Dagsorden

Stress koster samfundet dyrt bl.a. i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet. Den seneste sundhedsprofilundersøgelse viser bl.a., at i Kolding Kommune oplever 24,4 % af de adspurgte et højt stressniveau og at stressniveauet er markant højere blandt ledige, førtidspensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig er andelen af borgere, der meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede i alle erhvervsgrupper, steget siden 2013.

Dette kalder på både behandlende og forebyggende indsatser, der kan være medvirkende til at bremse denne udvikling, og der er gode argumenter både fra praksis og fra forskning, for at inddrage naturmiljøer i rehabilitering og forebyggelse af stress.

Terapihaven Møllebæk ligger i forbindelse med Amfiscenen og er afgrænset af Dalby Møllebæk og med Geografisk Have og Naturskolen Perlen som nærmeste naboer.

I 2016 blev området lokalplansgodkendt til etablering af Terapihaven Møllebæk. Formålet var at tilbyde forløb for borgere med stress eller stressrelaterede symptomer og udfordringer samt stressforebyggende indsatser i naturen.

Terapihaven Møllebæk er baseret på forskning fra bl.a. Nacadia, som er Københavns Universitets terapihave. Forskningsresultater fra Nacadia viser, at deltagere med stress og stressrelaterede lidelser via forløb i Nacadia opnåede:
 

• at den selvvurderede mentale og fysiske sundhed viste en signifikant stigning fra begyndelsen til afslutningen af det 10 ugers program og var fastholdt 12 mdr. efter
• at deltagernes sygefravær faldt signifikant fra begyndelsen af behandlingen og til 12 mdr. efter

En del af Terapihaven Møllebæk er nu udviklet som en bevidst designet ”terapiskovhave” med et naturmiljø, der understøtter de præferencer, som forskningen har vist, at stressramte har. Nøglemedarbejdere fra både Jobcenter og Sundhedsfremme og Forebyggelse i Kolding Kommune er uddannet på masterniveau for at udvikle og implementere Naturbaseret terapi/rehabilitering på et højt niveau.

De indsatser, der foregår i Terapihaven Møllebæk, kvalificeres løbende, og der er med fondsmidler fra Tryg bl.a. skabt mulighed for at udvide samarbejdet med Københavns Universitet til gavn for borgeren i Kolding Kommune. Københavns Universitet vil vejlede/supervisere medarbejdere i forhold til naturbaseret terapi og vejlede i forhold til udvikling af haveaktivitetsområde og nye adgangsforhold.

Der har i Terapihaven Møllebæk været afholdt og evalueret forløb for sygemeldte borgere med stress og stressrelaterede lidelser, kræftramte med risiko for at udvikle angst og depression samt borgere med senhjerneskade. Der har ligeledes været forebyggende indsatser i form af workshops for private og kommunale arbejdspladser med henblik på at styrke det mentale overskud i arbejdslivet.

Der er positiv effekt af forløbene. Bl.a. ses højere trivsel efter afsluttet forløb, og udsagn fra borgere indikerer klar forbedring i forhold til arbejdsmarkedsparathed, bedre håndtering af vanskelige livsomstændigheder og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

Der er søgt om midler fra Trygfonden til:

• at styrke den mentale sundhed for flere borgere i Kolding Kommune. Via forløb i Terapihaven opnår deltageren redskaber til at håndtere oplevelser med mistrivsel både hos sig selv og i sit netværk

• at flere borgere med alvorlig stress eller andre mentalt udfordrende livsomstændigheder, som f.eks. borgere, der lever med kronisk sygdom, herunder også kronisk komplekse smerter og kræftsygdom, får et bedre hverdagsliv og oplever øget livskvalitet

Midlerne muliggør, at der etableres fysiske faciliteter og grønne forandringer, der understøtter aktiviteterne. Konkret er der søgt om midler til:

1)     Etablering af en bygning, der understøtter aktiviteterne

-          Dette kan sættes i gang 1. april 2019, da alt forarbejde er gjort og entreprenør valgt på baggrund af udbudsrunde. Bygningen medfinansieres af anlægsmidler.

