Grønne planer

For at bekæmpe kæmpe-bjørneklo er det blevet nødvendigt med en koncentreret indsats. Kolding Kommune har derfor vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Indsatsplanen indeholder bl.a. en oversigt over, hvilke områder bekæmpelsen først skal iværksættes i, kort over kendte forekomster af kæmpe-bjørneklo, samt en gennemgang af metoder til bekæmpelse.

Desuden forpligter indsatsplanen både offentlige og private grundejere til at bekæmpe planten på dens voksesteder.

Kæmpe-bjørneklo sætter mange frø, som spredes vidt omkring, og én plante kan give ophav til mange nye forekomster. En effektiv bekæmpelse af arten kræver således kendskab til alle bestande.

Vi beder derfor om din hjælp til kortlægningen af kæmpe-bjørneklo i Kolding Kommune - har du kendskab til forekomster af kæmpe-bjørneklo, kan du indberette det i selvbetjeningsboksen.

Det sikreste kendetegn er de meget store grundblade. De er groft takkede og har dybt indskårne bladrande.

Bladene kan blive op til 1½ meter lange.

Stænglen har en tykkelse på mellem 4 og 10 cm.

Den er grøn med rød-violette pletter. Stænglen er hul.

Grundbladenes stilk er oftest rødplettet og tæt besat med stride hår.

Kæmpe-bjørnekloens blomsterstand er formet som en paraply (ikke en kugle). Blomsterne er hvide, og skærmen kan have en diameter på helt op til 80 cm.

Planten blomstrer fra juni til august.

Så undselig ser kæmpe-bjørneklo ud i det tidlige forår.

Lidt senere som ung plante.

Kæmpe-bjørneklo lige inden blomsterstanden folder sig ud. På dette stadie forveksles den ofte med kåltidsel.

I fuldt flor.

Kæmpe-bjørneklo bliver ofte forvekslet med andre planter, som har samme levested. Det er især planterne angelik, almindelig bjørneklo (som man ikke har pligt til at bekæmpe), kåltidsel og strandkvan, som kæmpe-bjørneklo forveksles med. Er du i tvivl - så kig på bladenes facon, det vil fortælle dig, hvilken plante der er tale om.

Angelik - adskiller sig med sin glatte stængel uden hår. Stænglen kan være rødlig, men ikke plettet.

Desuden er bladene hos angelik anderledes.

Almindelig bjørneklo – adskiller sig ved størrelsen og den furede stængel uden pletter.

Desuden har bladene en anden facon.

Kåltidsel har ingen skærm når den blomstrer.

Bladene har en anden facon.

Strandkvan – adskiller sig ved bladenes facon, den kugleformede blomsterstand, de grønlige blomster og den rødbrune stængel.

Kolding Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Målet med indsatsplanen er at hindre spredning af planten fra 2011 og udrydde planten i hele Kolding Kommune inden 2020.

Alle ejere af offentlige eller private arealer i indsatsområde 1 (se kort), hvorpå der findes kæmpe-bjørneklo, har pligt til effektivt at bekæmpe planten i 2012. Denne pligt gælder også forvaltere af bortforpagtede arealer. I indsatsområde 2 og 3 skal planten bekæmpes fra hhv. 2013 og 2015.

Kolding kommune er inddelt i 3 indsatsområder

Kæmpe-bjørneklo er en hårdfør plante, og store bestande kan være sejlivede at få bugt med. Erfaringer viser dog, at de fleste bestande kan bekæmpes indenfor en kortere årrække med en målrettet og vedholdende indsats.

De mest anvendte bekæmpelsesmetoder er skærmkapning, rodstikning, slåning, afdækning med sort plastik, sprøjtning, græsning og jordbehandling. Antallet af planter er afgørende for hvilken metode der bekæmper planterne mest effektivt. Ofte vil det være en fordel at kombinere flere metoder. Det vigtigste er at forhindre yderligere spredning via frøsætning. Dette kan gøres ved at foretages skærmkapning inden planten sætter frø.

I Kolding Kommunes indsatsplan kan du finde gode råd om valg af bekæmpelsesmetode, og en gennemgang af hvordan de enkelte bekæmpelsesmetoder kan udføres i praksis.

Hvis kæmpe-bjørneklo bekæmpes på arealer med beskyttet natur, skal man være opmærksom på ikke at gøre skade på arealets øvrige plante- og dyreliv. Man må ikke anvende plantebekæmpelsesmidler som f.eks. Round-up på arealer med beskyttet natur eller indenfor 2-meter bræmmen ved vandløb, vandhuller og søer uden en dispensation fra kommunen. Ved brug af sprøjtemidler anbefales det desuden at holde mere end 25 meter afstand til drikkevandsboringer.

Får er gode til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo, især på arealer med beskyttet natur som f.eks. enge eller overdrev. Fårenes græsning plejer samtidig arealets øvrige vegetation.

Rodstikning er også en god og miljøvenlig måde at komme planterne til livs på. Roden skæres over med en spade cirka 5-10 cm under jordoverfladen.

Pas godt på dig selv

Saften fra planter i bjørneklo-slægten indeholder giftige stoffer (furocoumariner), som kan forårsage forbrændinger på huden i kombination med sollys. Det er derfor vigtigt at dække sig til med gummihandsker, langt tøj, lange støvler og evt. beskyttelsesbriller eller visir, når planten skal bekæmpes.

Siden hen skal naturkvalitetsplanen suppleres af 8 lokale naturplaner, der går mere i detaljen med naturværdierne i hvert delområde og beskriver ønskerne til udviklingen af naturværdierne i området.

De 8 naturplaner udarbejdes i takt med, at der bl.a. ved kampagne tilsyn hvert år opnås detaljeret kendskab til naturen i Kolding Kommunen. De 8 naturplaner forventes udarbejdet i perioden 2015 til 2017.

I forbindelse med offentliggørelsen af planerne, vil Forvaltningen kontakte den enkelte lodsejer, der er berørt af planen og bl.a. informere om, hvilke arealer der er omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven på ejendommen.

Der vil som hidtil fortsat blive gennemført tilsyn af ca. 110-120 naturarealer pr. år. Det omfatter dels systematiske tilsyn med kommunens naturarealer hvert 10. år og et lidt hyppigere tilsyn med de allermest værdifulde naturarealer, hvor få års forkert drift kan få store negative konsekvenser for fastholdelsen af naturværdierne.