Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
27-10-2014 19:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Byrådet |
Sted: |
Byrådssalen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/15320
Resumé
Ansøgning om anlægsbevilling til P.nr. 4715 – ESCO i almenboliger.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at bevillingsansøgningen imødekommes.
Sagsfremstilling
Projektet ESCO i almenboliger ligger i tråd med projektet ”fremtidens bæredygtige almenboliger”. Formålet med ESCO er at reducere energiforbruget indenfor almene boliger. Den store eksisterende bygningsmasse trænger til en energirenovering. Projektet gennemføres i samarbejde med Odense og Middelfart Kommuner, Grøn Erhvervsvækst og Schneider Electric. I Kolding deltager boligselskabet Bovia. Resultatet af projektet er anbefalinger til, hvordan den almene boligsektor kan gribe energirenovering an og en redegørelse af mulighederne for at benytte ESCO aftaler. Herunder inddragelse af beboerdemokratiet. ESCO står for Energi Service Companies, og betyder at et eksternt firma (for eksempel Schneider) betaler for energirenovering. Kunderne tilbagebetaler med den besparelse, de har på energiregningen indenfor en aftalt årrække. Herefter har kunderne energibesparelsen og den økonomiske gevinst.
Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og pengene refunderes efter endt regnskab i starten af 2015. Det totale budget for projektet er på 950.000 kr., som hovedsagligt går til projektledelse og konsulentydelser. Da Kolding Kommune er projektejer, har Kommunen nogle udlæg, der først refunderes ved projektets afslutning, og derfor først kommer som indtægt i 2015.
By- og Udviklingsforvaltningen ansøger derfor om en anlægsbevilling til P.nr. 4715 – ESCO i almenboliger.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Udgift | 350.000 kr. | |
Indtægt | -350.000 kr. | |
Udgift | Indtægt | |
Rådighedsbeløb fordeles således | ||
2014 | 350.000 | |
2015 | -350.000 |
Den ansøgte anlægsbevilling er udgiftsneutral.
Centralforvaltningens bemærkninger
Ansøgningen medfører en udgift i 2014 på 350.000 kr., der finansieres ved kasseforbrug. Et tilsvarende beløb tilbageføres kassen i 2015, hvorefter ansøgningen samlet set er udgiftsneutral.
Beslutning Miljøudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 10/30754
Resumé
Modtagestation Syddanmark I/S (Motas I/S) fremsender budget og forslag til takster på gebyrer for 2015.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Motas I/S’ femsendte takster på gebyrer for 2015 godkendes.
Sagsfremstilling
Motas I/S har fremsendt takster på gebyrer 2015, til godkendelse.
Gebyrerne er stort set uændrede i 2015 i forhold til 2014.
Af vedtægterne for selskabet fremgår det af 11.8, at:
”De af repræsentantskabets indstillede gebyrer, jf. 8.2, fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår.”
Selskabets udgifter til drift og administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.
Gebyrerne er beregnet ud fra affaldsbekendtgørelsen, så de udgifter, som kan henføres til de enkelte ordninger, er medtaget i taksten for den enkelte ordning, hvilket også gælder for de administrationsudgifter, som kan henføres til den pågældende ordning.
Tilbage er en mindre del af omkostningerne, der medgår til de generelle ordninger. Det drejer sig primært om en andel af udgifterne til løn, kontorfaciliteter og kontorhold. Til og med 2012 blev disse administrationsomkostninger opkrævet som et selvstændigt administrationsgebyr for farligt affald, gebyret blev udregnet som et gennemsnitsgebyr pr. virksomhed og opkrævet sammen med ”Administrationsgebyr erhverv”.
Motas I/S budgetterer for 2015 ikke med et administrationsgebyr pr. virksomhed, men med et samlet beløb, som i 2015 faktureres til interessentkommunerne med udgangspunkt i det antal virksomheder, der er registreret i CVR pr. 1. januar i gebyråret fratrukket det antal virksomheder, som kan fritages for administrationsgebyret på forhånd jf. affaldsbekendtgørelsens § 60 stk. 2. Beløbet er indregnet i budgettet og opkræves som en del af administrationsgebyret; ”Grundgebyr erhverv 2015”. Dette har i øvrigt været praksis i både 2013 og 2014 og er ikke nyt for virksomhederne.
Repræsentantskabet har den 11. juni 2014 godkendt årsregnskab for 2013, budget for 2015 samt forslag til takster/gebyrer for 2015.
Beslutning Teknikudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/13682
Resumé
Der opstilles digitale info-standere ved indfaldsveje til Kolding og senere også ved Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.
By- og Udviklingsforvaltningen stiller forslag til regler for anvendelse af info-standerne samt forslag til pris for annoncering på skærmene, som foreløbig skal gælde i et år fra ibrugtagningen af skærmene som en forsøgsordning, indtil der er indsamlet tilstrækkeligt med erfaringer for anvendelse og annoncemængder.
Sagen behandles i
Fritid- og Idrætsudvalget, Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget godkender forslag til regler for anvendelse af info-standere,
at udvalget godkender forslag til prissætning for annoncering, og
at Byrådet fremover delegerer kompetencen til at fastsætte priser for annoncering på info-standere til By- og Udviklingsdirektøren.
Sagsfremstilling
Byrådet har i budget 2014 bevilget 368.000 kr. (i 2015 kr. 192.000) til opsætning af 5 LED info-standere ved indfaldsveje i Kolding og 1 skilt til henholdsvis Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.
Kolding Kommune opsætter i fase 1 de 5 LED info-standere ved indfaldsvejene til Kolding. De vil være opsat og klar omkring 1. november 2014. I fase 2 opsættes info-standere ved Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, hvilket vil ske i løbet af 2015. Forvaltningen har afholdt møder med lokalrådene i centerbyerne og er i løbende dialog med dem for at imødekomme forskellige forslag og ønsker til info-standere til centerbyerne.
Målet med at opsætte digitale info-standere er at slippe for ”skilteskoven” langs indfaldsvejene og i stedet få et tidssvarende medie til digital, fleksibel og effektiv annoncering af arrangementer, events mv. Info-standerne vil have en skærmstørrelse på ca. 2 meter i bredden og 3 meter i højden, opstillet på en pylon, som bliver ca. 5 meter høj i alt.
Opstillingen af de digitale info-standere gør det nødvendigt at revidere kommunens plakatregulativ: ”Regulativ for opsætning af plakater i Kolding Kommune”. Regulativet bliver behandlet i Teknikudvalget på møde 6. oktober, og efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet.
Samtidig er det nødvendigt at opstille regler for anvendelse af de digitale info-standere og at fastlægge en pris for annoncering. By- og Udviklingsforvaltningen har udarbejdet et forslag til regler for annoncering og prissætning, som foreløbig skal gælde i et år fra ibrugtagningen af skærmene som en forsøgsordning, indtil der er indsamlet tilstrækkeligt med erfaringer for anvendelse og annoncemængder. Forslag til regler for annoncering på digitale info-skærme kan ses i bilag 1.
Overordnet er det forvaltningens forslag, at der kan annonceres for aktiviteter, som har almen interesse eller har generel relevans, og som er åbne for deltagelse for alle. Aktiviteterne skal som hovedregel finde sted i Kolding Kommune. Det kan for eksempel være kulturelle og sportslige events, handelsarrangementer, åbne aktiviteter på uddannelsesinstitutioner, samt kommunale serviceoplysninger.
Kolding Kommunes udgifter til leje af skærmene og andre driftsudgifter skal dækkes af indtægter ved annoncering på skærmene. De årlige udgifter til de 5 skærme, der opsættes langs indfaldsveje til Kolding er opgjort til at være ca. 380.000 kr. årligt. Heri er indeholdt leje af skærme, tilslutningsafgifter, el, administration og evt. leje af arealer til opsætning af visse af skærmene.
By- og Udviklingsforvaltningen har anslået, hvor mange annoncer der kan forventes som henholdsvis 7-dages visninger og 14-dages visninger ud fra opgørelse af tidligere års ansøgninger om opsætning af skilte og plakater. For at imødekomme annoncører, som typisk har mange annoncer i løbet af året, foreslår forvaltningen, at der gives mulighed for køb af 12 annoncer á 7 dage eller 14 dage med rabat.
Ud fra disse overvejelser foreslår forvaltningen, at der i en forsøgsperiode på 1 år fra opsætningen af info-standerne indføres følgende priser på annoncering på alle 5 skærme samtidig (priserne opgives ex. moms.)
Visning: | Pris: | |
7 dages visning | 2.000,00 | |
14 dages visning | (10 % rabat) | 3.600,00 |
12 annoncer á 7 dage | (20 % rabat) | 19.200,00 |
12 annoncer á 14 dage | (20 % rabat) | 34.560,00 |
Grafisk tilpasning | 300 kr. pr. annonce |
Ud fra disse priser vil der være en balance mellem driftsudgifter og annoncesalg ved følgende eksempel:
Udgifter i alt, 5 skærme: | 380.000 | ||
Stykpris: | Anslået salg: | ||
Indtægter: | |||
Annoncer á 7 dage | 2.000 | 45 | 90.000 |
Annoncer á 14 dage | 3.600 | 45 | 162.000 |
12 annoncer á 7 dage | 19.200 | 2 | 38.400 |
12 annoncer á 14 dage | 34.560 | 2 | 69.120 |
Grafisk tilpasning | 300 | 45 | 13.500 |
I alt | 373.020 |
Der gøres opmærksom på, at udgifterne til drift af info-standerne vil stige med anslået i alt 200.000 kr. om året ved opstilling af info-standere ved Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Heri er det forudsat, at der bliver opstillet mindre info-standere end de info-standere, der opstilles i Kolding.
Med de midler, der er afsat i budgettet (368.000 kr. i 2014 og 192.000 kr.), kan der sikres en indkøringsperiode på op til 2 år indtil der findes en balance mellem antallet af annoncer og dermed annonceindtægter og driftsudgifterne til info-standerne.
Etablering af digitale info-standere er en realisering af Kulturudvalgets politiske fokusområde: ”Mødesteder og midlertidighed” ved at udvikle Kolding som en designby, og med fokus på udvikling af de fysiske rammer for et blomstrende kulturliv.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 07-10-2014
Godkendt med den tilføjelse, at udvalget ønsker en midtvejs orientering om forløbet til udvalgets møde den 6. maj 2015.
Beslutning Kulturudvalget den 09-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at udvalget ønsker en midtvejs orientering om forløbet til udvalgets møde i maj 2015.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse, idet der gives en rabat på annoncering på 40 pct. til foreninger hjemmehørende i Kolding Kommune og konsekvenserne indarbejdes i budgettet for 2016 og frem.
Christian Haugk deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Et af SF stillet ændringsforslag: ”at by- og udviklingsdirektørens 1. ”at” tiltrædes, og by- og udviklingsdirektørens 2. og 3. ”at” forkastes” blev forkastet med 22 stemmer mod 1. For forslaget stemte Lis Ravn Ebbesen.
Økonomiudvalget indstilling blev herefter godkendt, idet By- og Udviklingsforvaltningen pålægges at udarbejde en digital skilteplan for Kolding Kommune. Planen skal indeholde en faseopdelt implementering, der anviser såvel finansiering som placering af yderligere digitale skilte. Den digitale skilteplan skal fremlægges i forbindelse med evalueringen i maj 2015.
Christian Haugk deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Bilag
Sagsnr.: 14/14218
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af Kolding Kommunes budget for 2013 besluttedes det at afsætte midler til opsætning af LED-info-standere.
I bemærkningerne til ændringsforslaget står der: ”Skærmene skal således erstatte opsætning af skilte og plakater langs indfaldsvejene”
På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til revision af regulativet for opsætning af plakater i Kolding Kommune.
Regulativet har været sendt i høring, hvor der er kommet tre svar tilbage.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at regulativet godkendes.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune opsætter til efteråret 5 LED-info-standere langs indfaldsveje og senere også ved Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, i et samarbejde med de tre centerbyer.
De digitale info-standere er planlagt opsat følgende steder: Vejlevej, Fynsvej, Skamlingvej, Vonsildvej og Sdr. Ringgade. De vil være opsat og klar til brug omkring 1. november 2014. Orienteringssag om dette var på Teknikudvalgets møde 18. august 2014.
Opstilling af digitale info-standere gør det nødvendigt at revidere kommunens ”Regulativ for opsætning af plakater i Kolding Kommune” også kaldet plakatregulativ, hvis det skal lykkes at reducere antallet af skilte og plakater ved indfaldsvejene til Kolding By, som ønsket af Byrådet i budget 2013.
”Regulativ for opsætning af plakater i Kolding Kommune” har hidtil dannet grundlaget for regler for opstilling af skilte og plakater langs vejene i Kolding Kommune.
Hvad er ændret i udkastet:
- Det vil ikke længere være tilladt at opsætte skilte og plakater på de steder ved indfaldsvejene, som Kolding Kommune har udpeget (Vejlevej, Fynsvej, Sdr. Ringgade og Skamlingvejen) - i stedet skal man benytte de kommende info-standere.
- Det vil ikke længere være tilladt at opsætte plakater på el- og lysmaster (med visse undtagelser) - i stedet skal man benytte de kommende info-standere og/eller plakatsøjler.
Hvad forbliver uændret i udkastet:
- Skiltning for lokale arrangementer på veje ind til lokalområdet hvor aktiviteten finder sted (byfest, sportsuger etc.), vil fortsat være tilladt.
- Valgplakater som er reguleret i vejloven, plakater for trafikkampagner samt cirkusplakater, hvor der er historiske traditioner at tage hensyn til, vil fortsat kunne opsættes på el- og lysmaster.
- Plakater kan fortsat opsættes på plakatsøjler uden forudgående tilladelse samt på reklamefinansierede buslæskure.
By- og Udviklingsforvaltningen har foretaget en høring blandt brugere at plakater langs vejene. Forsendelsesliste for ” Høring af udkast til plakatregulativ” er bilag.
Kolding KFUM håndbold har sendt følgende:
Kolding KFUM håndbold har afholdt loppemarked i ca. 40 år. Pengene tjent på loppemarkedet har i mange år gået blandt andet til nedsættelse af kontingentet og dermed også til at drive klubben ud fra et socialt værdigrundlag, som har et almennyttigt formål.
Vi har tidligere haft skiltning ved indfaldsvejene til Kolding by i forbindelse med loppemarkedet. Dette vil i nogen grad ikke kunne lade sig gøre, medmindre vi betaler for det. Dette vil være en forringelse for klubben og loppemarkedets succes. Vi vil derfor gerne foreslå, at foreninger får lov til at anvende infostanderne enten gratis eller for et symbolsk beløb eller der kan evt. afhængig af formålet med skiltningen være en differentieret pris på skiltningen.
Vi har tidligere haft skiltning ved indfaldsvejene til Kolding by i forbindelse med loppemarkedet. Dette vil i nogen grad ikke kunne lade sig gøre, medmindre vi betaler for det. Dette vil være en forringelse for klubben og loppemarkedets succes. Vi vil derfor gerne foreslå, at foreninger får lov til at anvende infostanderne enten gratis eller for et symbolsk beløb eller der kan evt. afhængig af formålet med skiltningen være en differentieret pris på skiltningen.
Kolding Musikskole har sendt følgende:
Vi bakker forslaget op, såfremt omkostningerne i forhold til plakat opsætning ikke øges.
Jens Bloch, Musikskolechef, Kolding Musikskole & MGKSyd
Jens Bloch, Musikskolechef, Kolding Musikskole & MGKSyd
Rock´In House skriver bl.a.:
Rock´In House læser med stor frustration, at det fremover ikke vil være tilladt at opsætte plakater i lysmasterne ifølge forslaget til det nye regulativ.
De oplyser endvidere, at de er den forening der gør mest brug af plakater i lysmaster og via markedsundersøgelser har fundet frem til, at mere end 30 % af publikum har orienteret sig via denne metode. De har i dag ca. 70 arrangementer årligt á 50 plakater.
De er af den overbevisning, at eksponeringen via info-skærme på indfaldsvejene ikke bliver den samme som en plakat. En plakat for et enkelt arrangement eksponeres for alle forbipasserende. Info-standerne vil give en voldsomt ringere eksponering af det enkelte arrangement.
De er ikke modstandere af info-skærme, men omfanget af standere kontra den synlighed de har i dag, vil gøre det meget vanskeligere at markedsføre sig.
De syntes, at der skal være info-standere, men ønsker at der samtidigt gives dispensation til at de forsat kan have plakater i lygtepælene.
Den udgift, de i dag bruger på tryk, opsætning mv., vil ikke kunne flyttes over til info-skærmene alene, dertil er eksponeringsprisen alt for høj og vil uanset prisen ikke kunne opnå den eksponering, som de har i dag.
Samtidig gør de opmærksom på, at det er vigtigt ikke at forveksle plakaterne med A-skiltene på indfaldsvejene, der kan synes opstillet mere lemfældigt.
På vegne af Godset som ramme for forenings- og frivillighedaktivitet, skriver Christian Haugk, leder af Godset, bl.a.:
Jeg vil gerne på vegne af Godset som ramme for forenings- og frivillighedaktivitet beklage, at man overvejer at fjerne en så direkte markedsføringsmulighed for foreningslivet – særligt de musikarrangerende foreninger der benytter Godset.
Det er helt essentielt at disse foreninger har en mulighed for, at markedsføre deres koncertaktivitet direkte til borgere og besøgende, men på en så billig måde som overhovedet muligt. Plakater i lygtepælene har alle dage været en enorm synliggørelse og markedsføringsmekanisme for foreningerne. Kommunen implementerer ikke et alternativ for disse, men fjerne simpelthen muligheden.
Nye digitale skilte ved indfaldsvejene er alene et redskab, der kan fjerne de store ”analoge” skilte ved indfaldsvejene, hvilket bestemt kan være fint nok, men de tjener ikke som erstatning for foreningernes koncertplakater i lygtepælene.
Disse monteres med ca. 6-8 ens plakater umiddelbart efter hinanden, hvorved de får en effektiv synliggørelse overfor gående, cyklister og bilister.
Herudover arbejdes der med plakater i lygtepælene langt flere steder end der hvor det er planen at montere et digitalt skilt.
Plakater i lygtepælene har gennem flere år været en effektiv markedsføringskanal, som har været benyttet hver uge i højsæsonerne og kanalen er uvurderlig for foreningerne, hvilket en intern markedsundersøgelse tidligere har dokumenteret.
Alt i alt tilsidesætter man en oplagt markedsføringsmulighed for foreningslivet og efterlader intet alternativ, hvilket kan afstedkomme færre besøgende publikummer til foreningernes koncerter med deraf dårligere foreningsøkonomi til følge.
Jeg skal på vegne af Godset som primær ramme for de rytmiske musikforeninger i Kolding stærkt opfordre til, at kommunen overvejer sagen endnu en gang og om ikke andet sikrer, at foreningernes virke indskrives som ligestillet med valgplakater og cirkusplakater og dermed som en lovlig markedsføringskanal i Kolding Kommune.
By- og Udviklingsforvaltningens bemærkninger:
I høringssvarene er der flere kommentarer, der knytter sig til anvendelse af info-skærmene. Disse er udeladt, idet forslag til regler og prissætning behandles på Kulturudvalgets, og Fritid- og Idrætsudvalgets møde.
Der er ikke i lovgivningen krav om et regulativ. Baggrunden for regulativet er at sikre Byrådets indflydelse på skiltning langs vejene, at sikre en ensartet sagsbehandling, at borgerne kan se, hvad der kan forventes givet tilladelse til samt at sammenskrive reglerne i vejlovene, færdselsloven og naturbeskyttelsesloven.
Der gøres i indsigelserne opmærksom på, at info-standerne ved indfaldsvejene ikke vil ramme de borgere, der bevæger sig rundt indenfor bymidten.
Beslutning Teknikudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Christian Haugk deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Et af SF stillet ændringsforslag: ”At det pålægges By- og Udviklingsforvaltningen i samarbejde med kreative samarbejdspartnere at udvikle påhæng, der signalerer designby til aflæsning af de traditionelle ophængte plakater. At foreninger hjemmehørende i Kolding fortsat i lighed med Cirkus kan ophænge deres plakater i lygtepæl indtil et sådan ophæng er udviklet og kan lånes på By- og Udviklingsforvaltningen.” blev forkastet med 22 stemmer mod 1. For forslaget stemte Lis Ravn Ebbesen.
Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt med 22 stemmer mod 1. Imod stemte Lis Ravn Ebbesen.
Christian Haugk deltog ikke i sagens forhandling og afgørelse.
Bilag
- _Plakatregulativ 2014_PDF
- Eksisterende plakatregulativ 2011 pdf.
- Der er i alt 4 høringssvar pdf
- Ændringsforslag budget 2013 LED-skærme.pdf
- SV: kort til plakatregulativ - Plakatregulativ_Indfaldsveje og Ringveje.pdf
- kort til plakatregulativ - Plakatregulativ_Gågader.pdf
- Forsendelsesliste for høring af udkast til plakatregulativ
Sagsnr.: 14/16971
Resumé
Jesper Elkjær anmoder ved e-mail af 9. oktober 2014 om at måtte udtræde af Arbejdsmarkedsudvalget.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Borgmesteren foreslår, at anmodningen imødekommes, således at
Jesper Elkjær udtræder af Arbejdsmarkedsudvalget, og
Trille Nikolajsen indtræder i Arbejdsmarkedsudvalget.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/11109
Resumé
Den 18. juni 2014, blev der indgået et forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Forliget indebærer, at der oprettes nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, som skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de 4 regionale beskæftigelsesråd.
Antallet af regionale arbejdsmarkedsråd og den præcise geografiske opdeling af de nye råd, skal drøftes med arbejdsmarkedets parter (nationalt) og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det.
Både Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd har tilkendegivet, at de ønsker, at Det Lokale Beskæftigelsesråd fortsætter, og derfor anmoder Arbejdsmarkedsudvalget Byrådet om tilladelse til at bevare Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker desuden, at Det Lokale Beskæftigelsesråd får stillet 350.000 kr. til rådighed, der skal anvendes til lokale initiativer, der kan fremme beskæftigelsen i Kolding Kommune.
De 350.000 kr. kan finansieres indenfor rammen for den aktive beskæftigelsesindsats.
Sagen behandles i
Det Lokale Beskæftigelsesråd, Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Det Lokale Beskæftigelsesråd høres om forslaget, så dette kan indgå i det videre sagsforløb.
Nyt forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at udvalget indstiller forslaget til godkendelse.
Sagsfremstilling
Det Lokale Beskæftigelsesråd er sammensat af 3 repræsentanter fra DA, 3 fra LO, 2 fra Danske Handicaporganisationer, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Praktiserende Lægers Organisation, 1 fra Business Kolding og 1 repræsentant fra uddannelsesinstitutionerne. Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget er også formand for det Lokale Beskæftigelsesråd.
Det Lokale Beskæftigelsesråds opgaver har hidtil været at overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og rådgive kommunen om tiltag til forbedring af indsatsen. Desuden er Det Lokale Beskæftigelsesråd inddraget i udarbejdelse af beskæftigelsesplanen.
Det Lokale Beskæftigelsesråd har indtil 31. december 2013 fået midler fra staten til fremme af særlige lokale virksomhedsrettede initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold.
Beløbet har svinget fra 2,8 mio. kr. i 2007 og 3,2 mio. kr. i 2009 til 1,2 mio. kr. i 2013.
Midlerne er blevet anvendt til at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud og til at udvikle nye tilbud og nye jobtyper, til personer som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Både Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd har tilkendegivet, at de ønsker, at Kolding Kommune fortsætter med at have et lokalt råd.
Forvaltningen vurderer, at der er fordele ved at beholde Det Lokale Beskæftigelsesråd. Af fordele kan nævnes:
- Arbejdsmarkedspolitikken bliver til og gennemført i et tæt samarbejde med de lokale aktører. Med den lokale forankring sikres desuden et større ejerskab til den lokale kommunale forankring af arbejdsmarkedspolitikken
- Det Lokale Beskæftigelsesråd er en vigtig sparringspartner for Arbejdsmarkedsudvalget, f.eks. ved udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplan.
- Det Lokale Beskæftigelsesråd bidrager med deres viden og engagement, til at udvikle arbejdsmarkedspolitikken i Kolding Kommune
- Samarbejde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og jobcentret har medført, at der nogle gange er blevet udviklet nye banebrydende initiativer
- Det Lokale Beskæftigelsesråd kan vejlede og rådgive i forhold til de nye regionale arbejdsmarkedsråd
- Det Lokale Beskæftigelsesråd kan søge midler hos det regionale arbejdsmarkedsråd til lokale og tværkommunale initiativer
Den nye beskæftigelsesreform betyder, at der ikke længere er afsat midler til at servicere Det Lokale Beskæftigelsesråd og til at betale de initiativer, som Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker at iværksætte.
Der er tidligere anvendt ca. 150.000 kr. – udover det beløb, der er bevilget af staten - til mødediæter og administration af LBR.
