Skip til hoved indholdet

Aflastning som dagtilbud

Passer du en nærtstående person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og har du behov for aflastning, kan du søge om aflastning som dagtilbud. Aflastning som dagtilbud foregår på et aktivitetscenter eller på et daghjem på hverdage. Der er egenbetaling til forplejning og kørsel.

Afløsning i hjemmet

Har du på baggrund af nedsat funktionsevne behov for, at din ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, er tilstede i hjemmet, kan dine pårørende søge om afløsning i hjemmet hos Senior- og Sundhedsrådgivningen.

Afløsning foregår i dit hjem, hovedsagelig i tidsrummet kl. 7.00 - 23.00. Afløsning bevilges som udgangspunkt maksimalt 2 timer ugentligt.

Tilbuddet om afløsning, bliver som udgangspunkt kun givet, hvis alle muligheder for tilbud om aflastning er udtømt.

Aktivitetstilbud på aktivitetscenter

Et visiteret tilbud for dig, som af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke selv kan opsøge aktivitet og samvær.

I aktivitetscentret får du mulighed for at:

  • Opleve trygge rammer
  • Møde ligestillede
  • Deltage i gruppeaktiviteter, hvor dine ressourcer støttes og bruges bedst muligt
  • Deltage i hyggelige måltider
  • Opleve socialt samvær, hvor medbestemmelse og glæde er i centrum
  • Få indflydelse på planlægning af aktiviteter
  • Få hjælp af uddannet personale.

Alle aktiviteter gennemføres som gruppeaktiviteter som f.eks. livshistorieværksteder, erindringsdans, stoledans, stolegymnastik, sang og musik, wellness, oplæsning, banko, kreative sysler, udendørsaktiviteter m.m.

Der er ikke mulighed for individuel træning i aktivitetscentret.

Du kan søge om et aktivitetstilbud i aktivitetscenter ved Senior- og Sundhedsrådgivningen. Det visiterede aktivitetstilbud er et heldagstilbud på hverdage 1 til 3 gange om ugen.

Der er følgende aktivitetscentre i Kolding Kommune:

Aktivitetscenter Olivenhaven
Munkevænget 10, 6000 Kolding
tlf. 76 32 56 80 - 76 32 56 79

Kørsel til aktivitetscenter

Du kan bevilges kørsel til og fra aktivitetscenter. Der er egenbetaling på kørsel for pensionister efter Kolding Kommunes gældende takster.

Der er åbent alle hverdage, men der kan forekomme enkelte dag, hvor aktivitetscentret lukkes i forbindelse med uddannelse af personale.

På helligdage samt 1. maj og Grundlovsdag er aktivitetscentrene lukkede.

Betaling

Det er gratis at deltage i et aktivitetstilbud, men der er egenbetaling på mad og drikke, som kan købes i de respektive cafeterier. Der vil forekomme egenbetaling af materialer og i forbindelse med ture, aktiviteter og arrangementer.

Afbud

Hvis du er forhindret i at komme, melder du afbud til dit aktivitetscenter. Afbud meldes, så vidt muligt dagen før inden kl. 12.00. Melder du ikke afbud rettidigt, betaler du for forgæves kørsel.

Har du brug for hjælp til at indtage medicin, kan du få hjælp af personalet. Dette planlægges ved opstart.

Medicinen medbringes i doseringsæsker eller dosispakket og skal være påført ugedag, navn og Cpr-nr. Hjælpen gives efter retningslinjen: Medicinadministration i Kolding Kommune.

Bruger du personlige hjælpemidler skal du selv medbringe dem i aktivitetscentret.

Er du syg f.eks. med opkast, diarré eller lignende, kan du ikke komme i aktivitetscentret, du skal melde afbud.

Det er hensigtsmæssigt at klæde sig godt på efter årstiden, da vi lægger vægt på at komme ud i den friske luft. 

Ligeledes kan det være en god ide med ekstra tøj.

Kontakt

Senior- og Sundhedsrådgivningen

Telefontid:
Mandag - fredag kl. 8.30 - 11.30.

Daghjem for borgere med demens - Herkules Klubben

Herkules Klubben er til dig, der har en demenssygdom, og som har brug for samvær og aktiviteter tilpasset dig.

I Herkules klubben vil du opleve trygge, overskuelige og hyggelige rammer, hvor samvær, aktivitet og medbestemmelse er i centrum. Vi har fokus på, at aktiviteterne fremmer din sundhed og livskvalitet.

Medarbejderne har forskellige faglige baggrunde, men alle er medarbejdere, som går på arbejde for at gøre en forskel for dem, der kommer i Herkules Klubben. 

I Herkules Klubben får du mulighed for at:

  • Opleve trygge rammer
  • Indgå i et hjemligt miljø
  • Møde ligestillede
  • Deltage i gruppeaktiviteter, hvor dine ressourcer støttes og bruges bedst muligt
  • Opleve socialt samvær, hvor medbestemmelse og glæde er i centrum
  • Få indflydelse på planlægning af aktiviteter
  • Få hjælp af uddannet personale

Eksempler på aktiviteter kan være dagligdagens gøremål, livshistorieværksteder, motion, sang og musik, wellness, oplæsning, banko, udendørs aktiviteter mv.

For at få bevilget et aktivitetstilbud i Herkules Klubben, skal du have en demensdiagnose og have behov for at være i en lille overskuelig enhed, der kan tilpasses dine behov.

Det visiterede tilbud er et dagstilbud i hverdagene. Du søger om et visiteret tilbud ved demenskonsulenten.

Kørsel - Herkules Klubben

Du kan bevilges kørsel til og fra Herkules Klubben, hvor der er en egenbetaling.

Herkules Klubben Munkensdam finder du på Tøndervej 102, 6000 Kolding og kan kontaktes på tlf. 21 12 72 23 eller 61 15 28 78

Der er åbent alle hverdage, men der kan forekomme enkelte dage, hvor Herkules Klubben lukkes i forbindelse med uddannelse af personale.

På helligdag samt 1. maj og Grundlovsdag er Herkules Klubben lukket.

Betaling

Der er egenbetaling på opholdet i Herkules Klubben. Dette beløb dækker bl.a. formiddagskaffe, middagsmad og eftermiddagskaffe. Der kan forekomme egenbetaling i forbindelse med ture og arrangementer.

Afbud

Du skal melde afbud til din Herkules Klub, hvis du ikke kommer, senest dagen før inden kl. 12.00. Hvis du ikke melder afbud rettidigt kommer du til at betale for mad og kørsel.

Kommer du igen efter en fraværsperiode, skal du også melde mad og kørsel til dagen i forvejen inden kl. 12.00.

Har du brug for hjælp til at indtage medicin, kan du få hjælp af personalet. Dette planlægges ved opstart.

Medicinen medbringes i doseringsæsker eller dosispakket og skal være påført ugedag, navn og Cpr-nr. Hjælpen gives efter retningslinjen: Medicinadministration i Kolding Kommune.

Bruger du personlige hjælpemidler skal du selv medbringe dem til Herkules Klubben.

Er du syg f.eks. med opkast, diarré eller lignende, kan du ikke komme i Herkules Klubben, du skal melde afbud.

Det er hensigtsmæssigt at klæde sig godt på efter årstiden, da vi lægger vægt på at komme ud i den friske luft. 

Ligeledes kan det være en god ide med ekstra tøj.

Demensteamet

Ålegården 2-4
, 6000 Kolding
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje