Hvis du ikke selv er i stand til at tilberede din varme mad, og ikke kan klare transporten til det nærmeste kommunale cafeteria, kan du få mad leveret. Du søger om madservice ved rådgiver i Senior- og Sundhedsrådgivningen.
Du kan få vakuumpakket mad, der bliver leveret en til to gange ugentligt. Du skal være hjemme, når maden leveres. Du får hver måned menuplaner med mulighed for at vælge de retter du ønsker.
Chaufføren afleverer maden i dit køleskab og tjekker udløbsdato på ikke anvendte tidligere leveringer. Chaufføren er i dialog med dig vedrørende holdbarhed på maden m.m.
Hvis du har særlige behov, kan du også få leveret specialkost efter aftale med din læge. Special kost leveres kun vakuumpakket en til to gange ugentligt.
Betaling for madservice og levering af maden følger godkendte takster, og sker 2 måneder bagud. Du kan vælge om det skal trækkes over pensionen eller betale en regning der bliver sendt til dig.