Forvaltningen foreslår følgende:
- Det Lokale Beskæftigelsesråd bevares
- Medlemmerne af Det Lokale Beskæftigelsesråd modtager ikke mødediæter
- De administrative udgifter til at servicere Det Lokale Beskæftigelsesråd afholdes indenfor den eksisterende budgetramme
- Der afsættes 350.000 kr. om året til Det Lokale Beskæftigelsesråd, der anvender midlerne til lokale initiativer, der kan fremme beskæftigelsen
Det foreslås endvidere, at Det Lokale Beskæftigelsesråds primære opgaver fremadrettet bliver at:
- Rådgive de ansvarlige politikere om arbejdsmarkedspolitikken i Kolding
- Høres og rådgive om den årlige beskæftigelsesplan
- Udvikle nye banebrydende ideer og tiltag indenfor arbejdsmarkedsområdet
- Være bindeled og sikre samarbejdet med relevante parter når f.eks. nye tiltag skal implementeres
- Deltage i opfølgning af effekter og resultater på det arbejdsmarkedspolitiske område
- Rådgive det regionale arbejdsmarkedsråd
- Søge midler hos det regionale arbejdsmarkedsråd til lokale og tværkommunale initiativer
Forvaltningen foreslår at sammensætningen af Det Lokale beskæftigelsesråd forbliver som nu og følger de retningslinjer der er beskrevet i LBK nr. 731 af 15/06/2010 kapitel 7.
De 350.000 kr. kan finansieres indenfor rammen for den aktive beskæftigelsesindsats.
Beslutning Det Lokale Beskæftigelsesråd den 14-08-2014
Det Lokale Beskæftigelsesråd anbefaler at man viderefører Det Lokale Beskæftigelsesråd.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-08-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/15277
Resumé
Formand for Dansk Folkepartis byrådsgruppe, Søren Rasmussen, anmoder ved e-mail af 17. september 2014 om, at
Molle Lykke Nielsen udtræder af Kolding Uddannelsesråd og
Kristina Jørgensen indtræder i Kolding Uddannelsesråd.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at anmodningen imødekommes.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/5915
Resumé
Statsforvaltningen, Tilsynet har stillet nye spørgsmål vedr. Kolding Kommunes udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedr. dels pension, dels udbetaling i forbindelse med gruppemøder, formøder og vielser.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at nedenstående udkast til svar sendes til Tilsynet.
Sagsfremstilling
Statsforvaltningen, Tilsynet har anmodet Byrådet i Kolding Kommune om at redegøre for yderligere i forbindelse med deres behandling af sagen om udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer. Tilsynets henvendelse er vedhæftet som bilag.
Det foreslås at sende følgende svar til Tilsynet:
”Tilsynet har ved brev af 30. september 2014 til Kolding Kommune bl.a. anført følgende:
”Det fremgår af oplysningerne i Uffe Thorndahls undersøgelse vedrørende Kolding Kommune, at et medlem af byrådet, der modtager pension, har fået udbetalt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Endvidere fremgår det af oplysningerne i mail af 16. september 2014 fra Uffe Thorndahl til Statsforvaltningen, at medlemmer af byrådet har fået udbetalt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i gruppemøder, formøder og vielser.”
Tilsynet beder Byrådet i Kolding Kommune om at redegøre nærmere herfor.
For så vidt angår pension knyttes følgende kommentarer:
Alle de byrådspolitikere i Kolding Kommune, som har modtaget erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, har naturligvis været erhvervsaktive og haft et reelt tab af arbejdsfortjeneste.
Det er i den sammenhæng ikke afgørende om de i øvrigt modtager folkepension og/eller borgmesterpension, da disse pensioner kommer til udbetaling uafhængigt af, om man er erhvervsaktiv eller ej.
Det kan i den forbindelse henvises til side 165 i den kommenterede styrelseslov (af Hans B. Thomsen m.fl.), hvoraf det fremgår, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der oppebærer borgmesterpension, ikke af den grund er afskåret fra at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
For så vidt angår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i gruppemøder, formøder og vielser knyttes følgende kommentarer:
Det kan bekræftes, at der i Kolding Kommune i sidste byrådsperiode i nogle tilfælde fejlagtigt er udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for den nævnte type aktiviteter. Det kan oplyses, at de pågældende politikere tilbagebetaler den for meget udbetalte erstatning til Kolding Kommune.”
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/15252
Resumé
Revisionsfirmaet Deloittes har i forbindelse med gennemgangen af kommunens udbetalinger af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden 2010-2014 anbefalet, at kommunen fastlægger krav til revisorerklæringer for selvstændige erhvervsdrivende.
Deloittes anbefalinger er søgt imødekommet i vedlagte udkast til nyt regulativ om ”Vederlag og godtgørelse for varetagelse af kommunale hverv”. I udkastet er der tillige indarbejdet en række præciseringer og tilføjelser i forhold til i det nugældende regulativ samt en delegation fra Byrådet til Økonomiudvalget af kompetencen til at beslutte om kurser mv. er relevante for byrådsmedlemmer.
Sagen behandles i
Økonomiudvalgt og Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at det vedhæftede udkast til nyt regulativ godkendes.
Sagsfremstilling
Revisionsfirmaet Deloitte har gennemgået kommunens erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer i perioden 2010-2014.
I den forbindelse har Deloitte anbefalet, at kommunen skærper sine krav til dokumentation for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i aftentimerne. Endvidere anbefaler Deloitte, at Kommunen overvejer udarbejdelse af konkrete krav til såvel erklæring som til den dokumentation, der skal foreligge ved fastlæggelsen af sats for tabt arbejdsfortjeneste for selvstændige.
Med henblik på dels at imødekomme Deloittes anbefalinger, dels generelt at præcisere reglerne om vederlæggelse for varetagelse af kommunale hverv, er der udarbejdet et udkast til et nyt regulativ.
Forslaget til det nye regulativ er i vidt omfang overensstemmende med det hidtil gældende regulativ.
Nedenfor er det fremhævet, hvor der indholdsmæssigt er foretaget ændringer i det nye regulativ i forhold til det gældende.
Ad.1. Vederlag
Fast vederlag
Beløbssatserne er reguleret.
Vederlag til udvalgsformænd og næstformænd
Det er præciseret, hvem der modtager næstformandshonorar.
Tillægsvederlag for børn under 10 år
Tillægsvederlaget (børnetillæg) er reguleret.
Ad. 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste er i vidt omfang enslydende med det gældende regulativ.
Der er en konsekvensrettelse i forhold til Byrådets beslutning om, at der ikke skal ske honorering af næstformandsposterne i Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget.
§ 16, stk. 1, litra b
Det er præciseret, at der kan været tale om et hverv udført efter valg af byrådet, selv om byrådet alene har indstillingsret til det pågældende hverv, - fx i det tilfælde, hvor Byrådets indstilling er retligt bindende for den udpegende myndighed.
Det er endvidere tilføjet, at hvis et byrådsmedlem er udpeget til eksempelvis et aktieselskabs bestyrelse af en generalforsamling – uanset hvordan denne afholdes – vil der ikke være tale om at byrådsmedlemmet varetager et kommunalt hverv, der udføres efter valg af Byrådet. I sådanne situationer vil der ikke være adgang til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Fremgår det derimod af selskabets vedtægter, at bestyrelsesmedlemmet udpeges af Byrådet, vil der være tale om, at bestyrelsesmedlemmet varetager et kommunalt hverv, og der vil være adgang til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
§ 16, stk. 1, litra c
Det er tilføjet, at Byrådet anser kurser, der henvender sig til byrådsmedlemmer, og som i væsentligt omfang vedrører kommunens styrelse, lovgivning og aftaler på det kommunale område, kommunens budgetlægning og økonomistyring, og kommunens planlægning, prioritering og omstilling inden for de områder, Byrådet og dets udvalg varetager for relevante.
Byrådet anser tillige et kursus, der i væsentligt omfang vedrører områder, indenfor hvilket et medlem er udpeget til at varetage et hverv i henhold til § 16, stk. 1, litra b, for at være relevant for det pågældende medlem.
Endvidere er det tilføjet, at kurser der udbydes af ministeriet og andre offentlige myndigheder/institutioner og henvender sig til byrådsmedlemmer også anses for relevante.
Desuden er der i regulativet lavet den ændring, at øvrige kursustilbud skal forelægges Økonomiudvalget til afgørelse af, om kurset kan anses for at have betydning for varetagelsen af hvervet,– denne afgørelse træffes i dag af Byrådet. Der er dermed tale om en delegation af denne afgørelseskompetence fra Byrådet til Økonomiudvalget.
§ 16, stk. 1, litra f
Byrådet kan vælge at træffe beslutning om, at der skal ydes erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f nævnte aktiviteter, jf. styrelseslovens § 16, stk. 5.
Byrådet kan således vælge:
- ikke at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for aktiviteter omfattet af litra f.
- at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for nærmere angivne konkrete aktiviteter (og ikke andre) eller
- at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvor der fra gang til gang træffes beslutning om, hvorvidt aktiviteten skal udløse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste – evt. på baggrund af en liste med eksempler på aktiviteter.
Det er en betingelse for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i situation 2) og 3), at deltagelse i den pågældende aktivitet sker efter anmodning fra et udvalg eller Byrådet.
Byrådet har tidligere truffet beslutning om at ville yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og har i det gældende regulativ oplistet eksempler på aktiviteter, der kan begrunde denne erstatning (som 3. ovenfor).
Der er i udkastet til nyt regulativ foreslået, at man forsat yder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for litra f aktiviteter, og der er indsat følgende yderligere eksempler på litra f aktiviteter: studieture, repræsentativt arbejder og deltagelse i forhandlinger med regionale myndigheder.
En evt. beslutning om ikke længere at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for disse aktiviteter bør først have virkning fra årsskiftet, da det her er muligt for byrådsmedlemmerne at ændre valget af tabt arbejdsfortjeneste.
Opgørelse af tabt arbejdsfortjeneste
Det er præciseret, at erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder feriegodtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.
Selvstændiges dokumentation.
Det er tilføjet, at det påhviler den selvstændige selv at foretage en kritisk vurdering af, om den medgåede tid til varetagelsen af det kommunale hverv rent faktisk har medført tab af erhvervsindtægter. Her tænkes særligt på aften- og weekendaktiviteter.
I overensstemmelse med anbefalinger fra Deloitte, er der som bilag 1 tilføjet en skabelon til en erklæring om tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer, der er selvstændige. Af skabelonen ses hvilke oplysninger, der som minimum skal fremgå af en erklæring.
Der er i skabelonen bl.a. et afsnit, hvor det skal beskrives, inden for hvilket tidsrum på døgnet, der forekommer tab som følge af udførelse af hvervet som byrådsmedlem. Hvis der forekommer tab i tidsrummet fra kl 19.00 til kl. 07.00 og i weekenden, skal dette særligt begrundes.
3. Godtgørelse
3.2. Andre aktiviteter
Der er tilføjet en række § 16, stk. 1, litra g aktiviteter, som der også kan tillægges godtgørelse i forbindelse med:
formøder,
dialogmøder mellem borgmester, udvalgsformand, kommunaldirektør og direktør m.v.,
møder i underudvalg, der er nedsat efter lovens § 17,stk. 4.
deltagelse i Trekantområdet Danmarks mødeaktivitet,
deltagelse ved indvielse af institutioner, mærkedage for institutioner, herunder første spadestik og jubilæer samt indvielser i forbindelse med anlæg af veje i Kolding Kommune og lign.,
deltagelse i brugerråd og bestyrelser m.v. ved kommunale institutioner
deltagelse i borgermøder arrangeret af kommunen
kommunale konkurrencer og lignende
deltagelse i erhvervsdelegationer
åstedsforretning,
studieture og venskabsbybesøg
deltagelse i institutionsbesøg og virksomhedsbesøg.
Det er også tilføjet, at udenfor litra g falder deltagelse i sociale arrangementer og politiske møder, herunder vælgermøder. Der vil ved deltagelse i sådanne møder ikke kunne ydes godtgørelse.
Vedrørende befordringsgodtgørelse
Det er tilføjet, at befordringsgodtgørelsen først og fremmest tager sigte på transport fra bopæl til det sted, hvor det kommunale hverv skal varetages. Der vil også være krav på godtgørelse af omkostninger til transport fra arbejdsstedet eller andet opholdssted (fx sommerhus) til mødestedet, også selv om arbejdsstedet ligger uden for kommunen.
Det afgørende er, om det under hensyn til transporttiden og udgifterne er naturligt, at den pågældende deltager i mødet. Hvis der er mødepligt, vil der som hovedregel være pligt til at yde godtgørelse, mens der omvendt som udgangspunkt ikke vil være pligt til at yde godtgørelse, hvis der ikke er mødepligt. Høje omkostninger til befordring kan dog føre til, at der ikke er hjemmel til at yde godtgørelse, selv om der er mødepligt.
Vedrørende godtgørelse for fravær fra hjemstedet.
Det er præciseret, at udgifterne til overnatning kun dækkes, hvis overnatning er nødvendig under hensyn til en fornuftig varetagelse af hvervet.
5. Vederlæggelse af ikke-byrådsmedlemmer
5.1 Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det er præciseret, at dokumentationen for tabt arbejdsfortjeneste er den samme for ikke-byrådsmedlemmer som for byrådsmedlemmer.
5.2. Godtgørelse
Det er tilføjet, at der tillige tillægges godtgørelse for deltagelse i revisionens evt. forelæggelse af beretninger, jf. § 42c.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/7736
Resumé
PricewaterhouseCoopers fremsender årsrapport samt revisionsprotokollat til årsregnskabet for 2013 for Den selvejende institution ”Trapholtfonden”.
Årsrapporten er godkendt af bestyrelsen. Revisionen har forsynet årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold.
Årsrapporten udviser et overskud på 498.280 kr. før uddelinger. Efter uddelinger er årets resultat et underskud på 374.139 kr.
Fondens egenkapital udgør 56.448.501 kr. ved udgangen af 2013.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at årsrapporten samt revisionsprotokollatet for 2013 fremsendes til Byrådets tiltrædelse.
Sagsfremstilling
Fondens formål er ifølge fundatsen at yde økonomisk og anden støtte til den selvejende institution ”Kunstmuseet Trapholt”.
Fondens indtægter i 2013 var kommunale tilskud fra Kolding Kommune på i alt 1.678.652 kr. Med fradrag af fondens driftsomkostninger gav dette et overskud på 498.280 før uddelinger.
Efter uddelinger viser årsrapporten for 2013 et underskud på 374.139 kr., som anses for at være tilfredsstillende. Der har været foretaget uddelinger i 2013 for 872.419 kr. Tidligere projektfrigivne midler og donators ønsker bliver frigivet i første halvår af 2014 bl.a. midler efter Anna Elisabeth Petersen.
Trapholtfonden har ved udgangen af regnskabsåret en egenkapital på 56.348.318 kr.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013, samt resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2013 er i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og fundatsen samt årsregnskabslovens bestemmeler for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.
Der er ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Beslutning Kulturudvalget den 09-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/9035
Resumé
I forlængelse af punktet ”Revision af udviklingsplanen for sårbare børn og unge”, som blev behandlet på Socialudvalgets møde den 18. juni 2014 blev det blandt andet besluttet, at pålægge forvaltningen at beskrive konsekvenserne af en kommunalisering af Behandlingshjemmet Landerupgaard.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at Behandlingshjemmet Landerupgaard virksomhedsoverdrages til Kolding Kommune, og at Kolding Kommune dermed overtager alle rettigheder og forpligtelser vedrørende den samlede institution bestående af 2 behandlingsafdelinger samt en intern skole.
Sagsfremstilling
I forlængelse af punktet ”Revision af udviklingsplanen for sårbare børn og unge”, som blev behandlet på Socialudvalgets møde den 18. juni 2014 blev det blandt andet besluttet, at pålægge forvaltningen at beskrive konsekvenserne af en kommunalisering af Behandlingshjemmet Landerupgaard.
Konsekvenserne fremgår af et foreløbigt notat udarbejdet af Horten Advokatpartnerselskab. Af notatet fremgår blandt andet, at en kommunalisering af Landerupgaard forudsætter en godkendelse fra Civilstyrelsen, idet det konkluderes, at institutionen er en fond. En opløsning af fonden kræver forudgående godkendelse fra Civilstyrelsen.
Selve overtagelsen vil ske som en virksomhedsoverdragelse, hvorved Kolding Kommune driver institutionen videre i kommunalt regi og overtager rettigheder og forpligtelser.
På Landerupgaard er personalet orienteret om den aktuelle situation og bestyrelsens anmodning om kommunalisering af institutionen.
Civilstyrelsens stillingtagen til om kommunaliseringen kan tillades, kan først gives, når der i Kolding Kommune er truffet beslutning herom, det vil sige, at fonden opløses, og fondens aktiviteter videreføres i kommunalt regi, og af fondens rettigheder og forpligtigelser overdrages til Kolding Kommune.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 15-09-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Socialudvalget den 17-09-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/15397
Resumé
I forbindelse med Byrådets godkendelse af budgettet for 2015 på møde 6. oktober 2014 blev der blandt andet truffet beslutning om,
”at Sdr. Stenderup skoledistrikt henføres til Sdr. Bjert skoledistrikt, men med afdeling i begge byer. Den nye skole fortsætter som Sdr. Bjert Skole med afdeling i Sdr. Stenderup. Sdr. Stenderup bliver et samlet børneunivers, hvor børnene fra Sdr. Stenderup skal være i børnepasning og i skole til og med 3. klasse. Fra 4. klasse går alle børnene i det nye skoledistrikt på Sdr. Bjert Centralskole. Sdr. Bjert Centralskole vil fortsat være fra 0. – 9. klasse.”
Som konsekvens heraf skal der indledes procedure i forhold til nedlæggelse af Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015.
”at Sdr. Stenderup skoledistrikt henføres til Sdr. Bjert skoledistrikt, men med afdeling i begge byer. Den nye skole fortsætter som Sdr. Bjert Skole med afdeling i Sdr. Stenderup. Sdr. Stenderup bliver et samlet børneunivers, hvor børnene fra Sdr. Stenderup skal være i børnepasning og i skole til og med 3. klasse. Fra 4. klasse går alle børnene i det nye skoledistrikt på Sdr. Bjert Centralskole. Sdr. Bjert Centralskole vil fortsat være fra 0. – 9. klasse.”
Som konsekvens heraf skal der indledes procedure i forhold til nedlæggelse af Sdr. Stenderup Centralskole pr. 1. august 2015.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådet.
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
at forslag om nedlæggelse af Sdr. Stenderup Centralskole sendes i offentlig høring og i høring ved de berørte skolebestyrelser ved hhv. Sdr. Bjert Centralskole og Sdr. Stenderup Centralskole jf. de i tidsplanen fastsatte frister, idet forslaget indebærer,
at Sdr. Stenderup Centralskole nedlægges pr. 1. august 2015, og skoledistriktet overføres til Sdr. Bjert Centralskole,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 enten kan modtage undervisning på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole eller på afdelingen beliggende på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole, idet skolelederen ved indplaceringen af den enkelte elev skal lægge vægt på bopælens nærhed til den afdeling, eleven skal undervises på,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 4. – 9. klassetrin efter 1. august 2015 undervises på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole, og
at skoledistriktet for 10. klasse fortsat er placeret ved Brændkjærskolen.
at forslag om nedlæggelse af Sdr. Stenderup Centralskole sendes i offentlig høring og i høring ved de berørte skolebestyrelser ved hhv. Sdr. Bjert Centralskole og Sdr. Stenderup Centralskole jf. de i tidsplanen fastsatte frister, idet forslaget indebærer,
at Sdr. Stenderup Centralskole nedlægges pr. 1. august 2015, og skoledistriktet overføres til Sdr. Bjert Centralskole,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 enten kan modtage undervisning på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole eller på afdelingen beliggende på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole, idet skolelederen ved indplaceringen af den enkelte elev skal lægge vægt på bopælens nærhed til den afdeling, eleven skal undervises på,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 4. – 9. klassetrin efter 1. august 2015 undervises på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole, og
at skoledistriktet for 10. klasse fortsat er placeret ved Brændkjærskolen.
Sagsfremstilling
Budgetvedtagelsen indebærer,
at Sdr. Stenderup Centralskole nedlægges pr. 1. august 2015, og skoledistriktet overføres til Sdr. Bjert Centralskole,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 enten kan modtage undervisning på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole eller på afdelingen beliggende på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 4. – 9. klassetrin efter 1. august 2015 undervises på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole, og
at skoledistriktet for 10. klasse fortsat er placeret ved Brændkjærskolen.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt eleverne i 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 skal have deres undervisning på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole eller afdelingen på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole er det skolelederen, der afgør den konkrete klasseindplacering jf. folkeskolelovens § 45. Skolelederen skal følge de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen hhv. skolebestyrelsen fastsætter jf. folkeskolelovens §§ 40 og 44.
at Sdr. Stenderup Centralskole nedlægges pr. 1. august 2015, og skoledistriktet overføres til Sdr. Bjert Centralskole,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 enten kan modtage undervisning på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole eller på afdelingen beliggende på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole,
at eleverne i den kommende Sdr. Bjert Centralskoles 4. – 9. klassetrin efter 1. august 2015 undervises på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole, og
at skoledistriktet for 10. klasse fortsat er placeret ved Brændkjærskolen.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt eleverne i 0. – 3. klasse efter 1. august 2015 skal have deres undervisning på den tidligere Sdr. Bjert Centralskole eller afdelingen på den tidligere Sdr. Stenderup Centralskole er det skolelederen, der afgør den konkrete klasseindplacering jf. folkeskolelovens § 45. Skolelederen skal følge de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen hhv. skolebestyrelsen fastsætter jf. folkeskolelovens §§ 40 og 44.
Da det af budgetvedtagelsen fremgår, at børnene fra Sdr. Stenderup skal være i skole til og med 3. klasse på afdelingen i Sdr. Stenderup, foreslås det, at Byrådet fastsætter en ramme for skolelederens klasseindplacering af den enkelte elev således, at skolelederen ved indplaceringen skal lægge vægt på bopælens nærhed til den afdeling eleven skal undervises på.
Af bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole fremgår følgende:
Af bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole fremgår følgende:
”§ 1. Kommunalbestyrelsens behandling af en sag om ændringer i kommunens skolestruktur, som indebærer en skolenedlæggelse, skal behandles i overensstemmelse med procedurereglerne i §§ 2-4.
Stk. 2. En skole nedlægges, hvis en skole:
1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
§ 2. Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen.
Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.
§ 3. Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal som minimum ske på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for offentliggørelsen på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen.
§ 4. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebestyrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med offentliggørelsen efter § 3 til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Fristen for skolebestyrelsens udtalelse følger af § 3, stk. 2.
§ 5. Efter udløbet af fristen efter § 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af fristen efter § 3, stk. 2.”
Stk. 2. En skole nedlægges, hvis en skole:
1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
§ 2. Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen.
Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.
§ 3. Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal som minimum ske på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget. Fristen regnes fra datoen for offentliggørelsen på kommunens og den pågældende skoles hjemmeside. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen.
§ 4. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebestyrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med offentliggørelsen efter § 3 til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Fristen for skolebestyrelsens udtalelse følger af § 3, stk. 2.
§ 5. Efter udløbet af fristen efter § 3, stk. 2, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af fristen efter § 3, stk. 2.”
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 24, at endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.
Opmærksomheden skal særligt henledes på bekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter ”et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.”
Der er udarbejdet tidsplan for processen med høring og indtil sagens afgørelse som følger:
Opmærksomheden skal særligt henledes på bekendtgørelsens § 2, stk. 2, hvorefter ”et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.”
Der er udarbejdet tidsplan for processen med høring og indtil sagens afgørelse som følger:
20. oktober 2014 | Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at Sdr. Stenderup Centralskole nedlægges pr. 1. august 2015 og skoledistriktet overføres til Sdr. Bjert Centralskole, idet Sdr. Stenderup Centralskole fortsætter som en afdeling under Sdr. Bjert Centralskole for 0. – 3. klassetrin for eleverne i det nuværende Sdr. Stenderup Centralskoles distrikt. |
27. oktober 2014 | Byrådet beslutter at sende forslaget i offentlig høring (på Kommunens hjemmeside og Sdr. Stenderup Centralskoles hjemmeside) samt i høring ved berørte skolebestyrelser (skolebestyrelserne ved Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Centralskoler) jf. LBK nr. 700 af 23. juni 2014, §§ 3 og 4, om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. |
28. oktober 2014 | Den offentlige høring på Kommunens og Sdr. Stenderup Centralskoles hjemmesider samt høring af skolebestyrelserne ved Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Centralskoler. |
23. december 2014 | 8 ugers frist for offentlighedens og skolebestyrelserne ved Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Centralskolers indsigelser udløber. |
16. februar 2015 | Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet. |
23. februar 2015 | Byrådet træffer endelig afgørelse. Vedtagelsen kan tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen (dvs. 20. januar 2015), hvis der er fremsat indsigelser. Endvidere skal vedtagelsen være sket senest 1. marts, hvis nedlæggelsen skal have virkning fra 1. august 2015. (Dvs. det er alene Byrådet, der skal overholde de 4 uger). |
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 20-10-2014
Benny Dall, Enhedslisten, stillede følgende ændringsforslag:
- At skoledistrikterne lægges sammen og fortsætter i regi af Sdr. Bjert Centralskole.
- At undervisningen på Sdr. Stenderup Centralskole er fra 0. – 6. kl.
- At undervisningen på Sdr. Bjert Centralskole er fra 0. – 9. kl.
Ændringsforslaget blev forkastet med 6 stemmer mod 1. For forslaget stemte Benny Dall.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Benny Dall) indstiller Børne- og uddannelsesdirektørens forslag til godkendelse.
Et mindretal (Benny Dall) stemte imod.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Benny Dall) indstiller Børne- og uddannelsesdirektørens forslag til godkendelse.