2)     Etablering af nye adgangsforhold, så den fysiske og psykiske tilgængelighed styrkes

-          Dette arbejde kan påbegyndes medio 2019 og finansieres af fondsmidler.

3)     Etablering af et haveaktivitetsområde, hvor meningsfulde, forståelige og håndterbare haveaktiviteter kan indgå i Møllebæks naturbaserede terapi/rehabilitering.

-          Dette arbejde kan påbegyndes medio 2019 og finansieres af fondsmidler.

Projektets varighed er berammet til tre år og forløber frem til ultimo 2021. Budget for projektets faser og væsentligste aktiviteter samt fordelingen af Kolding Kommunes egenfinansiering og fondsfinansieringen fremgår af bilag.

I forbindelse med budget 2019 besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.

Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis forelægges, tager stilling til og godkender fremtidige initiativer og effekt under Selvværd- og Sammenhæng.

På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et skema, som viser en afrapportering af budgetreduktioner ud fra Selvværd og Sammenhæng. Skemaet er vedhæftet som et lukket bilag, da det kan indeholde personhenførbar oplysninger.

Projektevalueringen fra Deloitte fra projekt ”Helhedsorienteret indsats for udsatte familier” blev udgivet i november 2017. Evalueringen kom næsten et år efter projektafslutningen.

Af de delevalueringer, der er indgået i projektperioden, peges der på større resultater, når myndighedsfunktionen er en del af socialrådgiverens arbejde. Derudover blev der sideløbende med projekt ”Helhedsorienteret indsats for udsatte familier” lavet et internt projekt vedrørende helhedsorienteret sagsarbejde kaldet ”Systematiske helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for udsatte børn og unge”.

Med baggrund i de positive erfaringer fra projekterne omlagde Familierådgivningen den 1. oktober 2017 sagsbehandlingen i hele afdelingen, således at der arbejdes efter metoden om systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling, som opfylder målsætningen om at tage udgangspunkt i barnet, den unge og forældrenes centrum.

Ved omlægningen blev der fastsat et gennemsnitligt sagstal pr. socialrådgiver på 20–25 sager.

Den 1. november 2018 var det samlede sagstal i Familierådgivningens afsnit børn og afsnit unge 654 sager. Disse sager fordelte sig på 31 fuldtidsstillinger og udgør et sagsgennemsnit på 21,8 pr. medarbejder.

Det betyder, at der som hovedregel skal afholdes 21,8 opfølgningsmøder pr. rådgiver pr. kvartal, ca. 7 om måneden. Dertil kommer møder i forbindelse med underretninger, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser mv.

Socialrådgiverne indgår også i en bagvagtsfunktion, hvor de skal dække hinandens møder ved sygdom eller lignende. Der er ingen statistik på, hvor mange møder den enkelte socialrådgiver dækker i bagvagtsfunktion. Opstår der en akut situation i en syg kollegas sag, forsøges denne håndteret i Visitationen før den går til bagvagten.

Generelt har Familierådgivningen en god trivsel og sygefraværet udgør 2,97%.

Familierådgivningen har i den ene afdeling været hårdt ramt af langtidssygemeldinger dette efterår. Det drejer sig om flere forhold, graviditetsgener, hjemlige forhold og arbejdsbetingede forhold. Derudover har afdelingen 3 på barsel, hvilket medfører nyuddannede vikarer, som naturligt har behov for både tættere kollegial og ledelsesmæssig sparring.

Situationen har stor bevågenhed, og håndteres i tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere og HR, ligesom der er ansat vikarer til de stillinger, hvor en kollega er sygemeldt.

I 2018 er 15 medarbejdere ophørt i Familierådgivningen, dette tal skal holdes op mod en samlet afdeling på i alt 73 medarbejdere.

8 af de i alt 15 medarbejdere, der er fratrådt, er fra ovennævnte afdeling, hvor der for tiden er udfordringer med langtidssygemeldinger. For 8 af de i alt 15 medarbejder, der er fratrådt, er årsagen, at 1 er startet på videregående uddannelse, 4 er rejst grundet nye arbejdsområder eller funktioner og/eller tættere på bopæl, 3 har været ansat som barselsvikarer og naturligt ophørt.

