  • Muligheden for at benytte beboerlicenser, månedskort og skrabebilletter på betalingsparkeringspladserne.

Fra 1979 til 1990 blev landet inddelt i forsyningsområder, hvor især byområderne blev udlagt til kollektiv forsyning med enten naturgas eller fjernvarme. Dette var en varmeplanlægning, der fastlagde de overordnede rammer og afgrænsninger, de såkaldte varmeplaner.

Fra 1990 blev det i stedet for kommunernes rolle at vurdere konkrete projektforslag og rent praktisk godkende, at der blev etableret varmeforsyning til et specifikt område. Godkendelsen finder sted ved at bygherre indsender et projektforslag til kommunen. Projektforslaget indeholder en områdeafgrænsning og redegør bl.a. for projektets økonomiske forhold.

Jf. Delegationsplanen er der en generel delegation af myndighedsopgaverne til Administrationen inden for den lovgivning, der varetages af udvalget iht. styrelsesvedtægten.

Praksis har dog på varmeforsyningsområdet været at alle projektforslag er blevet behandlet og godkendt i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.

Der er flere typer af varmeforsyningsprojekter, der kræver godkendelse:

• Etablering af ny produktionskapacitet
• Udvidelse af et forsyningsområde
• Etablering af nye transmissions- og fordelingsledninger
• Brændselsskift m.m.

Det vurderes fra sag til sag, om der er høringsparter, der kan have interesse i at få viden om projektet. Fx er det vigtigt, at Dansk Gas Distribution (DGD) bliver hørt, hvis der er ønske om at konvertere et område fra naturgas til fjernvarme.

De varmeforsyningsprojekter, som skal behandles, kan indholdsmæssigt være af meget varierende karakter, både i størrelse, i forhold til allerede fastlagte rammer for projektet og i forhold til rækkevidden af konsekvenser ved projektets gennemførelse. Reglerne for projektbehandling rummer derfor mulighed for variation i kommunalbestyrelsens administrative behandling af det enkelte projekt. En forsyningsudvidelse hvor der ikke findes konkurrenter på varmemarkedet kan gennemføres proceduremæssigt simpelt, mens f.eks. et tværkommunalt projekt med mange interesserede parter kræver en grundig og mere omfattende myndighedsbehandling.

For en hurtigere og mindre ressourcekrævende sagsbehandling foreslås det derfor, at der fremover differentieres mellem store og små projektforslag og at kun de store projektforslag behandles af Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.

Dette vil også være til fordel for bygherrerne, som gerne ser deres projektforslag godkendt hurtigt, så de kan komme i gang.

Projektforslagene differentieres i A og B projekter iht. til nedenstående beskrivelse:

A – de store, komplicerede og omfattende projektforslag:

Store projektforslag er kendetegnet ved en høj teknisk sværhedsgrad (fx levetidsforlængelse af kedler og anlæg på varmecentralerne), berører et stort område eller en stor gruppe borgere samt kan have offentlig eller politisk bevågenhed.

Eksempler: Projektforslag om prioritering af varmen fra Energnist, Konvertering af naturgasområde til fjernvarme.

B – de ”normale” og mindre komplicerede projektforslag

er kendetegnet ved:

• Det er teknisk og praktisk et enkelt projekt
• Området er af mindre udstrækning
• Der er ingen høringsparter
• Der er tale om nybyggeri
• Den samfundsøkonomiske redegørelse i projektforslaget er positiv.

Eksempler: Fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Agtrupvej 219, Fjernvarmeforsyning af Blåbærvej (behandles på dette møde).

Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af projektforslagets omfang iht. ovenstående kendetegn. Er der tvivl om et projektforslags simpelhed, vil det blive indstillet til udvalget til godkendelse.

Baggrund

Med den nye planlov, der trådte i kraft pr. 15. juni 2017, er der skabt mulighed for, at Kolding Kommune kan udvide det eksisterende aflastningsområde ved Kolding Storcenter.

Økonomiudvalget besluttede den. 18. september 2017, at der skulle igangsættes en planproces med henblik på en mulig udvidelse af aflastningsområdet. Som grundlag for planlægningen blev der udarbejdet en redegørelse med tilhørende analyse i henhold til Planlovens bestemmelser.

Med baggrund i forhøring og analyseresultatet traf Økonomiudvalget den 26. juni 2018 beslutning om grundlaget for kommuneplanlægningen, idet områdeafgrænsningen blev lagt fast i hovedtræk.

Forslag til Kommuneplantillæg 9 blev udarbejdet i efteråret 2018. Byrådet traf den 27. november 2018 beslutning om at sende planforslaget i offentlig høring sammen med miljørapporten og den lovpligtige redegørelse for påvirkningen af butiksforsyning, kundegrundlag, oplandseffekt m.v.