Et mindretal (Benny Dall) stemte imod.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Enhedslistens ændringsforslag fra Børne- og Uddannelsesudvalget blev forkastet med 22 stemmer mod 1. For forslaget stemte Benny Dall.
Børne- og Uddannelsesudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 22 stemmer mod 1. Imod stemte Benny Dall.
Sagsnr.: 13/1235
Resumé
Socialudvalget drøftede på sit møde den 20. august 2014 socialøkonomisk strategi version 2.0 samt indsatsområdet.
Efterfølgende blev der den 25. august 2014 afviklet en temadag for Byrådet, hvor strategien blev fremlagt.
Sagen behandles i
Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at strategien vedtages
at implementeringen igangsættes
at Socialudvalget får en status på implementeringsarbejdet på udvalgets møde i januar 2015.
Sagsfremstilling
Den socialøkonomiske strategi version 2.0 – overskud giver overskud, indeholder forslag til at imødekomme de udfordringer, som arbejdet med implementering af den første har peget på, særligt i forhold til:
- Smalt fokus på nye iværksættere – svaret i version 2.0:
Bredere satsning, hvilet indebærer koordineret iværksættervejledning, tiltrækning af eksisterende socialøkonomiske virksomheder, partnerskaber med ”almindelige” virksomheder (CSR og Green Network)
- Manglende synlighed – svaret i version 2.0:
Etablering af et fysisk og virtuelt virksomhedsfællesskab i Business Park Staldgården, kommunen skal fungere som katalysator og koordinator, der skal iværksættes uddannelse både internt og eksternt, og der skal på sigt etableres et videns center
- Manglende forankring på tværs – svaret i version 2.0 – tværgående samarbejde:
Nedsættelse af en administrativ styregruppe bestående af direktører/chefer fra relevante forvaltninger/afdelinger)
- Manglende økonomi – svaret i version 2.0 – tværgående pulje
Der afsættes en pulje på 3 millioner til, som er sammensat således:
Økonomi:
Aktiviteter | Beløb |
Projektmidler til udvikling af tilbud for særligt udsatte borgere | 1.500.000 kr. |
Udvikling af redskaber og metoder | 288.600 kr. |
Medlemskab af Green Network | 315.000 kr. |
Køb af færdigudviklede tilbud for specifikke målgrupper | 500.000 kr. |
Udvikling og gennemførelse af intern uddannelse og træning | 115.200 kr. |
Udvikling og gennemførelse af ekstern uddannelse og træning | 115.200 kr. |
Mentorstøtte | 22.500 kr. |
Diverse, hjemmeside, oplysning, markedsføring, materiale m.v. | 143.500 kr. |
I alt | 3.000.000 kr. |
Beslutning Socialudvalget den 17-09-2014
Godkendt, med den tilføjelse at sagen indstilles til Byrådets godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 12/27440
Resumé
Staten har i forbindelse med den seneste kommuneplanrevision pålagt kommunerne at revidere temaet om de jordbrugsmæssige interesser i kommuneplanen og bl.a. udpege særligt værdifulde landbrugsområder.
Kommunerne i Trekantområdet har udarbejdet fælles kommuneplantillæg for udpegningen af de værdifulde landbrugsområder. Den enkelte kommune har i forbindelse hermed foretaget en nærmere afgrænsning omkring de større byer efter en række fastlagte kriterier.
Der er udpeget 33.970 ha som særligt værdifuldt landbrugsjord (SVL) i Kolding Kommune, hvilket svarer til ca. 56% af det samlede areal.
Udpegningen af SVL-områder udelukker ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder kan udvide, og staldanlæg kan også placeres uden for SVL-områder. Husdyrproduktioner reguleres fortsat gennem Husdyrbrugsloven og tilhørende bekendtgørelser.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag til tillæg til kommuneplan 2013-2025 om udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder godkendes og udsendes til offentlig høring i perioden 19. november 2014 til 14. januar 2015,
at bemærkninger fra landbrugets organisationer i foroffentlighedsfasen ikke giver anledning til ændringer.
Sagsfremstilling
Miljøudvalgets overordnede politik
Kommuneplantillægget udpeger arealer til SVL, idet særlige natur- og miljøinteresser tilgodeses. Dette spiller sammen med Miljøudvalgets politik, om at balancen mellem vækst og miljøbeskyttelse skal sikres, og at miljøpolitikken skal være tæt koblet til kommune- og lokalplanlægningen.
Kommuneplantillægget udpeger arealer til SVL, idet særlige natur- og miljøinteresser tilgodeses. Dette spiller sammen med Miljøudvalgets politik, om at balancen mellem vækst og miljøbeskyttelse skal sikres, og at miljøpolitikken skal være tæt koblet til kommune- og lokalplanlægningen.
Plan- og Boligudvalgets overordnede politik
Udpegningen af arealer til SVL udelukker ikke, at husdyrproduktioner uden for udpegningerne kan udvides. Dette spiller sammen med udvalgets politik, om at planlægningen skal sikre de overordnede rammer samtidig med, at den skal indeholde frihedsgrader uden at sætte de overordnede principper over styr.
Udpegningen af arealer til SVL udelukker ikke, at husdyrproduktioner uden for udpegningerne kan udvides. Dette spiller sammen med udvalgets politik, om at planlægningen skal sikre de overordnede rammer samtidig med, at den skal indeholde frihedsgrader uden at sætte de overordnede principper over styr.
Statens udmeldinger:
Jf. Planlovens § 11a skal kommuneplanen blandt andet indeholde retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder (SVL-områder). I forbindelse med kommuneplanrevisionen i 2013 blev dette tema ifølge aftale med Naturstyrelsen udsat, således at Kommunerne i Trekantområdet i 2014 udarbejder og offentliggør kommuneplantillæg for ”særligt værdifulde landbrugsområder” (også kaldet SVL-områder) (jf. referat af Plan- og Miljøudvalgsmøde af 25.11.2013).
Jf. Planlovens § 11a skal kommuneplanen blandt andet indeholde retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder (SVL-områder). I forbindelse med kommuneplanrevisionen i 2013 blev dette tema ifølge aftale med Naturstyrelsen udsat, således at Kommunerne i Trekantområdet i 2014 udarbejder og offentliggør kommuneplantillæg for ”særligt værdifulde landbrugsområder” (også kaldet SVL-områder) (jf. referat af Plan- og Miljøudvalgsmøde af 25.11.2013).
Statens mål og krav:
Det er et statsligt mål, at udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder skal være det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Udpegningen skal understøtte udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. Det er endvidere et statsligt krav, at de seneste jordbrugsanalyser (2009) inddrages i arbejdet.
Det er et statsligt mål, at udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder skal være det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Udpegningen skal understøtte udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygge konflikter til naboer og tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. Det er endvidere et statsligt krav, at de seneste jordbrugsanalyser (2009) inddrages i arbejdet.
Planens indhold:
Det er Trekantområdets udgangspunkt, at de arealer, der i dag er i brug til landbrugsformål, er særligt værdifulde. Bevarelsen af landbrugsjord har høj prioritet.
Det er Trekantområdets udgangspunkt, at de arealer, der i dag er i brug til landbrugsformål, er særligt værdifulde. Bevarelsen af landbrugsjord har høj prioritet.
Der er ikke ud fra de statslige jordbrugsanalyser nogle særlige karakteristika for landbruget i Trekantområdet. Der er dog en række natur- og miljøinteresser, der har indflydelse på brugen af jorden, og hvor landbrugsinteressen må vige for hensynet til naturen eller miljøet. Det drejer sig om beskyttet natur, lavbundsarealer, fredskov, visse Natura 2000-områder samt potentiel natur. Disse områder er ikke forenelige med langsigtet landbrugsplanlægning. Desuden kan områder beliggende i byzone, lokalplanlagte områder og landsbyer heller ikke udpeges som særligt værdifuldt landbrugsjord.
Balancen mellem byudvikling og landbrugets udviklingsmuligheder er et særligt fokusområde i Trekantområdets arbejde. Det drejer sig om de bynære områder omkring særligt de større byer, hvor byernes langsigtede udviklingsretninger kommer i spil og derfor bør vurderes nærmere. Udvælgelsen af byer er sket på baggrund af byernes størrelse, bymønsteret samt deres befolkningsvækst.
Der er som udgangspunkt lagt en 1.000 meter buffer omkring Christiansfeld, Lunderskov, Sdr. Bjert/Agtrup og Vamdrup samt en 500 meter buffer omkring byerne Almind og Vester Nebel. Bufferne er efterfølgende nærmere kvalificeret i forhold til landbrugets struktur, infrastruktur, byers behov, perspektivplaner og kendte byudviklingsretninger med henblik på en nærmere afgrænsning af udpegningen. Det betyder bl.a., at områderne nord for Bramdrupdam/Almind samt et større område ved Vonsild-Dalby er udtaget af udpegningen. Der er også taget hensyn til planerne omkring Nordic Synergy Park mellem Kolding, Vamdrup og Lunderskov.
Bemærkninger fra idehøringen
Kommunerne har i foråret gennemført en foroffentlighedsfase, som blev annonceret bredt og med direkte henvendelse til de grønne råd og landbrugets organisationer. I starten af foroffentlighedsfasen blev der endvidere afholdt et administrativt møde med landbrugets organisationer, hvor den foreslåede metode til udpegning af SVL-områder blev præsenteret. På mødet var udmeldingen fra landbruget, at der fra starten skulle udpeges så meget omdriftsareal som muligt til SVL-områder, og at SVL-områderne efterfølgende kunne justeres ved revision af kommuneplanerne. Udmeldingen blev efterfølgende gentaget i et samlet brev fra landbrugsorganisationerne.
Kommunerne har i foråret gennemført en foroffentlighedsfase, som blev annonceret bredt og med direkte henvendelse til de grønne råd og landbrugets organisationer. I starten af foroffentlighedsfasen blev der endvidere afholdt et administrativt møde med landbrugets organisationer, hvor den foreslåede metode til udpegning af SVL-områder blev præsenteret. På mødet var udmeldingen fra landbruget, at der fra starten skulle udpeges så meget omdriftsareal som muligt til SVL-områder, og at SVL-områderne efterfølgende kunne justeres ved revision af kommuneplanerne. Udmeldingen blev efterfølgende gentaget i et samlet brev fra landbrugsorganisationerne.
Denne tilgang har også været udgangspunktet for planlægningen. Vurderingen er, at når der skal tages hensyn til natur og byudvikling samt fremtidssikring af landbruget, så er den foreslåede udpegning netop et udtryk for, at så meget som muligt af landbrugsjorden udpeges til SVL.
Sagen blev efterfølgende drøftet til et styregruppemøde for Trekantområdets borgmestre og kommunaldirektører, og der blev i den forbindelse udarbejdet en nærmere udredning vedrørende:
1) udpegningskriterier for særligt værdifulde landbrugsområder i andre kommuner,
2) muligheder for fleksibilitet i udpegningerne i de enkelte kommuner samt
3) en nærmere vurdering af konsekvenserne af SVL-udpegningerne.
Endvidere blev der rettet henvendelse til Naturstyrelsen med henblik på at høre, hvilke muligheder der er for at ændre i de udpegede arealer ved fremtidige kommuneplanrevisioner. Naturstyrelsen svarer herpå, at der ikke er et lovmæssigt krav om, at der ikke må ske ændringer i de enkelte udpegninger.
Trekantområdets borgmestre og kommunaldirektører besluttede efterfølgende at holde fast i de fælles retningslinjer for udpegninger af SVL-områder, herunder de kriterier, som ligger til grund for udpegning af SVL-områder omkring de større byer, og at planforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger.
Det skal anbefales, at Trekantområdet i svaret til landbruget understreger, at kommunerne er åbne for, at der kan ske ændringer eller justeringer ved fremtidige revisioner, hvis udpegningen viser sig uhensigtsmæssig i forhold til at sikre investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for landbruget. Dette skal særligt ses i lyset af, at staten har nedsat en række arbejdsgrupper, som ser på området, bl.a. med afsæt i Natur- og landbrugskommissionens rapport fra 2013.
Miljøscreening
Konsulentfirmaet COWI A/S har udarbejdet en miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg for særligt værdifulde landbrugsområder for Trekantområdet. Miljøscreeningen viser, at planforslaget ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet, og at der derfor ikke er behov for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne og –påvirkningerne.
Konsulentfirmaet COWI A/S har udarbejdet en miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg for særligt værdifulde landbrugsområder for Trekantområdet. Miljøscreeningen viser, at planforslaget ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet, og at der derfor ikke er behov for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne og –påvirkningerne.
Planlægning for biogas
Trekantkommunerne har lavet fælles planlægning for temaet ”fælles biogasanlæg”. Kolding kommune mangler dog, at udpege interesseområder til retningslinjen. By- og Udviklingsforvaltningen arbejder i øjeblikket med en konkret ansøger om en placering, der forventes at danne udgangspunkt for udpegningen. Plan- og Boligudvalget kan forvente at tage beslutning om igangsættelse af planlægning den 10. november 2014.
Trekantkommunerne har lavet fælles planlægning for temaet ”fælles biogasanlæg”. Kolding kommune mangler dog, at udpege interesseområder til retningslinjen. By- og Udviklingsforvaltningen arbejder i øjeblikket med en konkret ansøger om en placering, der forventes at danne udgangspunkt for udpegningen. Plan- og Boligudvalget kan forvente at tage beslutning om igangsættelse af planlægning den 10. november 2014.
Tidligere politisk behandling
den 7. april 2014 (sag nr. 8) godkendte Miljøudvalget grundlag for planlægningen af SVL med den bemærkning, at forvaltningen skulle sikre, at alle udlagte byvækstområder er medtaget. Plan- og Boligudvalget og Økonomiudvalget godkendte dette på møderne henholdsvis den 10. april og den 22. april 2014.
den 7. april 2014 (sag nr. 8) godkendte Miljøudvalget grundlag for planlægningen af SVL med den bemærkning, at forvaltningen skulle sikre, at alle udlagte byvækstområder er medtaget. Plan- og Boligudvalget og Økonomiudvalget godkendte dette på møderne henholdsvis den 10. april og den 22. april 2014.
Beslutning Miljøudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 09-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 12/19287
Resumé
Forslag til Affaldsplan 2014-2024 har været i offentlig høring i perioden fra den 27. juni 2014 til og med den 21. august 2014. Der er kommet i alt syv høringssvar.
Høringssvarene bakker i vid udstrækning op omkring affaldsplanen, og mange af dem indeholder forslag til, hvordan der konkret kan arbejdes videre med de planlagte tiltag.
Høringssvarene viser blandt andet interesse for storskraldsordningen, forslag om ny genbrugsplads og ønsker om udvidede åbningstider på genbrugspladserne.
Forslag til affaldsplan 2014-2024 indstilles til endelig vedtagelse.
Sagen behandles i
Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at affaldsplan 2014-2024 vedtages med de redaktionelle ændringer, som fremgår af bemærkningerne til høringssvar 7.
Sagsfremstilling
Der er udarbejdet et forslag til den kommunale plan for håndtering af affald; Affaldsplan for Kolding Kommune 2014-2024 (Affaldsplanen). Den skal løbe frem til 2024 og revideres igen senest i 2018.
Byrådet vedtog den 23. juni 2014, at forslag til affaldsplan skulle sendes i offentlig høring. Den offentlige høringsperiode har været fra den 27. juni 2014 til og med den 21. august 2014.
Der er kommet i alt syv høringssvar, der fremstilles her med forvaltningens bemærkninger. Alle høringssvar kan ses i deres originale ordlyd og længde i bilaget ”Høringssvar originale”:
Resumé af høringssvar 1 – fra Niels Elming, Brennerpasset 74, 6000 Kolding
Ønsker mulighed for at borgerne kan aflevere restaffald på genbrugspladserne. Alternativt bør der etableres indsamling af restaffald så hurtigt som muligt efter helligdage.
Ønsker storskraldsordning snarest muligt, og den bør også omfatte haveaffald. Der bør planlægges hentedatoer efter sæson, for eksempel lige efter Sankt Hans, hvor mange klipper hækken første gang. Ordningen finansieres efter individuelle omkostningsbestemte gebyrer.
Forvaltningens bemærkninger 1
Kommunen opfylder affaldsbekendtgørelsens krav om, at der for borgerne er etableret en henteordning af restaffald ved husstandene. Ordningen er nærmere beskrevet i kommunens regulativ for husholdningsaffald. Den eksisterende ordning for restaffald vurderes at være tilstrækkelig. Bortset fra handlingen ”Organisk affald” er restaffald i øvrigt ikke omfattet af tiltag i affaldsplanen.
I forhold til indsamling af restaffald efter helligdage arbejder forvaltningen på at finde den mest optimale løsning, hvor der bliver taget hensyn til både betjening af borgerne og arbejdsmiljøet hos renovationsarbejderne. Indsamlingen er udliciteret til en privat renovatør, og forvaltningen er i løbende dialog med renovatøren om at løse denne opgave.
Angående indsamling af haveaffald er der tidligere lavet en forundersøgelse, som konkluderede, at der ikke er potentiale for at etablere en henteordning for haveaffald. Forvaltningens vurdering er derfor, at der ikke er behov for at starte en sådan i kommunen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i forslaget til affaldsplanen.
Resumé af høringssvar 2 – fra Halina Klerke
Ønsker, at der tilbydes indsamling af haveaffald.
Forvaltningens bemærkninger 2
Se bemærkning til høringssvar 1 angående haveaffald.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i forslaget til affaldsplanen.
Resumé af høringssvar 3 – fra Knud Kamp Jørgensen, Dådyrvej 10, 6000 Kolding
Foreslår, at en af papirfraktionerne i miljøstationerne laves om til en metalfraktion.
Forvaltningens bemærkninger 3
Forslaget vil blive taget op, når affaldsplanens handling ”Genbrug tæt på hjemmet” skal konkretiseres. Forslaget indgår også som en del af budgetnoterne for 2015.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i forslaget til affaldsplanen.
Resumé af høringssvar 4 – fra Rune Østergaard Haven, Alpedalsvej 38c, 6000 Kolding
Foreslår, at der etableres en ny, moderne genbrugsplads. Den eksisterende på Bronzevej har lav brugervenlighed og er for lille til de mange fraktioner. ”Hele oplevelsen er for det meste meget kaotisk, hvis man kommer i weekenden, hvor der er rigtigt mange der bruger pladsen.
Ønsker længere åbningstid på Bronzevej genbrugsplads.
Forslag om, at ændre ordningen med Loppestationer til en genbrugsforretning på selve pladsen.
Forslag om at husstandsindsamle flere fraktioner 4-6 gange om året.
Forvaltningens bemærkninger 4
Forslaget om en ny genbrugsplads vil blive taget op i forbindelse med konkretiseringen af affaldsplanens tiltag ”Nytænkning af genbrugspladser”. Åbningstiderne på genbrugspladserne er et tema, som allerede er til overvejelse. Den 1. oktober 2013 blev der startet en forsøgsordning med udvidet åbningstid for erhverv. En yderligere udvidelse af åbningstiderne for erhverv i forsøgsordningen er et orienteringspunkt på Teknikudvalgsmødet den 6. oktober 2014. Når forsøgsordningen for erhverv er blevet evalueret, vil det blive overvejet, hvordan ønsket om udvidede åbningstider for private kan blive imødekommet.
Den eksisterende ordning med loppestationerne på kommunens genbrugspladser og samarbejdet med de frivillige foreninger i Fællesforeningen Lopper fungerer rigtig godt. Den er blevet politisk vedtaget som en permanent ordning i foråret 2014. Der er derfor ikke grundlag for at ændre den på nuværende tidspunkt, hvor den er velfungerende.
Indsamling af endnu flere fraktioner end de tiltag, der allerede er indeholdt i affaldsplanen, vil blive overvejet i fremtiden i samme takt som den teknologiske udvikling skaber mulighed for det. Genbrugsmålene forventes at kunne nås med de allerede planlagte handlinger – herunder storskraldsordningen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i forslaget til affaldsplanen.
Resumé af høringssvar 5 – fra Dorthe og Torben Nielsen, Steenbjergvej 43, 6070 Christiansfeld
Foreslår en rumopdelt plastspand til hver husstand. Et rum til papir/pap og et til glas/dåser, samt et rum til problemaffald. Synes ikke den nuværende løsning med problemkasser er god. Størrelsen og udseendet er uhensigtsmæssig. Etiketterne til påklæbning falder af.
Foreslår udvidede åbningstider på genbrugspladsen i Christiansfeld. De nuværende passer ikke til en travl families hverdag.
Forvaltningens bemærkninger 5
Forslaget om husstandsindsamling af papir/pap og glas/dåser vil blive taget op, når affaldsplanens handling ”Genbrug tæt på hjemmet” skal konkretiseres. I forhold til indsamling af farligt affald er der regler og krav til beholderen og transportøren, som skal overholdes. For eksempel skal beholderne være UN-godkendte og transportøren skal have godkendelse til at transportere farligt gods. Derfor vurderes det ikke at være realistisk med indsamling af farligt affald sammen med andre fraktioner, og slet ikke i den samme beholder.
Angående åbningstiderne på genbrugspladserne - se bemærkningerne til høringssvar 4.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i forslaget til affaldsplanen.
Resumé af høringssvar 6 – fra Ole Andersen, Sandbjergvej 27, 6000 Kolding
Forslag om at kommunen i en kortere periode stiller nogle høns og et lille hønsehus til rådighed for borgerne med mulighed for efterfølgende køb, hvis borgerne har lyst til det.
Forvaltningens bemærkninger 6
Forslaget vurderes at være et alternativ til hjemmekompostering, som forvaltningen har lavet information omkring gennem en længere årrække. Forvaltningen vil tage ideen med at foreslå hønsehold som alternativ til en kompostbeholder med, når der skal planlægges den næste komposteringskampagne. Der ydes ikke konkret starthjælp til hjemmekompostering – for eksempel i form af udlån af en kompostbeholder. Der bør derfor heller ikke ydes starthjælp fra kommunen til etablering af hønsehold.
Forslaget vurderes ikke til at have stor effekt i forhold til de samlede mængder af affald.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i forslaget til affaldsplanen.
Resumé af høringssvar 7 – fra Lars Johnsen, Bovia, Engstien 2A, 6000 Kolding
Gør opmærksom på trykfejl og uheldige redaktionelle opsætninger.
Forvaltningens bemærkninger 7
Høringssvaret har givet anledning til, at der foretaget følgende redaktionelle af affaldsplanen.
På side 10:
Tilføjet et ”i”, så der står ”Deponi Syd I/S” og ikke ”Depon Syd I/S”
Tilføjet et mellemrum og en bindestreg, så der står ”olie- og benzinudskillere” og ikke ”olieog benzinudskillere”
Rettet til ”installationen”, i stedet for ”instatallationen”
Side 12
Rettet til ”gebyrer” i stedet for ”gebyr”
Side 18
Rettet til ”Billedet” i stedet for ”illedet”
Side 21-22
Flyttet endelsen ”serne” fra side 22 til side 21, hvor den hørte hjemme
Side 23 og 24 er blanke for at give et ordentligt layout, hvis man printer affaldsplanen ud som et hæfte.
Øvrige kommentarer
Driftsmedarbejderne har været inddraget i processen med affaldsplanen og er efterfølgende kommet med nogle gode forslag til konkretiseringen af de forskellige tiltag. For eksempel er der erfaringer for, at man skal være opmærksom på hvor mange forskellige slags plast, der kan komme i en plastcontainer, hvis man ikke skarpt definerer, hvad der må komme i den. Der foreslås også inddragelse af kreative kræfter udefra for at gøre genbrugspladserne mere indbydende og sjove at komme på
Der vil blive arbejdet videre med de mange gode forslag.
Miljøvurdering af affaldsplanen
Samtidig med affaldsplan 2014-2024 har den tilhørende miljøvurdering også været i offentlig høring. Miljøvurderingen er vedlagt som bilag ”Miljøvurdering til Affaldsplan 2014-2024”
Der er ikke indkommet høringssvar til miljøvurderingen.
Beslutning Teknikudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/2615
Resumé
På matrikel nr. 72e Seest By, Seest havde Teknologisk Institut en afdeling. Denne ejendom bliver revet ned, og der opføres herefter 66 nye boliger med tilhørende udhuse, fordeler veje og grønne fællesområder.
Dette område af Seest er i dag fælleskloakeret, men skal ændres til separatkloakering i forbindelse med omdannelsen til boligområde. Separeringen er med til at reducere risikoen for spildevandsoverløb, jf. klimahandlingsplanen.
Dette er ligeledes i tråd med miljøpolitikkens fokusområde, Spildevand for 2014.
Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg til gældende spildevandsplan.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslag nr. 10 til tillæg til spildevandsplanen godkendes.
at forslag nr. 10 til tillæg til spildevandsplanen godkendes.
Sagsfremstilling
Forslaget har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 12. juni 2014 til den 7. august 2014. Der er ikke kommet bemærkninger eller indsigelser.
Dette tillæg giver det juridiske grundlag til at foretage evt. nødvendige arealerhvervelser i forbindelse med etablering af kloakledninger og tekniske anlæg samt til at påbyde de nye ejendomme en separat kloakering.
Der vil blive gennemført en ekspropriation, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler i forbindelse med erhvervelse af de nødvendige arealer til gennemførelse af kloakprojektet.
