Kolding Kommunes Landsbysamarbejde - KKL
KKL er sammensat af medlemmerne af Natur, Miljø og Klima samt 21 repræsentanter fra Landsbyforum (LF).
KKL er et samarbejds-, udviklings- og koordinationsforum for kommunens landsbyer.
Formålet med KKL er:
- at drøfte kommunens initiativer og planer vedrørende bevaring og udvikling af kommunens landsbyer.
- at skabe et kontaktforum for landsbyernes fælles interesser.
LF består af én repræsentant fra hver af de 21 landsbyer.
LF's rolle er:
- at varetage emner af fælles interesse for landsbyerne og landdistrikterne i Kolding Kommune.
- at arbejde for at landsbyerne udgør en reel samarbejdspartner i egen udvikling. At arbejde for at udvikle og forbedre kommunens landsbyer og landdistrikter.
- at gennemgå projektansøgninger til landsbypuljen og anbefale prioritering af projekterne over for Kolding Kommunes Landsbysamarbejde.
- at anbefale større projekter ud over landsbypuljen til politisk behandling.
- at skabe samarbejde mellem landområder, forvaltning og Byråd og samtidig fungere som kontakt og rådgiver i spørgsmål om landsbyforhold for Kolding Kommune.
Landsbykoordinator Anja Vesterholm
tlf. 21 69 48 27
landsbykoordinator@kolding.dk
Nytorv 11, 6000 Kolding