I forlængelse af ovenstående, blev det endvidere besluttet, at der skulle udarbejdes kommuneplantillæg for reduktion af arealrammen ved Vejlevej. Høringsperioden udløber den 6. marts. Kommuneplantillægget fremsendes til politisk behandling i april 2019.

I forbindelse med Byrådets beslutning blev det præciseret, at muligheden for at planlægge for én ny dagligvarebutik på 1.400 m2 i området vest for Vejlevej (Danfossgrunden) afhænger af, at der sker en tilsvarende reduktion af den eksisterende arealramme til dagligvareformål i den nordlige del af Kolding.

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg 26 for en reduktion af arealrammen til detailhandel i den nordlige bydels lokalcenter Vejlevej Syd (0712-C1). Forslaget er offentligt fremlagt i perioden fra den 9. januar til den 6. marts 2019. Der lægges op til en reduktion på 1.200 m2 svarende til en uudnyttet ramme.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget åbner mulighed for en udvidelse af aflastningsområdet med inddragelse af arealer henholdsvis vest og syd for det nuværende centerområde. Kommuneplantillægget fastlægger den nye geografiske afgrænsning og definerer hvor meget areal, der fremadrettet anvendes til henholdsvis udvalgsvare og dagligvare inden for de medtagne arealer.

I området findes der i henhold til den seneste detailhandelsanalyse fra 2015 et samlet detailhandelsareal på ca. 79.200 m2. Den samlede arealramme til detailhandel i aflastningsområdet fastlægges til 109.200 m2 med en rummelighed til ny detailhandel på samlet 30.000 m2. Heraf kan 12.800 m2 anvendes som udvidelse af Kolding Storcenter/Bilka, 1.700 m2  kan anvendes til området nord for Egtved Allé og 15.500 m2 kan anvendes til ny detailhandel på Danfossarealerne vest for Vejlevej. Udvidelse betyder, at eksisterende butikker ved Albuen og Retail Park bliver inkluderet i aflastningsområdet med et eksisterende detailhandelsareal på 21.800 m2.

Inden for detailhandelsrammen åbnes der mulighed for etablering af en ny dagligvarebutik i det nye udlæg ved Danfossgrunden på maksimalt 1.400 m2. Herudover tillades der kun dagligvarebutikker i forbindelse med det eksisterende storcenterområde. Inden for storcenterets område tillades kun dagligvarebutikker på maksimalt 300 m2 jf. gældende lokalplan 0123-12 Center Nord. Herudover kan eksisterende dagligvarebutik/hypermarked Bilka fastholdes med 13.000 m2 jf. detailhandelsanalyse fra 2015. I henhold til planloven kan der ikke længere etableres nye dagligvarebutikker på over 3.900 m2.

Kommuneplantillægget opdeler det udvidede aflastningsområde i 5 delområder. For hvert delområde gælder særlige arealrammer for detailhandel – herunder er fastlagt størrelser på udvalgsvarebutikker på 600-1.000 m2, afhængig af i hvilket område butikkerne placeres.

Figur 1: Oversigt over ny områdeafgrænsning (områdeinddelingen)

Lovpligtig redegørelse for detailhandel

I begyndelsen af 2018 udarbejdede COWI A/S på vegne af Kolding Kommune en redegørelse for påvirkningen af butiksforsyning, kundegrundlag, oplandseffekt m.v. Redegørelsen blev opdateret i forbindelse med vedtagelse af planforslaget og offentliggjort sammen med dette i december 2018. Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at redegørelsen opfylder planlovens redegørelseskrav.

Miljøvurdering – sammenfattende redegørelse

Kommuneplantillægget er blevet screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Kolding Kommune har i screeningen vurderet, at kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering. Derfor blev der som led i planlægningen udarbejdet en miljørapport, som blev offentliggjort sammen med planforslaget. I forbindelse med vedtagelse af kommuneplantillægget skal miljørapporten erstattes af en sammenfattende redegørelse, der samler op på og konkluderer ud fra de forventede miljøpåvirkninger. Den sammenfattende redegørelse indarbejdes i kommuneplantillægget og offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.

Høringssvar

Forslaget til kommuneplantillæg 9 har været offentligt fremlagt i perioden fra den 5. december 2018 til den 13. februar 2019. Høringsperioden blev som følge af dialog med Erhvervsstyrelsen udvidet med 14 dage frem til den 13. februar.

Inden for den samlede høringsperiode har forvaltningen modtaget høringssvar fra følgende:

1. Erhvervsstyrelsen
2. Kolding Handelsråd
3. De Samvirkende Købmænd (DSK) v/Jytte Tandrup

4. Miljøstyrelsen
5. Energinet Eltransmission A/S

Ad 1) Erhvervsstyrelsen

Forvaltningen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen, som i mail af 21. december 2018 har gjort opmærksom på, at der i henhold til planlovens § 11 skal fastsættes et maksimalt bruttoetageareal for de enkelte butikker. Kommuneplantillægget skal således justeres for at være i overensstemmelse med planlovens bestemmelser.

Forvaltningens bemærkninger:

Det har med kommuneplantillægget været et ønske at skabe plads til store udvalgsvarebutikker, som på grund af størrelse, koncept og varesortiment ikke umiddelbart kan indpasses i Kolding bymidte. Den nye planlov åbner mulighed for butikker til udvalgsvarer på over 2.000 m2 og der er ikke længere et loft over størrelsen. Derfor har planforslaget ikke haft særlig fokus på at fastlægge maksimumstørrelser for udvalgsvarebutikkerne.

For at skabe overensstemmelse med planlovens bestemmelser har forvaltningen lavet et forslag til maksimumstørrelser for butikkerne til udvalgsvarebutikker i de 5 delområder inden for det udvidede aflastningsområde. Der er tale om forskellige maksimale butiksstørrelser afhængigt af hvilket område butikkerne ligger i. I de områder hvor der er mulighed for større udbygninger med detailhandel foreslås der fastlagt en maksimal butiksstørrelse på 15.000 m2. I de områder som inkluderes i aflastningsområdet eller som i hovedtræk er udbygget foreslås en maksimal butiksstørrelse på 5.000 m2 – 6.500 m2.

For at give høringsparterne mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget til maksimumstørrelser har høringsperioden administrativt været udvidet med 14 dage frem til den 13. februar 2019. Forvaltningen har ikke modtaget indsigelser til forslaget om maksimale butiksstørrelser.

Erhvervsstyrelsen har med baggrund i dialogen med forvaltningen fremsendt høringssvar med angivelse af konsekvensrettelser i kommuneplantillægget vedr. maksimale butiksstørrelser. Styrelsen har meddelt, at såfremt de foreslåede ændringer medtages, finder Styrelsen ikke anledning til at fremsætte indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg 9.

Ad 2) Kolding Handelsråd

Kolding Handelsråd fastholder tidligere anbefalinger vedr. gennemførelse af en ny detailhandelsanalyse, før der træffes beslutning om planlægning af en ny dagligvarebutik på 1.400 kvm inden for aflastningsområdet. Anbefalingen fastholdes selvom det har været en forudsætning for Byrådets godkendelse af planforslaget, at der skal ske en tilsvarende reduktion af den eksisterende arealramme til dagligvareformål i den nordlige bydel af Kolding.

Baggrunden for Kolding Handelsråds klare anbefaling er, at der såvel på landsplan som i Kolding i disse år sker et fald i antallet af butikker pga. forbrugernes væsentligt ændrede indkøbsmønstre - en tendens der også gælder Kolding Kommune. Handelsrådet sætter spørgsmålstegn ved, om der er kundegrundlag for etablering af yderligere en dagligvarebutik i området.

Forvaltningens bemærkninger

Planforslaget har indarbejdet muligheden for en ny dagligvarebutik på 1.400 m2 på Danfossarealet. Sideløbende er der en igangværende proces for et kommuneplantillæg, der reducere arealrammen til dagligvareformål i den nordlige bydel.

En dagligvarebutik i området vil ifølge COWi´s redegørelse hente størstedelen af sin omsætning fra dagligvarebutikkerne i det nordlige Kolding. De eksisterende dagligvarebutikker inden for det eksisterende aflastningsområde må forvente en omsætningsnedgang på ca. 3,3-3,6%, mens de øvrige dagligvarebutikker i det nordlige Kolding må forvente en omsætningsnedgang på ca. 2-3%.

Ad 3) De Samvirkende Købmænd (DSK)

Det påpeges, at der i ”Vejledningen til detailhandelsplanlægning” nævnes, at det ikke fortsat er hensigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscentre. Det vil derfor heller ikke være muligt at udvide det eksisterende Bilka hypermarked, ligesom det ikke vil være muligt at omdanne det til et butikscenter.

Der ønskes en tydeliggørelse af, at der med kommuneplantillæg 9 ikke kan ske en udvidelse af Bilka.

