Affald og genbrug om vinteren
Læs her, hvad du skal sørge for, når vinteren gør det svært for skraldemanden at komme frem, og hvad du stiller op, hvis du ikke får hentet dit affald.
Hvis skraldebilen ikke kan komme frem
Vejen, du bor på, skal også være ryddet. Hvis skraldebilen og skraldemændene ikke kan komme frem, nytter det ikke, at du har ryddet dit fortov og lavet en sti hen til affaldsbeholderen.
På private veje og private fællesveje er det beboernes ansvar at sikre, at vejen er farbar. Kommunen har ansvaret for de kommunale veje.
På siden Snerydning, saltning og grusning kan du se, hvilken type vej du bor på. Du kan også se, hvornår på dagen kommunens sneplove og saltspredere kører på de forskellige typer af offentlige veje.
Hvis du ikke får hentet affald
Hvis vintervejret gør, at skraldemanden ikke kan hente dit affald, er du velkommen til at tage en ekstra sæk i brug. Du kan bruge en klar plastiksæk til dit restaffald og en separat, klar sæk til dit madaffald. Stil de fyldte sække ved siden af din affaldsbeholder. Så tager skraldemanden sækkene med ved næste tømning.
Ofte stillede spørgsmål om afhentning af affald i vintertiden
Du kan bruge en klar plastiksæk til dit restaffald og en separat, klar sæk til dit madaffald. Stil de fyldte sække ved siden af din affaldsbeholder. Så tager skraldemanden sækkene med ved næste tømning.
Brugerne af en miljøstation skal sikre, at miljøstationen kan tømmes på forsvarlig vis. Adgangsvejen fra skraldebilen og hen til miljøstationen samt pladsen, hvor beholderne står, skal være ryddet for sne og is. Det gælder både miljøstationer på privat og offentlig grund.
Din miljøstation bliver tømt efter behov. Er miljøstationen ikke blevet tømt, skal du sikre dig, at adgangsvej og standplads er ryddet for sne. Skraldemanden kommer forbi på et senere tidspunkt, men beholderne tømmes kun, hvis det er forsvarligt at komme til beholderne.
Du kan bestille tømning af miljøstationen i appen AffaldsApp eller kontakte Redux – Affald og Genbrug. Men inden du gør det, skal du sikre dig, at der er ryddet for sne og is.
På kommunale veje er det kommunens ansvar at rydde vejene for sne og salte/gruse.
Serviceniveauet er fastlagt i det vinterregulativ, som byrådet har vedtaget. Heraf fremgår det blandt andet, at der på de helt små D-veje kun undtagelsesvis bliver ryddet for sne og saltet, og først når de øvrige veje er klaret. Det er beboernes eget ansvar at sørge for, at private veje og private fællesveje er farbare.
Via oversigtssiden Snerydning, saltning og grusning kan du se, hvilken status din vej har, og hvad serviceniveauet er, når der skal ryddes sne og saltes.
Nej, skraldebilerne er udstyret med universaldæk med grove knopper. Disse dæk kan anvendes både på vej og i terræn i al slags vejr. Dækskift sker typisk om efteråret, så bilerne er udstyret med nye dæk, når vinteren kommer.
Vi har gjort forsøg med både pigsko og forskellige typer af skoovertræk, men vi har ikke fundet noget, som kan holde til belastningen. De pigsko, vi har afprøvet, holder kun en halv dag. Det skyldes bl.a., at skraldemændene går rigtigt meget, ligesom de trækker, skubber og løfter mange tons hver dag.
Der er stor forskel på disse faggruppers arbejde. Skraldemanden skal køre med en lastbil op og ned ad glatte og nogle steder stejle veje. Samtidig skal skraldemanden bære tunge affaldssække og skubbe kærrer og affaldsbeholdere ud til lastbilen.
Det gør skraldemanden, som skal afhente affaldet. Han/hun er den eneste, som i den givne situation kan vurdere, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at hente affaldet. Men Redux, Kolding Kommunes afdeling for affald og genbrug, gennemfører løbende besigtigelser for at tjekke, at afvisningen er i orden. Det samme gør renovationsfirmaet Meldgaard Miljø A/S, som står for indsamlingen af affald i Kolding Kommune.
I gennemsnit går en skraldemand 15-20 km hver dag. På ugeplan løfter han/hun mindst 10 tons affald. Hertil kommer belastningen ved at trække og skubbe 400-800 liter containere med varierende vægt. Den belastning er selvfølgelig ekstra hård om vinteren på grund af is og sne.
Helt overordnet kræver Arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvad det betyder, beror på en konkret vurdering, men Arbejdstilsynet har fastsat mere specifikke retningslinjer, ligesom der i kontrakten mellem Kolding Kommune og renovationsselskabet Meldgaard Miljø A/S er beskrevet, hvilke vilkår skraldemændene må arbejde under.
Alle får afhentet deres affald – blot på et senere tidspunkt. Når vinteren forhindrer indsamling af affald, er der tale om en force majeure-situation, som hverken kommunen eller skraldemændene har indflydelse på, og ingen tjener på den manglende indsamling af affald. Skraldemændene får blot ekstra travlt, når de senere skal indhente det forsømte.
Sådan kontakter du os
Telefontider:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30