Beslutning Miljøudvalget den 06-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 13/8879
Resumé
Den 7. april 2014 blev den Strategiske Energiplan forelagt Miljøudvalget til godkendelse.
Miljøudvalget godkendte, at forvaltningen arbejder videre med de mulige virkemidler og forvaltningens tiltag, der er beskrevet i den strategiske energiplan.
Den strategiske energiplan har efterfølgende været i høring hos forsyningsvirksomhederne.
Det fremgår nedenfor, hvorvidt høringssvarene har givet anledning til, at indholdet i den strategiske energiplan ændres.
Elementerne i den Strategiske Energiplan er i tråd med Miljøpolitikken og fokusområdet for 2014 omhandlende Energi.
Om den Strategiske Energiplan
Europa, Danmark og Kolding Kommune har opstillet langsigtede energi- og klimamål.
Målene for Europa i 2030 er til forhandling og beslutning i 2014. Forventningen er, at de kommer til at flugte de ambitiøse 2020-mål, som EU har sat og som EU og landene vil levere på i 2020 - indenfor såvel CO2-reduktion, VE-andel og energieffektivitet.
Virkemidlerne for opfyldelse af de danske 2020-mål blev lagt fast i Energiforliget af den 22. marts 2012, og sigtelinjen for den danske målopfyldelse er det langsigtede mål om 100% uafhængighed af fossil energi i 2050.
Kolding Kommune har på lokalt plan besluttet ambitiøse energi- og klimamål og igangsat en række initiativer.
Kolding Kommunes Strategiske Energiplan har som ambition at sikre, at de virkemidler, der kan bringes i anvendelse i Kolding, prioriteres, og at de cost-effektivt og samfundsøkonomisk kan bidrage til målopfyldelse i såvel Kolding som i Danmark.
I nærværende plan tages der udgangspunkt i status for målopfyldelse i Kolding Kommunes indsats og de virkemidler, der kan bringes i anvendelse, og på den baggrund formuleres grundlaget for, hvordan Kolding skal prioritere fremadrettet.
Den strategiske Energiplan bliver dermed det værktøj, der kan svare på, hvordan Kolding Kommune bedst kan bidrage til samtidig opfyldelse af såvel lokale/regionale og nationale energi- og klimamål.
Sagen behandles i
Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at den Strategiske Energiplan godkendes.
Sagsfremstilling
Danmark er i gang med en ambitiøs omlægning af hele samfundets energiforsyning. Målet er, at al energiforsyning i år 2050 skal komme fra vedvarende energikilder, bl.a. vindenergi.
Det stiller Kommunen overfor en stor omstillingsopgave, som kræver grundige overvejelser og en langsigtet planlægning, så de store investeringer, der skal foretages, sker på det bedst mulige samfundsøkonomiske grundlag.
Kolding Kommunes strategiske energiplan skal bruges til at understøtte bæredygtig omstilling af vores energiforsyning og energiforbrug. Det være sig både i form af den miljøpåvirkning, der er ved produktion af energi og i form af social bæredygtighed, ved at vise vejen for de borgere, der ikke bor inden for kollektivt forsynede områder.
Kolding Kommune har udarbejdet planen i et samarbejde med Vejle, Fredericia og Middelfart Kommuner og forsyningsvirksomheder i området. Hver kommune laver sin egen Strategiske Energiplan, hvor indsatser og snitflader koordineres. For at reducere ressourceforbruget med omstillingen til vedvarende energikilder, er der ligeledes en række fælles indsatser og projekter på tværs af kommunerne.
Den strategiske energiplan indeholder virkemidler til, hvordan Kolding Kommune ønsker at bidrage til arbejdet med omlægning af energiforsyningen i Danmark. Ud over at bidrage til at opfylde de nationale målsætninger skal den bidrage til at borgere og virksomheder i Kolding kommune får den bedst mulige vejledning i forhold til deres egen energiforsyning – særligt i de individuelt forsynede områder.
Den strategiske energiplan forventes at blive benyttet af borgere, virksomheder, forsyningsselskaber, nabokommuner og endeligt af Kolding Kommunes ansatte til planlægning af fremtidige aktiviteter på området.
Det foreslås, at den strategiske energiplan erstatter den tidligere vedtagne klimaplan Energi Kolding.
Der vil derfor fremadrettet blive arbejdet lokalt med Green Cities-målene, dels for at forenkle afrapportering og dels for at lette arbejdsgange.
Formål:
Kolding Kommunes energiforsyning skal være bæredygtig – både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Mål:
Den strategiske energiplan følger de til enhver tid gældende klimamål i Green Cities og bidrager til opfyldelse af de nationale målsætninger.
I Green Cities-samarbejdsaftalen, som blev tiltrådt i 2012, blev følgende klimamål vedtaget:
- El- og varmeforsyningen er CO2–neutral inden udgangen af 2025
- Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO2 reduceret med 25% i forhold til 2006.
De nationale mål er:
Milepæle for 2020, 2030, 2035 og 2050 | |||
2020 | 2030 | 2035 | 2050 |
Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind | Kul udfases fra danske kraftværker | El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi | Hele energiforsyningen – el, varme, industri og transport – dækkes af vedvarende energi |
Initiativerne frem til 2020 resulterer i en reduktion af drivhusgasudledningerne på 35 % i forhold til 1990 | |||
Opfyldelse af Green Cities-mål:
Såfremt Kolding Kommune gennemfører alle de tiltag, der i øjeblikket findes mulige, vil CO2-udledningen i 2025 på el og varme være 37.000 tons, hvor Green Cities-målet er 0 tons.
Opfyldelse af nationale mål:
I energiforliget er målet for 2050, at hele energiforsyningen, herunder transport, dækkes af vedvarende energi.
I nedenstående diagram ses udviklingen i CO2–udledningen for Kolding Kommune, stammende fra el- og varmeforsyningen samt transport frem til 2050.
Det forventes, at CO2–udledningen fra el- og varmeforsyningen vil falde med 30% frem til 2030 og falde yderligere med 39% frem til 2050.
Faldet skyldes primært den forventede ændring af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel, herunder etablering af havbaserede vindmøller samt den forventede konvertering af Skærbækværket til træpiller.
Af diagrammet ses det, at trafikken udgør et stadig større problem, som det ligeledes er vigtigt for Kolding Kommune at fokusere på.
De nationale målsætninger siger blandt andet, at el- og varmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi inden 2035 - 10 år senere end Green Cities’ mål. Uanset om der arbejdes mod, at el- og varmeforsyningen skal være CO2-neutral i 2025 eller 2035, er det nødvendigt at iværksætte samtlige tiltag i Kolding kommune. De tiltag, der er kendte i øjeblikket, udgør en given CO2-besparelse, som er uafhængig af om målet er i 2025 eller 2035.
Ressourceopgørelse:
Der er foretaget en ressourceopgørelse for vedvarende energi i Kolding Kommune.
I nedenstående diagram ses fordelingen af de reduktioner, der kan findes. Reduktionerne beløber sig til 263.000 tons CO2.
Tiltag:
I nedenstående virkemiddelkatalog er der oplistet de tiltag, som skal være med til at opnå Kolding Kommunes CO2–mål.
Kolding Kommune har stor fokus på alle tiltag og arbejder aktivt med alle tiltag på forskellige niveauer.
Tiltag / Virkemiddel | Aktører | Handlinger |
Konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme | TREFOR Christiansfeld Fjernvarme Vamdrup Fjernvarme | Dialog med fjernvarmeværker om udvidelsesmuligheder Fjernvarmeværker udarbejder projektforslag Kommunen behandler projektforslag og godkender |
Konvertering af naturgasområder til kollektive VE-løsninger i mindre bysamfund | Lokalbefolkning, fjernvarmeselskab, Kolding Kommune | Kommunen som facilitator. Information til lokalbefolkning og involvering af lokalråd Kommunen kan bede fjernvarmeselskaber om udarbejdelse af projektforslag |
Det åbne land Udskiftning af oliefyr til varmepumpe, solvarme, træpiller m.v. Opsætning af solceller | Kolding Kommune Den enkelte borger | Kommunen kan gennemføre oplysningskampagne, kontakte de enkelte husstande med oliefyr og informere Den enkelte borger gennemfører udskiftningen |
Opsætning af solpaneler | Christiansfeld Fjernvarme Vamdrup Fjernvarme | Dialog med Christiansfeld Fjernvarme og Vamdrup Fjernvarme, der undersøger muligheder og udarbejder projektforslag Kolding Kommune behandler projektforslag og godkender |
Etablering af biogasanlæg | Kolding Kommune Landmænd | Dialog med relevante landmænd Kommunen godkender biogasanlæg ud fra relevant lovgivning |
Gennemførelse af vindmølleplan | Kolding Kommune Borgere Forsyningsselskaber | Kommunen arbejder for gennemførelsen af vindmølleplanen |
Solenergi | Kolding Kommune Borgere Forsyningsselskaber | Kommunen undersøger muligheder for opsætning af solpaneler på egne bygninger Kommunen kan i samarbejde med forsyningsselskaber og energicentre lave oplysningskampagner om etablering af solceller |
Klimaskærm | Energirådgiver (TREFOR Energitjenesten mm.) Kommunen | Dialog med virksomheder og borgere Evt. tilbud om energitjek, infokampagner, klimasider – (husets energi / husets web / Klimabevidst eller lignende) |
Teknik forbrug | Energirådgiver Kommunen | Dialog med virksomheder og borgere Evt. tilbud om energitjek, infokampagner, klimasider – (husets energi / husets web / Klimabevidst eller lignende) |
Adfærd | Energirådgiver Kommunen | Dialog med virksomheder og borgere Energistyring, info |
CO2-reduktion i transportsektoren ved at øge den kollektive trafik | Kolding Kommune / trafikselskaber | Planlægning, så kollektiv trafik er nem, hurtig og billig |
CO2–neutrale brændstoffer i transportsektor | Kolding Kommune | Kommunen køber selv el/gasbiler Belønning af bilister i VE-biler (f.eks. elbiler) |
Cykelplan | Kolding Kommune | Etablering af flere cykelmuligheder Etablering af gode og praktiske cykelparkeringsmuligheder |
Høring hos forsyningsselskaber
Den Strategiske Energiplan har været i høring hos TVIS, DONG, TREFOR, Christiansfeld Fjernvarme og Vamdrup Fjernvarme fra den 12. juni 2014 til 1. september 2014. I det følgende redegøres kort for høringssvarene:
TVIS:
TVIS vurderer, at der er overensstemmelse mellem konklusion og vurderinger i den Strategiske Energiplan og TVIS´ varmeplan.
TVIS oplyser, at konverteringen fra naturgas til træflis på Skærbækværket først sker fra 2017 og ikke 2016, som det fremgår i den Strategiske Energiplan.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen foreslår, at TVIS’ bemærkninger ikke giver anledning til ændringer i planen.
Christiansfeld Fjernvarme:
Christiansfeld Fjernvarme påpeger de gældende lovgivningsmæssige barrierer, der er for opnåelse af et fossilfrit kraftvarmeværk.
Christiansfeld Fjernvarme har derfor kun mulighed for at udvide solvarme med depotmulighed, solceller og varmepumper, som vil begrænse muligheden for at anvende biogas i varmefremstillingen.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen er enig i Christiansfeld Fjernvarme´s høringssvar, som dog ikke medfører ændringer i den Strategiske Energiplan.
DONG Energy:
DONG foreslår, at Kolding Kommune overvejer gasløsninger til dækning af kommunens transportbehov.
DONG er uenig i, at der skulle være positiv samfundsøkonomi i at etablere halmbaseret fjernvarme i mindre bysamfund, som i dag er opvarmet med enten naturgas eller olie. Det er DONG´s erfaring, at der er bedre samfundsøkonomi i at bibeholde en eksisterende gasforsyning og samtidig konvertere resterende oliekunder til gas i mindre bysamfund.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen foreslår, at der i den Strategiske Energiplan tilføjes et ekstra virkemiddel: gas til transport til dækning af kommunens transportbehov, der vil blive undersøgt i samarbejde med bl.a. DONG.
Forvaltningen mener fortsat, at der vil være positiv samfundsøkonomi i at etablere halmbaseret fjernvarme i mindre bysamfund, der opvarmes med naturgas eller olie, hvilket dog beror på konkrete beregninger fra sag til sag.
DONG´s øvrige bemærkninger medfører ikke yderligere ændringer i den Strategiske Energiplan.
TREFOR:
Tiltag i fjernvarmesystemet har resulteret i væsentlige energibesparelser og effektiviseringspotentialet i fjernvarmesystemet er dermed begrænset. Dette forhold kan gøre det vanskeligt at opnå 1% pr. år i form af energibesparelser.
Konvertering af eksisterende naturgasområder til fjernvarme anses ikke for sandsynligt på baggrund af kompensationsbetalingen til DONG frem til og med 2020.
