Skip til hoved indholdet

Veterankoordinator

Veterankoordinator Ronnie Gram

Med en veterankoordinator får du som veteran eller pårørende til en veteran én indgang til kommunen og én kontaktperson, som kan hjælpe dig videre i de rette tilbud.

For at støtte veteraner og deres familie bedst muligt har Kolding Kommune etableret et åbent tilbud og ansat en veterankoordinator. Kommunen vil med veterankoordinatoren sikre helhedsorienteret støtte og sagsbehandling.

Målet er at give veteraner og deres familie én indgang til kommunen og én kontaktperson, som sikrer inddragelse af relevante ressourcer i forløbet.

Veterankoordinatoren kan hjælpe tidligere udsendte og pårørende med at få skabt sammenhæng og forståelse, blandt andet ved at informere om tilbud og muligheder.
Sammen kan veteran og koordinator planlægge et forløb, der tager udgangspunkt i den konkrete og individuelle situation, som veteranen befinder sig i.

Veterankoordinator

Veterankoordinatoren sørger for kontakt til relevante personer og undervejs sikres der hele tiden et tæt samarbejde mellem veteranen og kommunen.

Veterankoordinatoren er en vejleder - og ikke en sagsbehandler. Det betyder at veterankoordinatoren ikke kan ændre i kommunens afgørelser.

Men veterankoordinatoren kan formidle og være et bindeled mellem fx veteran og sagsbehandler. Veterankoordinatoren kan også fungere som tovholder, budbringer eller bisidder.

Veterankoordinator

Ronnie Gram

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.


Du kan følge med i nyt om veteranindsatsen på facebooksiden facebooksiden: veterankoordinator Kolding. Her kan du også få kontakt med andre veteraner og deres familier.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje