Dagsorden eller referat

Kolding Ungdomsråd deltager på mødet og fortæller om, hvordan de oplever ”lokaldemokratiet” i Kolding.

Kolding Ungdomsråd vil på mødet komme med deres bud på, hvordan lokaldemokratiet for unge kan styrkes i Kolding

Repræsentanter fra Eltang Lokalråd præsenterer status for projekter og ønsker til initiativer og samarbejde m.m.

Baggrund

Med modernisering af planloven er kommunerne stillet over for nyt krav til kommuneplanens indhold. I henhold til planlovens § 11a, nr. 23 skal kommuneplanen indeholde en retningslinje for udviklingen af landsbyer. Af planlovens § 5c fremgår det endvidere, at kommuneplanen skal indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Hvis mulighederne for udvikling af landsbyer også er afhængige af udviklingen af landsbyer i nabokommuner, skal kommunerne koordinere sin strategiske planlægning for landsbyer.

Af planlovens § 5c fremgår, at kommunen med sin planlægning for landsbyer skal:

• understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,
• fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og
• angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Planloven giver desuden mulighed for, at kommunerne hvert fjerde år kan udpege op til to omdannelseslandsbyer. Det er forvaltningens klare opfattelse, at denne mulighed ikke er relevant for landsbyer i Kolding kommune, bl.a. fordi det forudsætter befolkningsmæssig tilbagegang i den konkrete landsby.

Udvikling af landsbyer i Kolding kommune

Der er stor frihed i forhold til, hvordan planlovens krav omsættes til konkret indhold i kommuneplanen. Dermed er det op til Kolding Kommune at definere sin egen tilgang til en differentieret og målrettet udvikling af landsbyerne.

Det er dog et statsligt krav, at byer i størrelsen 200 til 1.000 indbyggere i henhold til Danmarks statistik er omfattet af kommunens planlægning for landsbyer.

Kolding Kommune har i mange år haft en målrettet tilgang til udvikling i landsbyer, og et formaliseret samarbejde mellem kommunens forvaltning, politikere og landsbyer samt de mindre lokalsamfund i kommunen.

I de her år er samarbejdet ved at undersøge og udfolde nye rammer for den fælles dialog om, hvordan ressourcerne bruges bedst, i form af landsbyfællesskabsplaner. Landsbyfællesskabsplaner er en ny generation af borgerplaner i forhold til de 20 udviklingsplaner for samarbejdets landsbyer og mindre lokalsamfund, der blev udarbejdet for flere år siden. Med ordet ”borgerplan” er det ønsket at tydeliggøre, at der er tale om et lokalsamfunds oplæg til tiltag og prioriteringer heraf. Borgerplanen bliver dermed en reference til efterfølgende dialog om konkrete projekter, ansøgninger til fonde mv. Samme tilgang blev fx anvendt og udviklet i forbindelse med borgerplanerne for henholdsvis Vamdrup og Lunderskov.

Forvaltningen har på baggrund af den nye måde at arbejde med udvikling i landsbyer og små lokalsamfund vurderet, at det er vigtigt at kommuneplanens indhold er afstemt i forhold til landsbysamarbejdets nuværende praksis og de perspektiver, der ligger i landsbyfællesskabsplaner som et nyt værktøj.

Det administrative oplæg, der er vedlagt som bilag, er forvaltningens bud på, hvordan opgaven kan løses i denne planperiode. Fremover vil egne erfaringer i kommunen og inspiration fra resten af landet måske give grundlag for at videreudvikle retningslinjen og den strategiske tilgang til landsbyernes udvikling.

Oplæg til en ny retningslinje i Kommuneplan 2021 for planlovens krav om retningslinje for udviklingen af landsbyer:

Retningslinje for udvikling i landsbyer og små lokalsamfund

Landsbyerne skal understøttes med afsæt i den mangfoldighed, som de udgør. Det skal ske med udgangspunkt i Kolding Kommunes Landsbysamarbejde og de forskellige forudsætninger, som landsbyerne har fx i kraft af den enkelte landsbys position i kommuneplanens by mønster.

Aktive og initiativrige beboergrupper og lokalsamfund skal understøttes i at opretholde og udvikle de lokale rammer for det gode liv.

Med fokus på en gunstig udvikling i hele kommunen vil kommunen særligt støtte de lokale initiativer, hvor der er bred opbakning, og hvor der er fokus på synergieffekter og samspil mellem flere projekter og lokalsamfund.