TREFOR anfører, at det i bestående fjernvarmeområder kan være hensigtsmæssigt at vedtage tilslutnings- og måske forblivelsespligt med henblik på at få konverteret restpotentialet fra især naturgas.
TREFOR har foreslået en formuleringsmæssig justering af indledningen i den Strategiske Energiplan.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen er opmærksom på det begrænsede effektiviseringspotentiale, der er i fjernvarmenettet, men fastholder reduktionen på 1% pr. år i form af energibesparelser, idet der kan findes reduktioner indenfor andre segmenter, f.eks. transport, energirenoveringer mv.
Forvaltningen er opmærksom på udfordringen omkring konvertering fra naturgas til fjernvarme. Konvertering baseres på konkrete beregninger fra sag til sag.
I forhold til tilslutningspligt til fjernvarme er dette allerede et krav i visse lokalplaner, dog med dispensation ved opførelse af lavenergihuse. Forvaltningen foreslår ikke umiddelbart at der indføres forblivelsespligt, da det vurderes at være et stort indgreb i borgernes frie muligheder for forsyningsvalg. Både tilslutningspligt og forblivelsespligt kan dog overvejes i særlige tilfælde og vil blive behandlet fra sag til sag.
Forvaltningen foreslår at formuleringen i indledningen skærpes, og foreslår derudover ingen ændringer på baggrund af TREFORS høringssvar.
Vamdrup Fjernvarmeselskab:
Vamdrup Fjernvarmeselskab påpeger de gældende lovgivningsmæssige barrierer, der er for opnåelse af Kolding Kommunes klimamål.
Solvarme er p.t. ikke relevant for Vamdrup Fjernvarme, idet der er mere overskudsvarme fra Rockwool A/S end Vamdrup Fjernvarme kan anvende i perioden fra ca. 1. maj til 15. september.
Forvaltningens bemærkninger:
Forvaltningen anerkender udfordringerne, som Vamdrup Fjernvarme påpeger, men foreslår ikke ændringer i den Strategiske Energiplan.
Beslutning Miljøudvalget den 06-10-2014
Et flertal i Miljøudvalget (udvalget med undtagelse af Oluf Lykke Nielsen) indstillede forslaget til godkendelse.
Et mindretal i udvalget (Oluf Lykke Nielsen) indstillede forslaget til godkendelse med undtagelse af, at Vindmøller skal udgå af den strategiske energiplan.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Et flertal (Økonomiudvalget med undtagelse af Søren Rasmussen og Oluf Lykke Nielsen) indstiller Miljøudvalgets flertalsindstilling til godkendelse.
Et mindretal (Søren Rasmussen og Oluf Lykke Nielsen) indstiller Miljøudvalgets mindretalsindstilling til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Miljøudvalgets mindretalsindstilling blev forkastet med 21 stemmer mod 3. For indstillingen stemte Søren Rasmussen, Oluf Lykke Nielsen og Kristina Jørgensen.
Miljøudvalgets flertalsindstilling blev godkendt med 21 stemmer mod 3. Imod stemte Søren Rasmussen, Oluf Lykke Nielsen og Kristina Jørgensen.
Bilag
Sagsnr.: 14/7943
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter.
Sagen behandles i
Byrådet.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Byrådet drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af Byrådet varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Der forelå intet til drøftelse.
Sagsnr.: 14/6196
Resumé
By- og Udviklingsforvaltningen foreslår, at Kommunen køber ca. 1 ha byudviklingsjord af Steen Christensen – Rytterskolevej 25 - til boligformål for 659.988 kr.
Det er en forudsætning for sælgers ønske om at ville indgå frivillig aftale om salg, at Kommunen i forbindelse med handlen giver udtryk for Kommunens ekspropriationsvilje, således at der kan indgås handel på ekspropriationslignende vilkår.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kolding Kommune af Steen Christensen køber matr.nr. 6o Nr. Bjert by, Nr. Bjert på i alt 10.476 m² til 659.988 kr. og i øvrigt på vilkår som fremgår af sagsfremstillingen,
at Kolding Kommune erklærer, at Kommunen ville have eksproprieret arealet i medfør af Planlovens § 47, såfremt det ikke havde været muligt at indgå frivillig aftale med lodsejeren.
at købet finansieres af midler afsat til køb af nye erhvervsarealer, idet 85% af udgiften dermed lånefinansieres.
Sagsfremstilling
I bestræbelserne på fortsat at finde nye og attraktive arealer til udstykning af byggegrunde har By- og Udviklingsforvaltningen haft kontakt til ejeren af Rytterskolevej 25 – Steen Christensen.
Byrådet har den 17. september 2014 vedtaget en ny lokalplan 0531-17 ”Ved Skolebakken og Rytterskolevej – et haveboligområde” som omfatter matr.nr. 6o Nr. Bjert by, Nr. Bjert, der muliggør, at Kommunen kan købe arealet på ekspropriationslignende vilkår.
Arealet er på kortbilaget markeret med rødt og udgør 10.476 m².
Forvaltningen har forhandlet prisen med Steen Christensen, og man er blevet enige om følgende:
- Købspris fastsættes til 63 kr. pr. m² svarende til 659.988 kr. på ekspropriationslignende vilkår
- Kommunen bærer risiko for arkæologiske udgravninger
- Overtagelse pr. 1. november 2014
- Kommunen betaler landinspektøromkostninger og advokat, mens tinglysningsgebyr deles ligeligt mellem parterne.
- Aftalen er betinget af Byrådets godkendelse.
Forvaltningen påtænker at udbyde grundene til salg allerede i indeværende år, og dermed inden de er byggemodnet.
Der pågår i øjeblikket lokalplanarbejde vedrørende det areal, der på kortet er markeret med grønt, som også tilhører Steen Christensen, samt vedrørende Kommunens areal, matr. nr. 7m, som vender ud mod Drejensvej, og er markeret med gult på kortet. Der arbejdes med begge arealer for at muliggøre en helhedsplanlægning af området.
Det foreslås, at købet af arealet finansieres via afsatte midler til køb af erhvervsjorder. Købet kan lånefinansieres med 85%.
Centralforvaltningens bemærkninger
Købet medfører en udgift i 2014 på 660.000 kr., hvoraf 561.000 kr. lånefinansieres. De resterende 99.000 kr. finansieres af afsatte midler til ejendomserhvervelser.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke i ansøgningen er taget stilling til finansiering af eventuelle udgifter til arkæologiske udgravninger.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/16072
Resumé
I forbindelse med en privat udstykning af boliger på matr.nr. 57 Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert, som ejes af Kent Damberg Johansen, ønskes en udlagt privat fællessti omlagt, så stien får en sydligere placering.
Det nuværende stiudlæg går dels hen over matr.nr. 57 Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert og dels hen over Kolding Kommunes areal, matr.nr. 42da Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert.
Det nuværende stiudlæg går dels hen over matr.nr. 57 Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert og dels hen over Kolding Kommunes areal, matr.nr. 42da Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert.
En omlægning af stien vedrører et andet privatejet areal, matr.nr. 42cæ Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert, som ejes af Risto Dall – Vesterløkke 15, Sdr. Bjert. Risto Dall har i den forbindelse behov for at erhverve 579 m2 af Kommunens ejendom, matr.nr. 42da Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert, og samtidig overdrage ca. 466 m2 af sin ejendom, matr.nr. 42cæ Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert til Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at der indgås mageskifteaftale med Risto Dall, Vesterløkke 15, hvor Kolding Kommune overdrager 579 m2 af matr.nr. 42da Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert til Risto Dall, og hvor Risto Dall overdrager ca. 466 m2 af matr.nr. 42cæ Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert til Kolding Kommune,
at udgiften til landinspektør m.m. afholdes af Vej- og Parkpolitik.
Sagsfremstilling
Risto Dall, Vesterløkke 15, Sdr. Bjert ønsker at erhverve 579 m2 af matr.nr. 42da Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert af Kolding Kommune og at overdrage ca. 466 m2 af sin ejendom på Vesterløkke, matr.nr. 42cæ Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert til Kolding Kommune.
Årsagen til ønsket om mageskiftet er, at den private fællessti, som går over arealet, ønskes omlagt i forbindelse med en privat udstykning af boliger på Vesterløkke 17A, Sdr. Bjert, matr.nr. 57 Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert, så stien får en sydligere placering. Dermed får ejerne mulighed for en bedre udnyttelse af ejendommene.
Såvel matr.nr. 42da og 42cæ begge Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert er i kommuneplanen udlagt til grønt område og vil fortsat være et grønt område efter et eventuelt magelæg.
Kommunen behøver ikke at gennemføre et forudgående offentligt udbud af de 579 m2 af matr.nr. 42da Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert, idet arealet er under 2.000 m2 og ikke kan bebygges selvstændigt.
Uanset at der ikke er nøjagtig overensstemmelse mellem de mageskiftede arealers størrelse, er det Forvaltningens opfattelse, at arealerne i værdi svarer til hinanden.
Kent Damberg Johansen, som ejer matr.nr. 57 Sdr. Bjert By, Sdr. Bjert, anlægger den private fællesvej, hvorpå stien foreslås udlagt. Den del af stien, der udlægges over matr.nr. 42cæ, afmærkes med pæle for at markere stiens udstrækning. Den matrikulære udgift til mage skiftet afholdes af Kolding Kommune.
Omlægning af den private fællessti matr.nr. 42da til en sydligere placering er godkendt i Teknikudvalget den 1. september 2014.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/1833
Resumé
Amanda Lassen og Klaus Nissen, der har købt byggegrunden Eltangvej 212B, Lilballe, har ved påbegyndelse af byggeri på grunden opdaget, at grunden er fyldt med byggeaffald.
De anmoder derfor Kommunen om kompensation for udgifterne til bortskaffelse af opfyldningslaget og opfyldning med muldjord på grunden.
Der er efter forvaltningens opfattelse tale om en mangel ved grunden.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Kommunen tilbyder køberen af Eltangvej 212 B, Lilballe en kompensation på 93.400 kr. til fuld og endelig afgørelse af manglen med byggeaffald på den købte grund – under forudsætning af, at købers entreprenør udsteder faktura på det aftalte beløb direkte til Kommunen efter udførelsen af arbejdet og købers godkendelse af arbejdet.
Sagsfremstilling
Den 4. marts 2014 har Amanda Lassen og Klaus Nissen købt byggegrunden Eltangvej 212b, Lilballe, af Kolding Kommune for 450.000 kr. incl. moms, til overtagelse 1. juli 2014. Grunden er på 2.350 m².
Den 26. august 2014 blev der udstedt byggetilladelse, og køberne påbegyndte byggeri på grunden. Under udgravningen til enfamiliehuset opdagede køberne, at grunden er fyldt med byggeaffald. De har derfor anmodet Kommunen om kompensation for udgifterne til bortskaffelse af opfyldningslaget og opfyldning med muldjord på grunden.
Klaus Nissen har oplyst, at det er umuligt at etablere køkkenhave eller prydhave på grund af det ekstremt hårde opfyldningslag.
Et luftfoto fra 1972 viser, at der tidligere har ligget en gård på grunden. Ifølge luftfoto fra 1999 er gården nedrevet. Det byggeaffald, som køber nu er stødt på, er derfor formentlig rester fra nedrivningen af den gamle gård.
Klaus Nissen har indhentet et tilbud hos sin entreprenør på håndtering af problemet. Entreprenøren har foreslået, at der sker rensning af affaldsjorden med en sorteringsmaskine, og at den rensede muld herefter genudlægges på arealet. Frasorterede materialer bortskaffes.
Tilbuddet lyder på 93.400 kr. ekskl. moms.
Forvaltningen vurderer, at tilbuddet er rimeligt – både i forhold til omfanget og karakteren af det forudsatte jordarbejde og udgifternes størrelse.
Det er forvaltningens opfattelse, at en køber må forvente, at en byggegrund ikke indeholder gammelt byggeaffald, medmindre det fremgår af salgsvilkårene. Kommunens salgsvilkår indeholder ikke oplysninger herom. Der er derfor efter forvaltningens opfattelse tale om en mangel ved byggegrunden, således at Kommunen derfor må siges at være forpligtet til enten at yde en kompensation eller et afslag i købesummen. Det bemærkes, at der er tale om en usædvanlig problemstilling i forhold til salg af byggegrunde.
Forvaltningen foreslår sagen løst ved, at Kommunen tilbyder køber en kompensation på 93.400 kr. til fuld og endelig afgørelse af manglen. Det er en forudsætning, at kompensationen i praksis betales ved, at købers entreprenør udsteder faktura på det aftalte beløb direkte til Kommunen efter udførelsen af arbejdet og købers godkendelse af arbejdet. Herved modtager køber i praksis kompensationen i form af et nettobeløb.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til ansøgningen.
Beslutning Økonomiudvalget den 20-10-2014
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 27-10-2014
Godkendt.