Skip til hoved indholdet
Kolding Syd Genbrugsplads (Gejlhavegård) er lukket pga. asfaltarbejde - fra 25. september til 2. oktober kl. 6.00. Klik for info om øvrige genbrugspladser!

Ukraine

Krigen i Ukraine får kvinder og børn til at flygte mod Danmark. Ved indrejse skal ukrainere henvende sig i modtagecentret ved grænsen, Plantagevej 4, Bov, 6330 Padborg.

Hvis du er værtsfamilie for ukrainske flygtninge, har du forskellige muligheder. De danske myndigheder anbefaler, at ukrainere registrerer sig ved modtagecentret i Bov, hvis muligheden for privat indkvartering udløber. I modtagecentret kan de bedst hjælpe med mad, husly og andre behov.

Hvis man ikke har registreret sig i modtagecentret, skal man gøre det hos Kolding Politi eller hos politistationen i Billund Lufthavn.

Som ukrainsk flygtning har du tre muligheder for økonomisk hjælp

  1. Til ukrainske flygtninge der bor selv, og IKKE har fået opholdstilladelse endnu:

    Penge til mad (rekvisitioner)
    På Ungecenteret, Tvedvej 7 og Jobcenteret, Dieselvej 6, kan ukrainske flygtninge henvende sig og modtage en økonomisk akuthjælp til at handle dagligvarer. Beløbets størrelse bliver vurderet ud fra familiens størrelse og situation.

  2. Støtte til værtsfamilier/gæster (kan ikke søges sammen med rekvisitioner)

    Værtsfamilier kan søge om midlertidig støtte til logi og omkostninger til forplejning. Denne midlertidige støtte ændres i løbet af april, når Folketinget ændrer loven.

    Både du og de ukrainere, du har indkvarteret, er nødt til møde fysisk på Jobcenteret, Dieselvej 6. Beløbets størrelse bliver vurderet ud fra familiens størrelse og sammensætning og er baseret på den integrationsydelse ukrainerne ville modtage hvis de allerede havde opholdstilladelse.

    Du skal medbringe billed-id og cpr-nummer, da vi skal udbetale en eventuel bevilling til din Nemkonto, da ukrainerne ikke vil have Nemkonto på dette tidspunkt. Ukrainerne skal medbringe pas plus kvittering eller papirer fra Udlændingestyrelsen.

    Muligheden for støtte til logi og forplejning inddeles i to perioder, før - og efter man har været ved Udlændingestyrelsen.

    Første periode er frem til den dato den ukrainske flygtning har en tid ved udlændingestyrelsens borgerservice. Medbring kvittering på aftalen.

    Anden periode er for ukrainere, der har fået optaget biometri/søgt opholdstilladelse. Der kan gives støtte fra den dag I henvender jer til jobcenteret og indtil opholdstilladelsen er på plads, ca. 7 dage. Medbring de papirer der udleveres i Udlændingestyrelsen, som dokumentation.

  3. Integrationsydelse

    Det er vigtigt, at ukrainere tager kontakt til Jobcenter Kolding, så snart Udlændingestyrelsen har sagsbehandlet sagen. På Jobcenteret, Dieselvej 6, kan ukrainske flygtninge, der har fået opholdstilladelse, men endnu ikke fået job, søge om integrationsydelse på lige vilkår med andre flygtninge.

Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at ringe til Kolding Kommunes hotline på 79 79 87 87.

Her kan du få vejledning om asylregler, økonomisk straks-hjælp, bolig, psykisk krisehjælp.

Åbningstiderne på hotline: 

Man-ons 08.15-15.15

Torsdag 08.15-17.00

Fredag 08.15-14.15

Region Syddanmarks psykiatriske akutmodtagelse har oprettet en døgnåben krisehotline, som tilbyder akut krisehjælp til borgere i Region Syddanmark, som har ukrainsk statsborgerskab eller på anden måde har en tilknytning til Ukraine. Hotlinen kan kontaktes på tlf. 99 44 50 60

Для шукача роботи з України

Якщо ви належите до переміщених осіб з України, ви можете знайти інформацію про пошук роботи в Данії на цій сторінці. Звичайно, ви можете впізнати багато спільного з українським ринком праці, але, ймовірно, буде і щось зовсім нове для вас.

Ми сподіваємося, що на цій сторінці ви зможете знайти відповіді на свої запитання та розпочати власні пошуки роботи в Данії.

For Ukrainian jobseekers

Persons displaced from Ukraine can find information on this website about the job-seeking process in Denmark. You will find a lot of similarities between the Danish and Ukrainian labour market, but certain aspects will likely be unfamiliar to you.

We hope that this page answers your questions and gets you off to a good start with finding employment in Denmark.

Hvis et barn i 0-3 års alderen af ukrainske forældre har behov for børnepasning, kan man kontakte leder af Pladsanvisningen, Jette Thirup Møller, på tlf. 79 79 28 14 eller Pia Teute, tlf. 79 79 50 29.

Vi har et tilbud i vores lokaler på Skovvejen 84 i Kolding, hvor vores særlige modtageinstitution ligger med medarbejdere, der er klædt på til opgaven. 

  • Pasningstilbud: Tilbydes bl.a. fordi forældrene er i arbejde. Børnene vil på sigt blive sluset ud i mere lokale institutioner, hvis opholdet viser sig at blive længerevarende.

I enkelte tilfælde kan barnet fra start tilbydes pasning i en institution/dagpleje nær bopælen, hvis der er plads i den lokale institution og hvis barnets situation gør den lokale løsning mulig.

Ved henvendelse til Pladsanvisningen oplyses forældrene nærmere om det pædagogiske indhold i tilbuddene og forældrebetaling.

Ukrainske børn, der skal i skole, tilbydes undervisning i modtageklasser på Munkevængets Skole for de 6-13 årige og på Ungdomsskolen for de 14-17 årige. Her er de vant til at undervise børn, der ikke kan dansk.

Kontakt Peter Jacobsen, hvis dit barn skal i skole: pbrj@kolding.dk / 7979 1814.

Pjece om det danske sundhedsvæsen til ukrainske flygtninge

Når ukrainske flygtninge får opholdstilladelse og bopæl i Danmark, får de ret til gratis behandling i sundhedsvæsenet. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen udarbejdet pjecen ”Dig og din sundhed”, som introducerer til det danske sundhedsvæsen, herunder adgang til praktiserende læge, akutmodtagelse, medicin, tandlæge mm. Pjecen findes på dansk, engelsk, ukrainsk og russisk og kan hentes her:
Dig og din sundhed
You and your health
Ви і ваше здоров'я
Вы и ваше здоровье

Kæledyr og situationen i Ukraine

Her oplyses blandt andet om mulighederne for personer i Ukraine til at medtage deres kæledyr, når de i al hast forlader Ukraine. Her findes også oplysninger for EU-borgere, som i al hast må returnere fra enten Ukraine eller Rusland med deres kæledyr.

Hvis du ønsker at stille en bolig til rådighed for ukrainske flygtninge, er du velkommen til at kontakte os. Så vil du høre fra os, hvis der bliver behov for at gøre brug af dit tilbud.

Kontakt Dorte Harder på doan@kolding.dk.

En række frivillige hjælper via foreninger i Kolding, ukrainere samt andre, der har brug for hjælp. Hvis du vil hjælpe ukrainere, kan du kontakte en af disse foreninger. Du er også velkommen til at kontakte enten Jeppe Frandsen på tlf. 7979 6277 eller Mette Hauge på tlf. 7979 9442 hos Kolding Kommune.

  • Fritidsaktiviteter
    En række foreninger i Kolding tilbyder forskellige fritidsaktiviteter til ukrainske flygtninge. Kontakt Aktiv Fritid og hør nærmere om de forskellige muligheder. Tilbuddet gælder børn, unge og voksne. I er velkomne til at besøge os på KUC, Ågade 27, 6000 Kolding, eller kontakt os på tlf. 23999803 / 21730354. I kan også sende en mail til aktivfritid@kolding.dk
    Hvis man som forening ønsker at lave aktiviteter målrettet målgruppen, hører vi det gerne i Aktiv Fritid. Send gerne en mail til aktivfritid@kolding.dk eller kontakt os på tlf. 79792266
  • Ungdomsskolen
    Ukrainske unge 12/13-18 år (fra 7. kl.) er velkommen i vores ungdomsklubber, der er fordelt i hele Kolding Kommune. Her kan du mødes med jævnaldrende.

  • Familienetværket Kirkeibyen
    Har en stor vifte af sociale arbejdsgrene: Værested, Familienetværk, Foodbank, genbrugsbutik, og har tæt partnerskab med både Blå Kors Danmark og Kirkernes Integrations tjeneste.
  • Frivillighedshuset (Dansk Flygtningehjælp)
    Har en café, som udgør et hyggeligt samlingssted for flygtninge, indvandrere og frivillige. Der er adgang til symaskiner, computere, billardbord, legetøj og mange forskellige spil, og du kan også få hjælp og rådgivning. Frivillige tilbyder blandt andet lektiehjælp, uformel sprogtræning og gode råd om livet i Danmark.
  • New Start Kolding
    Foreningen har til formål at hjælpe udsatte borgere med gratis genbrugsvarer mm. som de modtager som donation.
  • Røde Kors Parat
    Er et landsdækkende netværk af mennesker, der er klar til at hjælpe her og nu. Hvis du også vil hjælpe, kan du tilmelde dig her.
  • Folkekirken i Kolding
    Frivillige undervisere tilbyder hver tirsdag 16-18 undervisning i det danske sprog. Kvinder møder andre kvinder fra hele verden og deler sorger og glæder, sang og latter. Kom til brunch og oplev glæden ved at spise sammen med andre og høre om fremmede kulturer. Syng med i det internationale engelsksprogede kor, hvor 45 andre sangere deler sangglæden. Deltag i  internationale engelsksprogede gudstjenester eller kom med på weekend- og sommerlejr, hvor der er fokus på bibelundervisning, sang og musik, mad og fællesskab.

Ønsker din virksomhed at byde ind med ledige stillinger til de ukrainere som er flygtet fra krigen?

Rekruttering og ansættelse af ukrainske borgere

Eller har din virksomhed en afdeling, opgaver eller medarbejdere i og fra Ukraine, og har du brug for vejledning i relation til Ukraine-konflikten?

Business Kolding:
Tlf. 76 33 21 11 
info@businesskolding.dk

Virksomhedskontakten:
Tlf. 79 79 74 00
vservice@kolding.dk

Vi står klar til at hjælpe og besvare jeres spørgsmål, så godt som muligt.

jobguideUkraine -> For dig som arbejdsgiver

Ukrainere får nu hurtigere adgang til arbejdsmarkedet

Ukrainerne kan søge job, allerede når de har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven og har fået optaget fingeraftryk og personfotografi. Uanset at den endelige opholdstilladelse ikke er på plads.

I de tilfælde udsteder SKAT et såkaldt skatte-personnummer, så både løn og skat kan registreres. 

 

Udviklingen i Ukraine kan påvirke på flere måder, og give behov for en snak eller anden hjælp. Både som veteran, og pårørende til en veteran, kan du få hjælp.

Kolding Kommunes veterankoordinator
Ronnie Gram: Tlf. 30 35 10 06

Du kan også ringe til Veterancenterets døgntelefon: Tlf. 72 81 97 00, som støtter døgnet rundt, hvis du er i krise.

Kriseinformation

Kriseinformation.dk er de danske myndigheders fælles hjemmeside, der samler informationer, spørgsmål/svar mv. om situationen efter den russiske invasion af Ukraine.

український