Der har været fratrædelsessamtaler med alle fratrådte medarbejdere, og disse samtaler har ikke givet anledning til bekymring.

Familierådgivningen har ikke generelle målinger på faktorer som fravær i skole/uddannelse eller deltagelse i fritidsaktiviteter. Dette er dog områder, der på alle niveauer af Familierådgivningens arbejde, har et stort fokus. Det er vigtigt at have en god skolegang og tilknytning til et aktivt fritidsliv. Såfremt der har været et udækket behov på disse områder, vil der være udarbejdet konkrete mål, og en effektmåling af disse vil fremgå af den individuelle handleplan.

Over de seneste 5 år er antallet af anbringelser faldet fra 222 helårspersoner i 2014 til 158 helårspersoner i 2018, hvorimod antallet af forbyggende foranstaltninger steget. Det er en del af en bevidst strategi om at yde en forebyggende og tidlig målrettet sammenhængende støtte og indsats over for børn og unge i udsatte positioner og deres familier.

Der foretages ikke systematiske registreringer af forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, dette område fremgår udelukkende af barnets eller den unges handleplan, såfremt det er et udækket behov der skal arbejdes med. Er dette tilfældet vil der være samarbejde med beskæftigelsesområdet.

Folketinget vedtog i 2017 ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’, som bl.a. indebar etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og en sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af skoleområdet, det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet.

Generelt vurderes det, at Kolding Kommune er godt på vej med at hjælpe kommunens unge mod uddannelse og job. Der er blandt andet igangsat en række politiske initiativer på områderne. Men det er fortsat muligt at forbedre hjælpen til de unge.

Det er vigtigt, at holde fokus på de unges behov - og ikke blot fokusere på organisationer, da strukturændringer ikke nødvendigvis er løsningen. Netop derfor foreslås en fælles tilgang, som grundlaget for den kommunale ungeindsats, og for bedst muligt at kunne udmønte denne tilgang i Kolding, så anbefales en organisatorisk tilpasning.

En fælles tilgang til de unges ønsker og behov

Det foreslås, at Koldings kommunale ungeindsats tager udgangspunkt i de unge gennem en fælles tilgang, som bygger på ”Borgerens Centrum”. De unge er allerede blevet involveret i designprocesserne i ’Selvværd og sammenhæng’, ’Talentudviklingskonceptet’ og ’Unge og fællesskaber’.

På baggrund af indsigterne herfra, foreslås det, at den kommunale ungeindsats vil bygge på en fælles tilgang: De unge skal mødes, hvor de er. De skal modtage en tværfaglig koordineret og forebyggende indsats. De skal mødes med et fokus på deres kompetencer og potentialer, og de skal mødes af kontaktpersoner, der søger at opbygge relationer og tillid. Derudover skal indsatserne give mening for de unge, og deres forløb skal pege mod uddannelse og beskæftigelse. Målet skal være, at de unge bliver livsduelige og selvforsørgende.

Hvis den foreslåede tilgang skal udmøntes, så kan det være nødvendigt at lave nogle tilpasninger i praksis på tværs af områderne. De foreslåede tilpasninger uddybes her.

2 modeller for tilpasninger

Der opstilles to forskellige modeller for en sammenhængende kommunale ungeindsats i Kolding: 

Model 1: Der etableres en ny ungeenhed, som samler de eksisterende funktioner, opgaver og ressourcer fra jobcentrets ungerådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Ungeenheden placeres på beskæftigelsesområdet, og UU opløses i sin nuværende form. Dog forbliver 4 årsværk på skoleområdet til den kollektive vejledning.

Model 2: Alle organisatoriske enheder opretholdes i deres nuværende form og der arbejdes med udgangspunkt i Borgerens centrum gennem fælles tilgang og relationer.

Model 1: Ændret opgavefordeling

Den foreslåede ungeenhed skal hjælpe de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen eller som ikke kommer i gang med en uddannelse eller beskæftigelse efter grundskolen.

Det gøres ved i højere grad at koordinere og skabe sammenhæng i de forløb, der i dag går på tværs af UU og jobcentrets ungerådgivning.

Ungeenheden skal således løfte UUs nuværende funktioner, herunder den individuelle uddannelsesvejledning i grundskolerne. Dog vil den kollektive vejledning af de unge varetages af 4 årsværk, som forbliver på skoleområdet. Det vil ske helt i overensstemmelse med lovgivningen om kommunens vejledningsforpligtelser og beslutningen i Kolding Kommunes budget 2018 om vejledningen.

Enheden vil ligeledes skulle varetage funktionerne i jobcentrets ungerådgivning, og forestå de opgaver, som den nye lovgivning beskriver. Det gælder bl.a. målgruppevurdering til FGU, koordinere uddannelsesplan og –pålæg samt opsøge virksomhedspraktikker.

Denne model understøtter organisatorisk arbejdet med en fælles tilgang og udgangspunkt i Borgerens Centrum.

Det er vigtigt, at medarbejderne er tæt på de unge og sidder placeret i relevante ungemiljøer.

Model 2: Ingen ændringer

Alle eksisterende organisatoriske enheder og opgavefordelinger opretholdes, men der arbejdes på tværs ud fra Borgerens Centrum.

Denne løsning indeholder ikke en organisatorisk understøttelse af det tværgående arbejde, men overlader i højere grad ansvaret for den tværgående koordination til relationer, og indsigt og tilgang på tværs af områderne. Der vil dog være behov for at finde nogle nye måder at koordinere indsatserne på, da den nye lovgivning kræver bedre koordinerede forløb.

Mere konkret så betyder det, at de nye elementer i lovgivningen om en sammenhængende kommunal ungeindsats, skal omsættes på andre måder i Kolding. Målgruppevurderingen til FGU vil blive placeret i UU, mens den opsøgende opgave ift. virksomhedspraktikker formentlig fortsat vil være opdelt, så både UU og Ungerådgivningen løser opgaven, alt efter den unges alder og placering.

Kontaktpersonordningen vil formentlig blive implementeret ved at den unges primære kontaktperson i en af forvaltningerne vil få ansvaret for at sikre koordination på tværs. Det vil stille højere krav til den enkelte medarbejder.

Modellernes fordele

Samlet set vurderes det, at model 1 giver det bedste afsæt for at hjælpe de unge på deres præmisser og bedst lever op til intentionerne i lovgivningen.

Det skyldes, at model 1 forstærker de positive udviklinger, som allerede er i gang på ungeområdet. Model 1 gør det muligt, at skabe bedre og færre overgange for de unge. De vil også opleve færre skift i kontaktpersoner, da den nye ungeenhed kan følge den unge hele vejen fra grundskolen og op til 25 år. 

Det er også i overensstemmelse med intentionerne i lovgivningen, hvor forenkling, fokus på beskæftigelse og bedre koordinerede indsatser er i fokus.

Ved at placere enheden på beskæftigelsesområdet, så kan de unge få hurtigere kontakt med virksomhederne, og de kan få mere viden om deres muligheder og alternative veje til uddannelse og beskæftigelse.

Derudover kan en ny ungeenhed hurtigere understøtte etableringen af en fælles tilgang til de unge.

Fordelen ved model 2 er især, at UU’s tilknytning til uddannelsesområdet kan fastholde et fokus på uddannelse, som vejen for de unge. Derudover skal der ikke foretages flytninger af opgaver og medarbejdere.

Uanset hvilken model der vælges, så bliver den det næste skridt på vejen, og den kommunale ungeindsats kan løbende tilpasses til de unges behov.

Odense Kommune har undersøgt muligheden for, om heroinen kan leveres i Kolding Kommune fremfor at skulle transportere den mellem henholdsvis Odense og Kolding misbrugscentre. Det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre.

På den baggrund er der arbejdet videre med placering af heroinklinikken på Låsbyhøj i sammenhæng med den øvrige stofmisbrugsbehandling.

Overslag på forventede udgifter til etablering af sikringsrum med sikringsskab, til opbevaring af heroin, samt etablering af rum, til indtag af heroin i henhold til sikringsniveau 60, vil udgøre en etableringsudgift svarende til 385.000 kr.

Tilbuddet, som det vil se ud i Kolding:
 

• Visitationskompetence og medicinsk/sundhedsfagligt ansvar varetages af Odense Kommunes heroinklinik
• Det anslås, at der vil være 10-12 borgere som kan benytte tilbuddet om heroin i en satellit afdeling i Kolding Kommune
• Formålet med heroinbehandling i Kolding er at kunne inkludere både de dårligst og bedst fungerende i behandling. De dårligste kan eksempelvis være forhindret i at komme til Odense af fysiske årsager. De bedst fungerende kan eksempelvis være forhindret i at komme til Odense, hvis der er et arbejdsliv, der skal fungere
• Som udgangspunkt vil tilbuddet være åbent 1 gang om dagen (formiddag) 365 dage om året. Hvis nogle borgere gerne vil have heroin 2 gange, må anden gang eller hele tilbuddet være i Odense

Heroinbehandlingen foreslås varetaget af sygeplejersker fra Heroinklinikken i Odense samt sygeplejerske fra stofmisbrugsbehandlingen Kolding Kommune, hvilket indebærer følgende merudgifter årligt:

Forventede udgifter til Odense kommune 104.000 kr. om året

Forventede udgifter til Kolding kommune 589.000 kr. om året

Udgifterne til sygeplejerske og læge er baseret på de udgifter, der vil være udover Kolding Kommunes Misbrugscentrets åbningstider, altså sygeplejerske og lægebemandingen lørdag og søndag.

Samlet set forventes udgifterne til heroinklinikken i år 1. at udgøre 1.078.000 kr. og de efterfølgende år 693.000 kr.

Personer, der i tilknytning til den seneste lønindtægt havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, har ret til bidrag til pensionsordning i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen har i principafgørelsen P 4-18 fastslået, at bidrag til pensionsordning skal beregnes på baggrund af borgerens satsregulerede bruttoløn, så længe bidraget ikke er større end det hidtidige arbejdsgiverbidrag i kroner og ører. Det hidtidige arbejdsgiverbidrag i kroner og ører udgør dermed et loft for, hvor meget der kan modtages i pensionsbidrag.

Det har været udbredt praksis i kommunerne – herunder Kolding Kommune – frem til Ankestyrelsens afgørelse i P 4-18, at pensionsbidraget blev beregnet af bruttolønnen ved overgang til tabt arbejdsfortjeneste og således uden satsregulering. Det betyder, at indbetaling til pensionsbidraget har været for lav, da man har taget udgangspunkt i en lavere bruttoløn.

Ankestyrelsen har i forbindelse med principafgørelsen meddelt, at kommunerne skal genoptage sager afgjort efter 1. marts 2010 af egen drift med henblik på efterbetaling af pensionsbidrag. Ankestyrelsen har også oplyst, at hvis det er forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder for kommunen at finde frem til sagerne, kan kommunen ”informere om muligheden for genoptagelse på kommunens hjemmeside”.

Forvaltningen vurderer, at det vil være forbundet med betydelige administrative vanskeligheder at finde frem til sagerne, samt efterfølgende at konstatere om Ankestyrelsens praksisændring er relevant i den konkrete sag. Praksisændringen vedrører både de faste månedlige bevillinger på tabt arbejdsfortjenester og bevillinger på enkeltdage samt afsluttede sager inden for de seneste 3 år. Forvaltningen fører ikke i forvejen en oversigt over disse sager eller pensionsindbetalinger, men vurderer umiddelbart, at der kan være tale om mellem 200 og 300 sager i alt.

På den baggrund vil forvaltningen annoncere om muligheden for at få genoptaget sin pensionsberegning, hvis man har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. I forbindelse med annonceringen vil ligeledes blive oplyst om, at efterbetalingen på pension kan være forældet samt at genoptagelse og genberegning ikke nødvendigvis vil medføre efterbetaling, f.eks. fordi det hidtidige arbejdsgiverbidrag i kroner og ører udgør et loft for, hvor meget der kan modtages i pensionsbidrag.

