Dagsorden

Seniorpolitik, serviceudgifter:

I forhold til det korrigerede budget på 720,4 mio. kr. forventes et mindreforbrug på op til ca. 4 mio. kr., svarende til ca. 0,6% af nettodriftsbudgettet. I det forventede mindreforbrug indgår en forventet overførsel af 2019-overskud på ca. 0,8 mio. kr.

Prognosen for udgiftsudviklingen er på nuværende tidspunkt behæftet med en vis usikkerhed. Den prognosemæssige usikkerhed skyldes primært, at udgifter vedrørende udskudte indkøb og aktiviteter i forbindelse med den økonomiske opbremsning i efteråret 2019, i et vist omfang, forventes realiseret i løbet af de kommende måneder. Hertil kommer, at den demografiske udvikling forventes at øge efterspørgslen efter indsatser og aktiviteter inden for hjemmehjælp, sygepleje og plejehjem hen over året.

Seniorpolitik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger):

Regnskabsresultatet for 2020 forventes at udvise et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1,6 mio. kr. I det forventede mindreforbrug indgår en forventet overførsel af 2019-underskud på ca. 0,7 mio. kr. Merforbrug på øvrige områder uden for servicerammen er tidligere blevet udlignet i forbindelse med byrådets behandling af den samlede overførselssag, men kan ikke anses for at være fast praksis.

Seniorudvalget i alt:

Regnskabsresultatet for 2020 for Seniorudvalget forventes hermed at udvise et samlet mindreforbrug på ca. 2,8 mio. kr.

På nuværende tidspunkt kan der ikke foretages et kvalificeret skøn over coronavirus/COVID-19 konsekvens for udgifterne i 2020. Hvis muligt vil dette blive medtaget ved næste budgetopfølgning.

I henhold til interessentskabskontrakten for Elbokøkkenet skal det reviderede og godkendte regnskab forelægges interessenterne til orientering.

Regnskab 2019 er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde i Elbokøkkenet den 13. marts 2020. Ligeledes har revisionen forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.
 

Regnskabet er udarbejdet efter de omkostningsbaserede regnskabsprincipper.
 

Hovedtallene for Elbokøkkenets årsregnskab 2019 er følgende:
 

Elbokøkkenet budgetlægges hvert år ud fra, at selskabet økonomisk skal balancere, dvs., at der hverken skal være over- eller underskud efter det omkostningsbaserede regnskab.

Elbokøkkenet har i 2019 haft et overskud på 1,014 mio. kr. Ifølge interessentskabskontrakten skal resultatet fordeles i forhold til interessenternes andel af omsætningen. Kolding Kommunes andel af interessentskabets samlede omsætning udgør 38%, og kommunens andel af overskuddet udgør således 385.581 kr. Overskuddet bliver hos Elbokøkkenet og vil blive brugt til indkøb af inventar.

Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 13. marts 2020 godkendt nye priser for Elbokøkkenet gældende fra 1. april 2020 til 31. marts 2021 på baggrund af regnskabet for 2019.

Priserne falder lidt i forhold til priserne gældende til og med 31. marts 2020.

Elbokøkkenets priser vedrørende madproduktionen til hjemmeboende svarer til de fritvalgspriser, som Kolding Kommune betaler de godkendte private leverandører for levering af mad til borgere, som er visiteret til madserviceordningen.

Fritvalgspriser per 1. april 2020 fremgår af følgende tabel:

*En fast ugentlig pris pr. borger.

Priserne for levering af bulk til plejehjem falder tilsvarende.

Prisændringen medfører en mindreudgift på budgettet under seniorpolitik på ca. 88.000 kr. i 2020 og ca. 118.000 kr. årligt fra 2021.

På baggrund af de vedtagne budgetreduktioner vedrørende sygefravær har Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen arbejdet systematisk på at nedbringe sygefraværet i ældreplejen, og samtidig reducere brugen af eksterne vikarer.

Indsatserne er især rettet mod hvordan det korte sygefravær kan nedbringes og omfatter fokus på trivsel, kompetenceudvikling, elevfravær, coach-samtaler, mindre brug af eksterne vikarer, og en række andre indsatser, der har til formål at reducere sygefraværet i ældreplejen.

Ovenstående har forventeligt været medvirkende til, at det gennemsnitlige sygefravær faldt fra 7,7% i 2017 til 7,1% i 2019. Ligeledes er udgiften til brug af eksterne vikarer faldet fra 28,3 mio. kr. i 2017 til 16,9 mio. kr. i 2019, svarende til en årlig besparelse på 11,4 mio. kr.

Besparelsen på 11,4 mio. kr. er dog reelt mindre, da det faste plejepersonale i højere grad er begyndt at tage ekstra vagter som alternativ til eksternt vikarbureau. Det er ikke muligt at isolere den merudgift der er forbundet med, at det faste plejepersonale tager ekstra vagter. Det samlede budget for Seniorområdet, efter besparelsesforslag relateret til Implements analyse er indregnet, er dog overholdt.

Ved at det faste plejepersonale i højere grad varetager vikardækningen opnås følgende:

• Medarbejderne er ofte på nedsat tid. Når vikardækningen i højere grad varetages af det eksisterende plejepersonale, får medarbejderne mulighed for at supplere deres timetal/indkomst.

• Borgerne oplever en kontinuitet i plejen, da vikardækningen i højere grad varetages af fast personale, der kender borgerne og arbejdsgangene.

• Vikardækningen varetages af det eksisterende personale, hvilket kan gøre arbejdsdagen mere forudsigelig og mindre stressende for det øvrige plejepersonale. At det eksisterende plejepersonale i højere grad varetager vikardækningen kan muligvis medvirke til at reducere sygefraværet hos kollegaerne.

• Det eksisterende plejepersonale kan byde ind på ekstravagter via app’en Ovivo, hvor den enkelte plejehjemsleder eller planlægger udbyder ekstravagterne. Herefter kan medarbejderen via app’en markere om de ønsker vagten.

Det faste personales ekstravagter sker alene efter medarbejderens eget ønske. Det er således ikke forvaltningens opfattelse, at det faste plejepersonales ekstravagter påvirker eller stresser medarbejderne. Der sker altid en konkret afklaring af, hvornår det faste plejepersonale kan varetage vikardækningen, og hvornår det giver bedst mening at vikardækningen varetages af eksternt vikarbureau. Afklaringen sker på det enkelte arbejdssted.

Antallet af 80+årige borgere i Kolding Kommune stiger fra 4.225 i 2020 til 6.727 i 2031 (59,2%).

I gennemsnit er plejehjemsbeboer 82 år ved indflytning på plejehjem. Derfor vil den forventede stigning i antallet af 80+årige, alt andet lige, give en større efterspørgsel efter plejeboliger frem mod 2031.

Sammenholdt med det nuværende antal plejeboliger vil Kolding Kommune få svært ved at opretholde plejeboliggarantien på 2 måneders ventetid til plejehjemsplads, ligesom ventetiden på en specifik plejehjemsplads vil stige.

Figur 1. Antallet af 80+årige i Kolding Kommune fra 2005 til 2031

Stigningen i antal 80+årige borgere kan dog ikke direkte omregnes til at behovet for plejeboliger stiger tilsvarende. En række forhold kan trække i retning af, at behovet for plejeboliger ikke stiger i samme takt som stigningen i antal 80+årige borgere. Nogle af disse forhold er:

• Sund aldring
• Rehabilitering
• Længst muligt i eget hjem
• Velfærdsteknologi
• Seniorbofællesskaber
• Boligpræferencer

Forvaltningens indledende beregninger viser, at der frem mod 2031 er behov for etablering af 70-200 nye plejeboliger i Kolding Kommune.

Beregningen af det forventede plejeboligbehov kan differentieres efter den forventede udvikling i de ældre borgeres sundhedstilstand, boligpræferencer, m.v. Hvis det forudsættes, at borgerne fortsætter med at blive sundere, mere selvhjulpne og i højere grad vil udskyde deres indflytning i plejeboliger, vil efterspørgslen efter plejeboliger være mindre, end i et scenarie, hvor sundhedstilstand, boligpræferencer, m.v. er uændrede.

Det bør analyseres, om flere plejeboliger alene er svaret på det forventede stigende plejeboligbehov, eller om efterspørgslen kan forebygges eller varetages på andre måder.

Det kan eksempelvis være at plejepersonale på nærliggende plejehjem kan tilknyttes et seniorbofællesskab, hvorved borgeren udskyder sit behov for en egentlig plejebolig. Det kan også være, at borgeren kan udskyde sit behov for en plejebolig gennem forebyggende indsatser.

Ovenstående belyses nærmere i bilaget, hvor det ligeledes fremgår, at ventelisten til en plejebolig har været stigende siden januar 2018.

Forvaltningen ser denne sagsfremstilling som et indledende skridt i forhold til en politisk drøftelse af, om der skal iværksættes en mere konkret analyse og eventuelt en plejeboligplan for Seniorområdet i Kolding Kommune.

En mere konkret analyse og eventuelt en egentlig plejeboligplan vil indeholde et mere kvalificeret skøn på plejeboligbehovet, afdække geografiske forskelle i Kolding Kommune, afdække behovet for boligtyper til f.eks demente eller yngre borgere. Planen vil desuden belyse sammenhængen med de eksisterende plejehjem og deres geografiske placering og fysiske stand. Afdækningen vil ligeledes skitsere fordele og ulemper ved de forskellige måder plejeboliger kan etableres på – eksempelvis som friplejehjem.

Alle der yder en frivillig indsats på seniorområdet inviteres en gang årligt til frivilligfest. Der deltager 800-900 frivillige i festen. I 2020 er frivilligfesten planlagt til den 23. september 2020.

Grundet usikkerheden i forhold til coronavirus/COVID-19 foreslås frivilligfesten 2020 aflyst. Der er 6 måneder til den planlagde dato for frivilligfesten og det vurderes, at det kan være uhensigtsmæssigt at samle 800-900 frivillige til fest med spisning og dans, hvoraf mange er 65+ år.

Aflysningen skal ligeledes ses i forhold til sundhedsmyndighedernes risikovurdering i forhold til at der kan opstå en 2. bølge af coronavirus/COVID-19.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Ingen planlagte aktiviteter pr. dags dato.