I forhold til lovens krav om koordinering mellem nabokommuner skal det oplyses, at der i plansamarbejdet mellem de syv kommuner i Trekantområdet har været løbende dialog om opgavens løsning. I den forbindelse er det samtidig vurderet, at det ikke giver mening at løse opgaven som en del af den fælles kommuneplan for Trekantområdet. Temaet indgår derfor i de lokale dele af områdets kommuneplaner, men eventuelle tematikker eller udfordringer på tværs af kommunerne vil kunne tages op og drøftes i plansamarbejdet. 

Baggrund for kravet om strategisk landsbyplanlægning.

Det er forvaltningens opfattelse, at det nye krav til kommuneplanens indhold om udviklingen i landsbyer, hovedsageligt handler om at forpligte kommunerne til at foretage nogle overvejelser om, hvordan udvikling i landdistrikterne kan ske bedst muligt. Der er især fokus på at prioritere indsatsen i forhold til udfordrede landsbyer med befolkningstilbagegang.

Opfattelsen baserer sig blandt andet på det forhold, at den statslige vejledning på området, ”Vejledning om planlægning for omdannelseslandsbyer” (januar 2020), langt overvejende fokuserer på en metode til at identificere mulige omdannelseslandsbyer. I vejledningen henvises gentagne gange til anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer.

Udvalget for levedygtige landsbyer blev nedsat i efteråret 2017, som en del af den politiske aftale mellem den daværende regering, S og DF om ”Danmark i balance” og modernisering af planloven. Udvalget fik til opgave at se på de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende i landsbyer og belyse, hvad der karakteriserer landsbyer, som har vist sig levedygtige. Afrapporteringen af arbejdet skete i april 2018 med 17 anbefalinger til, hvordan flere landsbyer kan være levedygtige.

En af udvalgets anbefalinger var, at give muligheder for at arbejde med en fysisk-strukturel tilpasning af landsbyer med særlige udfordringer.

Det efterfølgende lovarbejde medførte, at planloven nu giver mulighed for, at kommunerne hvert fjerde år kan udpege op til to omdannelseslandsbyer. Det er forvaltningens opfattelse, at denne mulighed ikke er relevant i Kolding kommune, da kommunens landsbyer ikke er præget af befolkningstilbagegang.

Proces

I forlængelse af den politiske drøftelse og pejling i forhold til temaet, vil forvaltningen gå videre med at indarbejde det i forslag til Kommuneplan 2021. Forslag til Kommuneplan 2021 forventes behandlet politisk i marts 2021, efterfulgt af offentlig høring i maj-juni, samt forventet endelig vedtagelse i slutningen af 2021.

Medlem af Lokaldemokratiudvalget Merete Due Paarup (B) har anmodet om at få et punkt optaget på Lokaldemokratiudvalgets dagsorden.

Corona er en kæmpe udfordring for lokaldemokratiet, der bygger på fællesskaber og netop dét at mødes. Men når møder aflyses, generalforsamlinger rykkes og forsamlinger skal forsøges afholdt via digitale platforme - så kræver det nye værktøjer og nye måder at gøre tingene på. Det er der mange udfordringer med - men også mange nye muligheder. 

Fx blev et borgermøde omkring udvikling af bymidten afholdt og her var nogle af kommentarerne at der kom nogen, der aldrig ellers ville være kommet - netop fordi det var digitalt. Vi har også i Børn- og uddannelsesudvalget netop holdt et digitalt møde med 200 deltagere, hvor alle bestyrelser for skoler og dagtilbud var med online i en kombination af fællesmøder og grupperum lokalt/online.

Jeg vil derfor foreslå, at vi i Lokaldemokratiudvalget arbejder med udvikling af en digital guide med hjælp til styrkelse lokaldemokratiet. Det kunne være med gode råd til den digitale generalforsamling, online afstemninger, fif og faldgruber, ideer til nye mødeformer med kombination af online/offline mm. 

Målet er at vi hjælper lokaldemokratiet i bredeste forstand til at komme igennem udfordringerne og måske endda styrket via nye digitale værktøjer.

Regnskabet for Lokaldemokratipolitik forventes at være 0,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget.

Regnskabet pr. 31. august 2020 ser således ud:

Bemærkning til Økonomiudvalget:

Der forventes en overførsel på 0,3 mio. kr. til 2021 vedrørende Lokaldemokratipolitik.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Aktivitet:

• Ingen.

Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.