Det har været praksis i flere andre kommuner at annoncere, herunder i Vejle Kommune.

Sundhedskoordinationsudvalget har udarbejdet et udkast til den Sundhedsaftale, der efter sundhedslovens § 205 skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, og som vil være gældende i perioden 2019-2023.

Sundhedsaftalen udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. Aftalen har til formål at bidrage til en forbedret sundhed blandt syddanskerne og til sammenhæng og sømløse overgange på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på det lokalpolitiske møde med Sundhedskoordinationsudvalget den 17. september 2018 forslag til visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2023.

På mødet var Social- og Sundhedsudvalget særligt optaget af det fælles ansvar for forebyggende indsatser inde for rygning, overvægt, alkohol og mental sundhed.

Udvalget tilkendegav endvidere, at man kunne tilslutte sig visionerne i Sundhedsaftalen.
 

I forlængelse af Sundhedskoordinationsudvalgets møderunde med alle 22 kommuner er der udarbejdet et udkast til den politiske del af Sundhedsaftalen. Udkastet er sendt i høring efter Sundhedskoordinationsudvalgets møde med formænd for kommunernes sundhedsudvalg, PLO Syddanmark samt formandskabet for Patientinddragelsesudvalget den 10. december 2018.

På mødet blev høringsversionen af Sundhedsaftalen 2019-2023 præsenteret. Sundhedsaftalen er i høring fra den 11. december 2018 til den 4. februar 2019. Social- og Sundhedsudvalget finder at høringsudkastet til Sundhedsaftale 2019 – 2023 i høj grad afspejler det, det der er vigtigt for Social- og Sundhedsudvalget og som er blevet drøftet i processen.

Politiske visioner og målsætninger

Det fokus, der er i den kommende Sundhedsaftale, ”at skabe mere lighed i sundhed, og i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen” finder Social- og Sundhedsudvalget positivt og relevant i forhold til de udfordringer der er inden for sundhedsområdet og i sundhedssamarbejdet. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen udvikler sig hastigt og tager i højere grad afsæt borgerens centrum. Der er ingen tvivl om, at det giver mening at flere opgaver varetages i kommunerne og almen praksis som der lægges op til i udkastet– det er dog vigtigt, at den udvikling foregår aftalt og planlagt sådan, at vi i kommunerne kan honorere de faglige krav udviklingen medfører. Derfor er det vigtigt, at udviklingen monitorers og at almen praksis forpligter sig i samarbejdet.

Social- og Sundhedsudvalget finder at det i høj grad er ”de rigtige” visionsområder, der er fokus på i aftale perioden 2019-2023:

• Vi samarbejder om forebyggelse

-         Vi arbejder for et røgfrit Syddanmark

-         Vi skaber mental trivsel og sundhed bandt børn og unge

-         Vi arbejder for at færre børn og unge er overvægtige

• Vi arbejder for sømløse overgange
• Vi sikrer sammenhæng til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet

Social og Sundhedsudvalget finder det positivt, at den kommende sundhedsaftale er enklere end den nuværende. Det giver større mulighed for, følge effekterne af de tiltag, der iværksættes i samarbejdet kan følges undervejs. Social- og Sundhedsudvalget finder det positivt at Sundhedskoordinationsudvalget én gang årligt gennem aftaleperiode vil udarbejde en status, som vil blive drøftet på årlige fællesmøder med kommunale udvalgsformænd samt repræsentanter for PLO Syddanmark.

Den videre proces frem mod endelig godkendelse 

Sundhedskoordinationsudvalget vil tilrette Sundhedsaftalen 2019-2023 på baggrund af de indkomne høringssvar, og vil godkende et tilrettet aftaleudkast på et møde den 24. april 2019. Herefter sendes aftalen til godkendelse i regionsråd og kommunalbestyrelser. Sideløbende med denne proces vil der blive udarbejdet en administrativ aftale. Sundhedsaftalen skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse senest den 1. juli 2019 og træder i kraft umiddelbart herefter.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.