Forvaltningens bemærkninger

På baggrund af dialog med Erhvervsstyrelsen er det i kommuneplantillægget præciseret i rammebestemmelsen for område 0123.C1, at eksisterende dagligvarebutik/hypermarked (Bilka) kan fastholdes med 13.000 m2 jf. detailhandelsanalyse fra 2015. Dermed er der åbnet for, at Bilka med den gældende planlægning kan videreføres med det eksisterende detailhandelsareal. Men der vil ikke være mulighed for en udvidelse.

Ad 4) Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen efterlyser en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Det følger af § 7 i bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016), at planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen vil indebære en beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Der skal således foretages en vurdering heraf, og vurderingen skal fremgå af redegørelsen til planforslaget.

Forvaltningens bemærkninger

Der er blevet lavet en nærmere vurdering, som viser, at planen ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Endvidere kan det oplyses, at der ikke konkret er kendskab til forekomst af bilag IV-arter inden for planområdet. Der tilføjes således et afsnit i kommuneplantillæggets redegørelsen.

Ad 5) Energinet Eltransmission A/S

Energinet ejer og driver et eltransmissionsanlæg, hvis ledningsnet går gennem planområdet. Det drejer sig om en 150 kV luftledning. Energinet ønsker, at det fremgår af kommuneplantillægget, at Kolding Kommune har taget højde for dette eltransmissionsanlæg.

Forvaltningens bemærkninger

Det foreslås, at der i kommuneplantillægget indsættes en faktaboks til beskrivelse af Energinets eltransmisionsanlæg med sikkerhedsafstande o.lign. af hensyn til kommende planlægning.

Forslag til ændringer i kommuneplantillægget

1. Der tilføjes følgende maksimale butiksstørrelser til udvalgsvarebutikker:

?         Kolding Storcenter inkl. Bilka (0123.C1) – 15.000 m2

?         Egtved Allé (0123.C2) - 6.500 m2

?         Albuen (0221:C2) - 5.000 m2

?         Danfossgrunden (0221.C1) - 15.000 m2

?         Retailpark (0123.C3) - 5.000 m2

2. Der tilføjes (side 12) maksimale butiksstørrelser under retningslinje 2.4.4 – 1.400 m2 for dagligvarebutikker og 15.000 m2 for udvalgsvarebutikker
3. Det tilføjes under fodnote til de generelle rammer på side 14 og i supplerende bestemmelse for 0123.C1, at Bilka kan fastholdes med 13.000 m2 i henhold til detailhandelsanalyse 2015.
4. Der foretages konsekvensrettelser i tillægget i forhold til fastsættelse af maksimale butiksstørrelser.
5. Det tilføjes til rammebestemmelsen for område 0123.C1, at der i forbindelse med en eventuel udvidelse af storcenteret skal der udarbejdes en trafikanalyse og en trafikplan med fokus på bedre trafikafvikling og sikkerhed for de bløde trafikanter.
6. Den sammenfattende redegørelsen indarbejdes i kommuneplantillæggets indledende redegørelse og offentliggøres sammen med det endeligt vedtagne kommuneplantillæg.
7. Der tilføjes et afsnit i den indledende redegørelse med en vurdering af planens påvirkning af områder for international naturbeskyttelse og bilag IV-arter.
8. Der tilføjes en faktaboks med beskrivelse af Energinets 150 kV luftledning og sikkerhedsafstande.

Baggrund

Byrådet besluttede den 20. marts 2018 at sælge ejendommen Nørregade 9 i Vamdrup til Vamdrup Boligselskab med henblik på opførelse af 13 almene familieboliger. Handlen er betinget af kommunens godkendelse af skema A og B. Som et led i salgsvilkårene blev det endvidere aftalt at ejendommen overdrages fri for bebyggelse, hvorfor kommunen har foranlediget den eksisterende bebyggelse nedrevet.

Området er omfattet af lokalplan 1211-11 ”Ved Nørregade i Vamdrup – et boligområde” der blev offentliggjort den 19. december 2018. Lokalplanområdet omfatter ligeledes de to naboejendomme beliggende Nørregade nr. 11 og 13, og muligheden for at realisere et alment projekt også omfattende disse ejendomme har af flere omgange været undersøgt. Det har dog vist sig ikke at være muligt for Vamdrup Boligselskab at erhverve de pågældende ejendomme.

Skema A-anmodning

BDO bygherrerådgivning har den 4. februar 2019 på vegne af Vamdrup Boligselskab, afdeling 14, fremsendt ansøgning om tilsagn, skema A, til 13 almene familieboliger, som ønskes opført på Nørregade 9, 6580 Vamdrup (den gamle ungdomsgård), matr.nr. 14ad V. Vamdrup By, Vamdrup.

Nørregade 9, 6580 Vamdrup: