Farligt affald - affaldets vej

Her finder du din guide til farligt affald. Alt lige fra hvordan du kommer af med dit farligt affald, hvad der sker dit farlige affald til lovgivningen omkring farlig affald.

Hvad er farlig affald?

Farligt affald er en bred kategori, der omfatter materialer, der udgør en potentiel risiko for sundhed og miljø, hvis de ikke håndteres korrekt. Nedenfor beskriver vi, hvad du skal sortere som farlig affald.

Farligt affald

Farligt affald består af mange forskellige ting, der indeholder stoffer og kemikalier, der kan skade mennesker, dyr og økosystemer, hvis det ikke behandles korrekt. Noget af det farlige affald kan oparbejdes til genanvendelse. Det gælder fx spildolie, hvor ca. 62 % bliver til ny olie, ca. 37 % til andet brændstof og 1 % er vand. Hælder du farligt affald i kloak eller restaffald, udgør det en fare for sundhed og/eller miljø.

Behandlingen af farligt affald sker på anlæg i både Danmark og udlandet, som er specialiseret i at behandle affaldet, og som er godkendte til netop at behandle farligt affald af den pågældende type. Noget farligt affald brændes, fx i affaldsforbrændingsanlæg, som er godkendt til at forbrænde visse typer farligt affald. Andet farligt affald behandles kemisk og endelig deponeres nogle typer farligt affald.

Småt elektronik

Småt elektronik, ikke større end 50 cm, indeholder både forskellige værdifulde materialer som guld, sølv og kobber, der er stor værdi i at genanvende. Affaldet indeholder også problematiske stoffer som bly, kviksølv og brommerede flammehæmmere, der skal gennemgå en miljømæssig korrekt behandling af producenterne, som regel forbrænding eller deponi.

Som kommune indsamler vi elektronik affald fra din og alle andre husstande i Kolding Kommune. Når det er indsamlet, overdrager vi det til producenterne, som skal sørge for, at affaldet gennemgår en miljømæssig korrekt behandling og i videst muligt omfang genanvendes.

Batterier og små lyskilder

Batterier og små lyskilder indeholder både råstoffer, som kan genanvendes, men også indeholder farlige stoffer som kviksølv og cadmium.

Det er vigtigt, at batterier og lyskilder udsorteres og ikke havner i andre affaldsfraktioner hos husholdningerne af hensyn til både miljø og sikkerhed. Særligt de såkaldte lithium-ion batterier kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de havner i andre fraktioner, som ikke indsamles lige så nænsomt som det farlige affald, da de mange stød og bump, som affaldet kan udsættes for, i nogle tilfælde kan forårsage, at batterierne selvantænder.

Kilde: Miljøministeriet, Vejledning om sorteringskriterier for husholdningsaffald

Eksempler på farligt affald, du må sortere i den grå kasse

Vi kalder det 'en grå kasse til farligt affald', men i praksis må du komme fire typer affald i kassen:

1. Kemikalier
2. Elektronik
3. Batterier
4. Lyskilder
   - de sidste to typer skal du aflevere i klare 4-liters fryseposer.

Farligt affald er typisk mærket på originalemballagen med en række faremærker, som angiver, hvorvidt indholdet kan udgøre en fysisk fare, sundhedsfare og miljøfare.

Det er fx spraydåser, brugt terpentin, olierester eller lignende. En særlig gruppe farligt affald er tomme emballager, der har været anvendt til plante- og insektgifte.

Hvis midlet har et af faremærkerne ’akut toxicitet’ eller ’alvorlig sundhedsfare’, skal både rester og tom emballage afleveres som farligt affald.

På den måde sikres det, at gift og andre meget miljøfarlige stoffer ikke kommer ud i naturen eller forurener de genanvendelige materialer.

Farligt affald

Der må gerne være indhold i beholderne

• Håndspritflasker
• Printerpatroner
• Neglelak
• Spraydåser
• Små malerbøtter
• Klorholdige rengøringsmidler

Småt elektronik

Ikke større end 50 cm

• Mobiltelefoner
• Blinkesko
• El-tandbørster
• Barbermaskiner

Batterier

Batterier skal samles i en pose, inden de lægges i kassen. Kan fx være fra elektronisk udstyr som:

• Høreapparater
• Legetøj
• Fødselsdagskort med lyd

Små lyskilder

Lyskilder skal samles i en pose, inden de lægges i kassen. Kan fx være:

• Elsparepærer
• LED-lys
• Mindre lysstofrør

Eksempler på noget, der ikke må sorteres som farligt affald

• Fyrværkeri, ikke affyret (afleveres på genbrugsplads)
• Fyrværkeri, affyret (sorteres som restaffald)
• Trykflasker
• Kanyler (afleveres på apoteket)
• Skarpe genstande, fx glasskår og gamle knive (sorteres som hhv. glas og metal)
• Fjernsyn (afleveres på genbrugsplads eller i Genbrugsbilen)
• Støvsugere (afleveres på genbrugsplads eller i Genbrugsbilen)
• Computere (afleveres på genbrugsplads eller i Genbrugsbilen)
• Andre større genstande, der indeholder elektronik

I tvivl om sortering?

Brug sorteringsguiden.

Se også: Miljøstyrelsens vejledning om sorteringskriterier

Sådan kommer du af med farligt affald, batterier, elektronik og lyskilder

Derhjemme: 

• Grå kasse til farligt affald: Saml farligt affald, batterier, elektronik og lyskilder i din grå kasse til farligt affald. Skraldemanden henter din kasse og bytter til en tom.
• Alle husstande i Kolding Kommune skal have en grå kasse til farligt affald. Mangler du en kasse, kan du skrive til redux@kolding.dk eller bestille en i selvbetjeningen. 
• Den grå kasse må max fyldes med 4 kilo affald.
• Låget på affaldsbeholderen: Batterier og småt elektronik kan du også aflevere i en frysepose på låget af affaldsbeholderen.

Sådan bruger du den grå kasse til at få hentet farligt affald, batterier, småt elektronik og mindre lyskilder

1. Først sorterer du materialerne. Hvad kassen må og ikke må indeholde er beskrevet under 'Sådan sorterer du farligt affald, batterier, elektronik og lyskilder'.
   
   
2. Dernæst bestiller du afhentning af kassen, enten i vores AffaldsApp eller på hjemmesiden. Låget på kassen skal kunne lukkes, og kassen må højst veje 4 kilo. Der er ikke loft over, hvor mange gange du må bestille afhentning pr. år.
   
   
3. Til sidst skriver du dit navn og adresse på klistermærket på kassens låg og stiller kassen ved siden af din affaldsbeholder. Skraldemanden bytter til en ny kasse, når han henter den, du har fyldt. Afhentning af kassen foregår i forbindelse med din almindelige tømmedag for mad- og restaffald. Du skal bestille afhentning senest tre dage før din tømmedag.

Den grå kasse skal blive derhjemme

Den grå kasse hører til derhjemme. Tager du den med på genbrugspladsen, så husk at få den med retur. Vi bytter kun kassen ud, når du foretager afhentning gennem bestillingssystemet. 

På genbrugspladsen: 

• Genbrugsplads: Kommunens fem genbrugspladser tager imod farligt affald, batterier, elektronik og lyskilder, fire af dem døgnet rundt.

Afhentning hos lejere i etagebyggeri

Bor du til leje i etagebyggeri, skal du også bestille afhentning af den grå kasse til farligt affald her på siden.

Hvis ikke du kan fremsøge din adresse i formularen, kan det skyldes, at dine affaldsbeholdere til mad- og restaffald kun er tilmeldt på en enkelt af adresserne i din boligforening. Det betyder, at du skal bestille afhentning til netop den adresse som dine affaldsbeholdere er registreret på.

Sådan finder du den adresse, dine affaldsbeholdere er tilmeldt:

1. Gå hen hvor dine affaldsbeholdere er placeret. 
2. Find et lille klistermærke på siden af affaldsbeholderne. Her vil adressen fremgå. Se hvordan du finder klistermærket på billederne herunder.
3. Nu kan du bruge formularen og bestille afhentning af den grå kasse. 
4. Husk at det er dit ansvar at stille den grå kasse ned ved siden af affaldsbeholderne senest kl. 6 på afhentningsdagen og tage den tomme kasse, skraldemanden stiller til dig, med retur. 

Hvad sker der med farligt affald?

Farligt affald består af mange forskellige ting, der indeholder stoffer og kemikalier, der kan skade mennesker, dyr og økosystemer, hvis det ikke behandles korrekt.

Noget af det farlige affald kan oparbejdes til genanvendelse. Det gælder fx spildolie, hvor ca. 62 % bliver til ny olie, ca. 37 % til andet brændstof og 1 % er vand.

Behandlingen af farligt affald sker på anlæg i både Danmark og udlandet, som er specialiseret i at behandle affaldet, og som er godkendte til netop at behandle farligt affald af den pågældende type. Noget farligt affald brændes, fx i affaldsforbrændingsanlæg, som er godkendt til at forbrænde visse typer farligt affald. Andet farligt affald behandles kemisk, og endelig deponeres nogle typer farligt affald.

Affaldshierarkiet: Deponi og forbrænding

Hvad sker der med batterier? 

Batterier indeholder både råstoffer, som kan genanvendes, men også indeholder farlige stoffer som kviksølv og cadmium.

Det er vigtigt, at batterier sorteres og ikke havner i andre affaldsfraktioner hos husholdningerne af hensyn til både miljø og sikkerhed.

Særligt de såkaldte lithium-ion batterier kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de havner i andre fraktioner, som ikke indsamles lige så nænsomt som det farlige affald, da de mange stød og bump, som affaldet kan udsættes for, i nogle tilfælde kan forårsage, at batterierne selvantænder.

Hvad sker der med elektronik?

Elektronik indeholder både forskellige værdifulde materialer som guld, sølv og kobber, der er stor værdi i at genanvende.

Affaldet indeholder også problematiske stoffer som bly, kviksølv og brommerede flammehæmmere, der skal gennemgå en miljømæssig korrekt behandling af producenterne, som regel forbrænding eller deponi.

Som kommune indsamler vi elektronik affald fra din og alle andre husstande i Kolding Kommune.

Når det er indsamlet, overdrager vi det til producenterne, som skal sørge for, at affaldet gennemgår en miljømæssig korrekt behandling og i videst muligt omfang genanvendes.

Hvad sker der med lyskilder? 

Lyskilder indeholder både råstoffer, som kan genanvendes, men også indeholder farlige stoffer som kviksølv og cadmium.

Det er vigtigt, at lyskilder sorteres og ikke havner i andre affaldsfraktioner hos husholdningerne af hensyn til både miljø og sikkerhed.

Affaldshierarkiet: Forbrænding og genanvendelse

Video: Få det bedste ud af dine døde batterier

Hvad så med den røde kasse til problemaffald?

Måske har du stadig den røde kasse stående derhjemme fra den tidligere ordning til farligt affald? Den kan du ikke få hentet af skraldebilen med den nye ordning. Men du kan bruge den røde kasse til at transportere dit farlige affald til aflevering på genbrugspladsen, fx malingrester i store spande.

Med regeringens klimaplan og krav om husstandsindsamling af farligt affald har vi nu mulighed for at starte forfra og gentænke ordningen, så den opfylder alle gældende krav.

• Kolding Kommune afskaffede muligheden for at få hentet den røde problemkasse i 2016 på grund af håndterings-, arbejdsmiljø- og økonomiske udfordringer.
• Kassen blev ikke kun brugt til farligt affald, men også til andet problemaffald som fx elektronik, batterier, metal, pvc, lyskilder, stikkende og skærende genstande osv.
• Og da de røde problemkasser ikke kun indeholdt farligt affald var ordningen i konflikt med gældende regler for transport af farligt affald – og vi havde ikke tilfredsstillende arbejdsmiljømæssige forhold for de ansatte, der skulle håndtere det farlige affald.
• Med regeringens klimaplan og krav om husstandsindsamling af farligt affald har vi nu mulighed for at starte forfra og gentænke ordningen, så den opfylder alle gældende krav. Derfor skal du bruge den grå kasse ved afhentning. 

Lovgivning om farligt affald

Alle husstande i Danmark skal have mulighed for at få hentet 10 typer affald tæt på hjemmet.

Husstandsindsamlingen gælder i alle kommuner og er vedtaget i regeringens klimaplan for en grøn affaldssektor i 2020.

Affaldshåndtering er et fælleseuropæisk anliggende, og EU's affaldsdirektiv sætter en række rammer for forebyggelse og håndtering af affald, også farligt affald. Reglerne skal sikre miljøbeskyttelse og menneskers sundhed. 

I den danske lovgivning er farligt affald omfattet af affaldsbekendtgørelsen.

Lokalt i Kolding Kommune kan du i husholdningsregulativet finde de eksisterende affaldsordninger for farligt affald.