Dagsorden eller referat

Dato:	05-10-2015 08:30:00
Udvalg:	Økonomiudvalget
Sted:	Borgmesterens mødelokale
Pdf:

Ændring af styrelsesvedtægten - næstformandshonorar

Sagsnr.: 15/16135

Resumé

Næstformanden for Fritids- og Idrætsudvalget foreslås tillagt et næstformandshonorar på samme vis som næstformænd for de øvrige stående udvalg (med undtagelse af Kulturudvalget).

Sagen behandles i

Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag

Kommunaldirektøren foreslår, at styrelsesvedtægten ændres, så næstformanden i Fritids- og Idrætsudvalget modtager et næstformandshonorar på 4,75 pct. af borgmesterens vederlag pr. 1. januar 2016.

Sagsfremstilling

Næstformændene i de stående udvalg modtager – med undtagelse af næstformændene i Fritids-og Idrætsudvalget og Kulturudvalget – et næstformandshonorar, der er fastsat til 4,75 pct. af borgmesterens vederlag.

Begrundelsen for, at der pt. ikke er tillagt næstformændene i Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget næstformandshonorar er, at de pågældende næstformand har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og at der ikke udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for det arbejde, der honoreres særskilt med næstformandshonorar.

Næstformanden i Fritids- og Idrætsudvalget har oplyst, at han med virkning fra 1. januar 2016 ikke længere ønsker at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Herefter ses det hensigtsmæssigt, at han i lighed med de øvrige næstformænd for de stående udvalg modtager et næstformandshonorar på 4,75 pct. at borgmesterens løn.

Honorarerne til næstformændene i de stående udvalg er fastsat i Kolding Kommunes styrelsesvedtægt, og en ændring af honorarerne vil dermed kræve en ændring af styrelsesvedtægten. Forslag til ændringer af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Orientering - analyse af serviceerhverv 2015

Sagsnr.: 15/4270

Resumé

I forlængelse af detailhandelsanalysen har COWI gennemført en undersøgelse af serviceerhvervene i Kolding bymidte. Formålet har været at få kortlagt serviceerhvervene mere detaljeret og søge forklaringerne på, hvorfor serviceerhvervene har været i stand til at erstatte de tomme butikslokaler i Kolding bymidte.

Servicefunktionerne i Kolding bymidte er blevet besøgt og kortlagt i foråret 2015. Gennem interviews er forhold som branche, omsætning, areal, huslejeniveau m.v. blevet indsamlet.

Analysen er den først af sin art i Kolding Kommune og vil kunne gentages, så udviklingen i serviceerhvervene kan følges over tid og sammenlignes med udviklingen i detailhandlen.

Sagen behandles i

Økonomiudvalget.

Forslag

By- og udviklingsdirektøren foreslår,

at analysen af serviceerhverv tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Detailhandelsanalysen for Kolding Kommune blev fremlagt i februar 2015. I forbindelse med analysen blev der registreret ca. 25% færre butikker i Kolding bymidte end i den forrige detailhandelsanalyse fra 2007. Selv om antallet af butikker er reduceret har det vist sig, at der er få tomme lokaler i Kolding bymidte i sammenligning med andre lignende byer. Butikkerne er i høj grad erstattet af servicefunktioner som restauranter, små caféer, klinikker osv.

Servicefunktionerne i Kolding supplerer detailhandlen og spiller en central rolle for bylivet. Bymidten har ca. 125 butikker og 165 andre servicefunktioner svarende til ca. 30% flere servicefunktioner end butikker.

De 163 servicefunktioner spænder arealmæssigt fra biblioteket på knap 10.000 m² til en klinik på kun ca. 100 m². Samlet har servicefunktionerne i bymidten et areal på 71.000 m², hvilket er mere end dobbelt så meget som butiksarealet.

Servicefunktioner	Procentuel fordeling
Spisesteder (Café, bar, restaurant, take-away m.v.)	40%
Personlig pleje (frisør, solcenter, skønhedssalon, læge, fysioterapeut m.v.)	30%
Finansiel sektor	10%
Offentlig funktion (jobcenter, kirke, skole m.v.)	10%
Private virksomheder (hotel, køreskole, spillehal m.v.)	10%

Service og kulturtilbud har de senere år fået en stadig vigtigere rolle for bymidtens attraktivitet for kunderne. Sammen med butikkerne udgør særligt restaurationsbranchen og den personlige pleje kernen af de bylivsskabende funktioner. Omsætningen pr. m² er næsten lige så stor for disse funktioner som for butikkerne.

Det overordnede billede af servicefunktionerne i bybilledet viser en stor spredning af de forskellige erhverv. Handelsstrøgene i Kolding er ligesom i andre byer en blanding af mange forskellige servicefunktioner. Det er kendetegnende, at koncentrationen af serviceerhverv er størst ved overgangen mellem gågademiljøet og det overordnede vejnet.


Servicefunktionerns placering	Huslejeniveauerne

Det dyreste handelsstrøg i Kolding strækker sig fra Jernbanegade over Østergade og Helligkorsgade til Søndergade. Her findes de højeste huslejer, som afspejler, at der er tale om meget attraktive strøgområder i forhold til fodgænger flow og gademiljø. Servicefunktionerne ligger typisk på lidt mere perifere placeringer, hvor fodgænger flowet – og dermed huslejen – er lidt lavere. Der er dog efterhånden god efterspørgsel på erhvervslokaler i stueetagerne med gode placeringer i Østergade og Helligkorsgade.

Huslejeniveauet i Kolding bymidte ligger på et niveau mellem Fredericia og Horsens og er forholdsvis lavt sammenlignet med bymidterne i de konkurrerende byer Vejle, Horsens, Odense og Esbjerg.

Butikslokalerne i bymidten er nødt til at være billige for at kunne konkurrere med storcentret og det høje kundeflow dér. Lejemarkedet er kendetegnet ved en sund konkurrence, som er med til at holde lejeniveauet på et fornuftigt plan. Der er mange forskellige ejendomsejere, hvilket skaber hurtigere tilpasning til markedet end i byer hvor der er få ejere. Det er sandsynligvis med til at holde huslejeniveauet forholdsvis lavt i Kolding.

Sammenfatning fra analysen

Tilbagegangen i antallet af butikker er en del af en generel tendens, hvor bymidternes detailhandel har været under pres af lavkonjunkturen, internethandlens udvikling og konkurrencen fra butikscentrene.

Befolkningsudviklingen og det stigende fokus på oplevelser i Kolding bymidte har sandsynligvis haft en positiv betydning for udviklingen, hvor mange nye servicefunktioner er flyttet ind i centralt beliggende erhvervslokaler.

Boliger og arbejdspladser i og nær bymidten har en stor effekt på det lokale forbrugsgrundlag for byens butiks- og serviceerhverv. Mange bynære boliger giver bymidtens handelsliv et godt grundlag, da en stor del af forbruget lægges i nærområdet i lokale butikker og serviceerhverv. Eksempelvis vurderes det, at 1.000 nye borger i Kolding bymidte vil have et årligt forbrug i de fysiske butikker på 40-50 mio. kr. og ca. 12 mio. kr. på spisesteder og personlig pleje.

Kolding bymidte har ca. 4.500 arbejdspladser. Dermed har bymidten ca. 60% flere arbejdspladser end borgere. De mange arbejdspladser bidrager både med byliv og omsætning i butikkerne og spiller en betydningsfuld rolle for bylivet.

Et yderligere fokus på flere boliger for alle aldersgrupper, flere offentlige og private arbejdspladser samt flere publikumsorienterede funktioner som biograf, fitnesscentre m.v. kan være med til at hæve det lokale forbrugsgrundlag yderligere.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Sagen blev taget til efterretning.

Bilag

Analyse af Serviceerhverv i Kolding bymidte

Status på Green Cities 1. halvår 2015

Sagsnr.: 13/1002

Resumé

Kolding Kommune er med i miljøsamarbejdet Green Cities sammen med Albertslund, Allerød, København og Herning kommuner. Målene i Green Cities omhandler klima, økologi, natur, trafik, affald og grundvand.

Her følger status på målene fra første halvår 2015.

Status handler om hvilke aktiviteter, der er igangsat i en given periode, og ikke konkrete resultatmålinger.

Green Cities årsrapporten er netop blevet færdiggjort, og indeholder de mere konkrete resultatmålinger for alle fem medlemskommuner.

Årsrapporten kan ses her: http://www.greencities.dk/PDF/

I nærværende status vil det fremgå, hvilke udvalg, der er ansvarlige for de pågældende mål.

Miljøudvalget er det ansvarlige udvalg for Green Cities samarbejdet og er ligeledes repræsenteret i den politiske styregruppe i Green Cities. Ud over samarbejdet overordnet set er Miljøudvalget ansvarlig for størstedelen af målene.

Miljøudvalget er ansvarlig for mål om energi, klima, økologisk landbrug, natur/biodiversitet og grundvand.

Teknikudvalget er ansvarlig for målene om trafik og affald.

Økonomiudvalget er ansvarlig for målene om økologiske fødevarer.

Sagen behandles i

Miljøudvalget, Teknikudvalget og Økonomiudvalget.

Forslag

By- og udviklingsdirektøren foreslår,

at de respektive udvalg tager status til efterretning, med fokus på de mål, som udvalget er ansvarlig for.

Sagsfremstilling

Status på de enkelte mål fra Kolding Kommune:

Ansvarligt udvalg: Miljøudvalget

Klima – Vores CO₂ udledning skal nedbringes. Målene er:

- Vores el- og varmeforsyning er CO₂-neutral inden udgangen af 2025

- Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO₂ reduceret med 25% i forhold til 2006

Målet gælder Kolding Kommune geografisk.

Indenfor klimamålet er der en række aktiviteter i gang. Det er både aktiviteter for kommunen som organisation og aktiviteter, der laves sammen med eksterne aktører. Aktiviteterne udvælges ud fra følgende parametre:

Politisk ønske
Interesserede samarbejdspartnere
Behov hos borgerne
Muligheder for ekstern finansiering

Eksempler:

1: Energipark

Et projekt baseret på den strategiske energiplan.

Der er igangsat et projekt, der skal belyse mulighederne for at samtænke vedvarende energiformer.

2: Udbredelse af fjernvarmen

Der undersøges løbende for muligheden for konvertering af naturgasområder til fjernvarme. Der er en brændende platform for de borgere, der har oliefyr eller naturgaskedler, som står for udskiftning. De ønsker vejledning til at finde den rigtige løsning – også på længere sigt. En løsning kan være at udbrede fjernvarmen. Dette er ligeledes baseret på den strategiske energiplan.

3: Mere vedvarende energi (VE) i fjernvarmen

Der undersøges løbende for mulighed for at øge mængden af VE i fjernvarmen, bl.a. gennem dialog med fjernvarmeselskaberne. Det kan for eksempel gøres ved at en udvidelse af fjernvarmeområderne skal baseres på VE. Det er et mål i den strategiske energiplan og i Green Cities, at varmen skal gøres CO_2- neutral. Mere vedvarende energi kan ligeledes føre til billigere varme hos forbrugerne ved for eksempel at bruge overskudsvarme eller etablere solfangeranlæg.

Grundvand - vi arbejder for rent og rigeligt grundvand. Målene er:

- Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande

- Vi nedbringer vandforbruget i kommunen og påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå:

· Et gennemsnitligt forbrug pr. borger på 100 liter/døgn i 2015

· En reduktion i vandforbruget i de kommunale bygninger på 25% i 2020 i forhold til 2010
Et ledningstab fra vandværkerne på maksimalt 5% i 2020

Et af målene i Green Cities handler om at reducere vandforbruget hos borgerne, da der på nationalt niveau må forventes at være mangel på rent drikkevand i fremtiden.

Der arbejdes derfor på en borgerrettet vandsparekampagne, som inspireres af tilsvarende projekt i Albertslund Kommune.

Flere vandværker er i gang med udskiftning af deres ledningsnet. Dette forventes at føre til en reduktion i ledningstabet, som ligeledes er et af målene i Green Cities. Dette mål er oplagt, da ledningstab er direkte spild af rent vand, som vi i sidste ende har brug for.

I de kommunale ejendomme er der igennem Kommunens energihandleplaner iværksat en række initiativer for at spare på vandet. Det betyder, at der har været store reduktioner i vandforbruget, og at Green Cities-målet på 25% reduktion fra 2010-2025 forventes nået.

Økologi. Et delmål er (resten af målet findes nedenfor under Økonomiudvalgets ansvar):

- Mindst 20% af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025

Mange landmænd er aktuelt i en svær økonomisk situation på grund af ændrede kvoter og faldende efterspørgsel. Derimod øges efterspørgslen efter visse typer økologiske produkter. Kolding Kommune har, sammen med Økologisk Landsforening, igangsat et projekt med tilbud til landmænd om økologisk omlægningstjek.

Natur/biodiversitet. Målene er:

- Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015

- Vi øger tilgængeligheden til, anvendelse af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur

Der er en række aktiviteter i gang på området. Både aktiviteter, der er med til at beskytte den biologiske mangfoldighed, og aktiviteter, der skal få flere borgere ud i naturen og give gode naturoplevelser. Der arbejdes for, at de aktiviteter, der skal gennemføres som led i naturpleje, vandplaner m.v., også bliver gode steder for borgere i Kolding at færdes, motionere, slappe af m.v.

Eksempler:

1: Flere græsningsprojekter igangsat i samarbejde med KHL og lokale landmænd

2: Bekæmpelse af kæmpe-Bjørneklo

Ansvarligt udvalg: Økonomiudvalget

Økologi. Delmålet er:

- Mindst 75% af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015

Fase 3 af Øko++ Kolding-projektet er igangsat. Her er det tre plejecentre i Kolding Kommune, der arbejder for, gennem uddannelse af køkkenpersonale, at øge økologiprocenten.

Øko++ projektet er initialiseret for at kommunerne kan medvirke til at øge efterspørgslen efter økologiske produkter. Derudover er det oplevet de seneste år, at efterspørgslen på økologi stiger, også i kommunens køkkener. Det mærkes især på børneområdet.

Ansvarligt udvalg: Teknikudvalget

Trafik. Målene er:

- Af den samlede trafik i medlemskommunerne skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25% i 2020 – alternativt skal biltrafikken reduceres med 25%, målt i forhold til 2010

- I 2025 er mindst 50% af biltransporten baseret på alternative drivmidler

- Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden 2015

Målet gælder Kolding Kommune geografisk.

Der er iværksat en lang række aktiviteter for at flytte en større del af den lokale transport fra bil til cykel – både kampagner og etablering af cykelstier. Derudover arbejdes der med optimering af offentlig transport bl.a. med ny busterminal. De fleste aktiviteter foregår i samarbejde med andre forvaltninger. Disse aktiviteter tjener til at løse en række udfordringer, nemlig sundhed, trængsel, lokal forurening og CO₂.

Eksempler:

1: Koordineret cykelfremmeindsats er i gang. Her bidrager alle forvaltninger og der sikres synergi ift. cykelaktiviteter

2: Adfærdskampagne er under udarbejdelse til skoler – målrettet børn og forældre, hvor børnene køres i skole. Samarbejde med Designskolen. Dette vil også fremme motion og trafiksikkerhed

Affald. Målene er:

- 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 i forhold til 2010

- 25% genanvendelse af plast og 20% genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 i forhold til potentialet

I 2014 har der været fokus på udarbejdelse af en affaldsplan, som skal udmøntes fra 2015 og frem. Der er særligt fokus på genanvendelse.

Eksempler:

1: App ”affald Kolding” er downloadet af minimum 1.200 borgere.

2: En genbrugsplads har en døgnåben del, med simple fraktioner – bl.a. haveaffald.

3: Igloer til metal er sat op.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Sagen blev taget til efterretning.

Retningslinjer for håndtering af henvendelser, hvor et muligt overgreb er begået af ansatte ved Kolding Kommune

Sagsnr.: 15/2906

Resumé

Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge blev vedtaget af Byrådet i 2014. I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til håndtering af sager om overgreb på børn begået af en ansat i Kolding Kommune. Arbejdsgruppen foreslår, at der nedsættes et specialistteam, som håndterer henvendelser om overgreb på børn, når det mulige overgreb er begået af en medarbejder ansat i Kolding Kommune.

De foreslåede retningslinjer bliver en del af Kolding Kommunes ”Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge”. De foreslåede Retningslinjer har særligt fokus på den situation, hvor mistanken retter sig mod en medarbejder i Kolding Kommune. I disse tilfælde fastlægger de foreslåede retningslinjerne, at der skal nedsættes et specialistteam, som håndterer sådanne henvendelser.

De foreslåede retningslinjer vil efter politisk behandling blive indskrevet i Kolding Kommunes ”Beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge”.

Sagen behandles i

Administrationsforum, Direktionen, Hovedudvalget (høring), Økonomiudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget og Byrådet.

Forslag

Senior- og Socialdirektøren foreslår,

at der nedsættes et specialistteam, som håndterer henvendelser om overgreb på børn, når det mulige overgreb er begået af en medarbejder ansat i Kolding Kommune

at Specialistteamet nedsættes af Direktionen og sammensættes fra følgende områder: Skoleområdet, Børneområdet, PPR, Fritidsområdet, Sundhedsområdet og Personalejura

at Specialistteamet koordinerer sagen og fungerer som rådgivende enhed. Dette sikrer, at Kommunen behandler sagen ud fra et helhedsperspektiv.

Sagsfremstilling

De foreslåede retningslinjer er en del af ”Beredskabsplan og Handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser”, som Kommunen er pålagt at have ifølge serviceloven.

De foreslåede retningslinjer har kun fokus på henvendelser, der drejer sig om en mistanke om et overgreb begået af en medarbejder ansat i Kolding Kommune. De foreslåede retningslinjer fastlægger, at der skal nedsættes et specialistteam, som håndterer sådanne henvendelser.

Kolding Kommune har haft tre arbejdsskade sager, hvor medarbejdere har været ubegrundet mistænkt for overgreb, hvilket har haft store konsekvenser for de pågældende.

De foreslåede retningslinjer er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af vicedirektøren for Senior- og Socialforvaltningen, familiechefen, børnechefen, skolechefen og Personalejura.

Formålet med specialistteamet er, at Kolding Kommune i sådanne sager ønsker at varetage barnets tarv i henhold til serviceloven og samtidig beskytte medarbejderne ved at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at lave en politianmeldelse.

Specialistteamet koordinerer sagen og fungerer som rådgivende enhed. Dette sikrer, at Kommunen behandler sagen ud fra et helhedsperspektiv.

Sagen kan opdeles i to ansvarsområder:

Håndtering af en mulig overgrebssag efter serviceloven
Håndtering af en tilhørende personalesag efter ansættelsesretten

Specialistteamet har ansvaret for at samle viden på området via de henvendelser, de modtager, og sørge for at denne viden bliver bredt ud til de decentrale ledere i Kommunen.

Arbejdsgruppen fremlægger de foreslåede retningslinjer i enighed og fremlægger et udkast til retningslinjerne (bilag).

Beslutning Administrationsforum (AM Forum) den 07-05-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Direktionen den 19-05-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Hovedudvalget den 28-05-2015

Forslaget anbefales til godkendelse.

Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 17-06-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-08-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-09-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Forslaget indstilles til godkendelse.

Bilag

Retningslinjer for specialistteamet

Samarbejde på IT-området.

Sagsnr.: 15/16555

Resumé

Dansk Folkeparti v/Søren Rasmussen har ved e-mail af 26. august 2015 sendt følgende forslag til optagelse på Økonomiudvalgets dagsorden:

”Økonomiudvalget orienteres om samarbejdet mellem Viborg og Silkeborg kommuner på IT-området, samtidig orienteres om noget lignende kunne være af interesse for Kolding Kommune.

Baggrund: Silkeborg og Viborg kommuner har indledt et forretningsstrategisk samarbejde om it og digitalisering, som om to år kan føre til, at de to kommuner har en fælles it- og digitaliseringsafdeling. En af fordelene er en million besparelse. ”

Sagen behandles i

Økonomiudvalget.

Forslag

Kommunaldirektøren foreslår, at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

IT-afdelingen har udarbejdet vedhæftede notat, der indeholder en orientering om det indgåede strategiske it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg og Viborg kommuner og en vurdering af et lignende samarbejde for Kolding Kommune.

Nedenstående fremgår bl.a. af notatet:

Silkeborg/Viborg

Silkeborg og Viborg kommuner har i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll analyseret forudsætningerne for et digitalt samarbejde.

Der vurderes at være følgende gevinster ved et samarbejde:

Strategiske – ved at anvende fælles it-systemer kan der understøttes et større fagligt samarbejde mellem kommunerne, fælles udvikling af it-løsninger, fælles repræsentation over for nationale aktører som ex. Kombit.

Økonomisk – billigere udbudsprocesser, idet kommunerne er fælles om at bære omkostningerne. Fælles indkøb kan betyde lavere priser. Fælles it-systemer giver fagområderne mulighed for at samarbejde om driftsopgaverne, hvorved der kan opnås effektiviseringer. Fx vis fælles support og vagtordninger.

Organisatorisk – forbedret mulighed for intern opbygning og vedligehold af specialistkompetencer, fx it-arkitekter, forbedrede muligheder for rekruttering, da større enheder erfaringsmæssigt har lettere ved at tiltrække kompetente medarbejdere, en mere homogen it-platform på tværs af kommunerne vil gøre det muligt at effektivisere it-drift og –support.

Teknologisk – Øgede kompetencer vil forbedre kommunernes muligheder for at forberede sig til og anvende ny teknologi. En homogen platform øger kommunernes muligheder for at øge integrationer mellem it-løsninger.

Etablering af et samarbejdet vil ske trinvist. Indledende skal samarbejdets konkrete udformning defineres, bl.a. ved at kommunerne i fællesskab beslutter, at dette skal ske og klart definerer vilkårene for samarbejdet, herunder hvilken betydning samarbejdet får for kommunernes fagområder. For at kunne realisere det samlede potentiale ved samarbejdet kræves en fælles beslutning om at ville drive digitalisering i fællesskab ud fra fælles mål – og med anerkendelsen af, at dette på sigt vil føre til en fælles organisering af it og digitalisering.

Når samarbejdet har vist sin værdi i form af succesfuld gennemførelse af fælles digitaliseringsprojekter, kombineret med harmonisering af processer og oplevede positive effekter på it- og digitaliseringsarbejdet, bliver den fælles digitaliseringsenhed permanent.

Kolding

Hvis vi i Kolding kommune ønsker at indgå i lignende konstellationer for at styrke digitaliseringsindsatsen er der nogle forudsætninger, som skal være opfyldte.

1. Lokalisere en samarbejdspartner (Kommune).

En kommune af samme størrelse vil være at foretrække mhp. et ligeværdigt samarbejde.

En kommune med samme organisering – I Kolding kommune har vi bl.a. centraliseret it-driften.

En kommune der ligner os ift. systemporteføljen.

Geografien er væsentlig ift. en samarbejdspartner. Der er praktiske fordele med en samarbejdspartner i geografisk nærhed.

2. Langvarig proces.

I Silkeborg/Viborg kommuner er processen estimeret til 4 år før endelig beslutning om harmonisering. Der vil for Kolding kommunes vedkommende skulle lægges mange kræfter og økonomi i oprettelsen af et it- og digitaliseringsfællesskab. Og i øvrigt skal vi være opmærksomme på at målet kan flytte sig i perioden, idet it-landskabet ændrer sig med stor hastighed i disse år.

3. Afgivelse af suverænitet.

For at opnå gevinster ved samarbejdet er det nødvendigt at harmonisere valg af it-systemer, processer og teknologianvendelse. Det betyder at der træffes fælles beslutninger og at vi som kommune ikke kan vælge frit.

Det betyder at vi skal afgive beslutningskompetence – administrativt og politisk – ifm. valg af systemer, servicegrader organisering af arbejdet.

4. Økonomi/timing

Iværksættelse af indledende samtaler med potentielle kommuner vil kræve anvendelse af betydelige ressourcer fra IT afdelingen, evt. bistand fra ekstern konsulenthus og inddragelse af kommunens lederfora.

KMD monopolbruddet, betydelige digitaliseringstiltag på televelfærdsområdet, indførsel af management værktøjer til styring af mobile enheder på børne- og skoleområdet, omlægning af kommunens platform (samtlige computere opgraderes til en ny kontorplatform) m.fl. projekter beslaglægger allerede betydelige ressourcer i IT afdelingen, hvorfor et indledende forretningsstrategisk samarbejde med andre kommuner ville skulle dækkes ind ved tilførsel af ekstra ressourcer bl.a. til IT afdelingen.

Spørgsmålet er om det p.t. er den rette timing til iværksættelse af processen ift. de mange igangsatte projekter der pågår såvel i IT afdelingen som i fagområderne, idet et nyt projekt kan forlænge færdiggørelsen af igangværende digitaliseringsprojekter?

Vi vurderer at der ikke er kortsigtede besparelsespotentialer, men på langt sigt vil der kunne vise sig besparelsespotentialer ved at indgå i et it-fællesskab.

Der vil i de første indledende faser være en betydelig økonomi til ekstern konsulentbistand, ekstra mandskabsressourcer til IT- afdelingen, mødeaktiviteter (it og fagpersonale) m.m.

Hvis økonomiudvalget ønsker at igangsætte en undersøgelse af mulige samarbejdspartnere anbefales det, at IT-chefen og Centralforvaltningens økonomichef udpeger en arbejdsgruppe til opgaven.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Erfaringerne fra Viborg og Silkeborg kommuner følges af IT-chefen.

Bilag

Notat om stratetigsk samarbejde om it og digitalisering

Deltagelse i aktiviteter

Sagsnr.: 14/7943

Resumé

Deltagelse i kommunale aktiviteter.

Sagen behandles i

Økonomiudvalget.

Forslag

Kommunaldirektøren foreslår,

at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.

Sagsfremstilling

Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Der forelå intet til drøftelse.

Orientering fra formanden

Sagsnr.: 13/16343

Resumé

Orientering fra formanden.

Sagen behandles i

Økonomiudvalget.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Orientering fra kommunaldirektøren

Sagsnr.: 13/11387

Resumé

Orientering fra kommunaldirektøren.

Sagen behandles i

Økonomiudvalget.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Lukket: Udvidelse med svævebane i Funky Monkey Park

Lukket

Ansættelse af børne- og uddannelsesdirektør

Sagsnr.: 15/16807

Resumé

Der skal igangsættes en proces med henblik på ansættelse af en børne- og uddannelsesdirektør.

Sagen behandles i

Økonomiudvalget.

Forslag

Kommunaldirektøren foreslår,

at der igangsættes en proces med henblik på ansættelse af en børne- og uddannelsesdirektør pr. 1. januar 2016 eller snarest derefter.

at kommunaldirektøren bemyndiges til at indgå aftale med et rekrutteringsbureau til at forestå processen.

Sagsfremstilling

Ved byrådsbeslutning af 18. maj 2015 blev Morten Kirk konstitueret som børne- og uddannelsesdirektør indtil den 31. december 2015, eller indtil der ansættes en ny børne- og uddannelsesdirektør.

Beslutning Økonomiudvalget den 05-10-2015

Godkendt.