Skip til hoved indholdet

Landsbyfællesskabsplan for Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller

Landsbyfællesskabsplanen Fra Skamling til Noret er en fælles plan for de fire landsbyer Hejls, Hejlsminde, Sjølund og Aller, og vil udgøre grundlaget, som de lokale kræfter og Kolding Kommune kan bruge i dialogen om udviklingen af området.

Landsbyfællesskabsplanen sætter fokus på potentialerne i hver landsby, men fremhæver også det fantastiske landskab, som binder dem sammen og skaber kvaliteter for alle byer. Samarbejdet på tværs af landsbyerne og fokus på, hvordan de sammen når længere, er spændende tanker.

Hele lokalsamfundet har bidraget, og mange borgere har været involveret i processen. Landsbyfællesskabsplanen bygger på dialog og bidrag, der er kommet ved flere arrangementer og møder i landsbyerne. Der har været et rigtig flot fremmøde til arrangementerne, og dialogen har været god og konstruktiv.

De fire landsbyer kan meget hver for sig, men de kan ikke hver især det hele. Lægger vi de mange kræfter i området sammen, kan vi meget mere. Landsbyerne har hver især nogle gode potentialer og kvaliteter som kan være med til at skabe en retning for byernes udvikling. 

  • Aller er den lille og hyggelige landsby med friskole og en profil inden for musik og kultur.
  • Hejls er den børnevenlige by med vuggestue og børnehave og den attraktive natur lige uden for døren.
  • Hejlsminde er byen ved stranden og Noret, hvor det er skønt at bo eller være på ferie.
  • Sjølund er den dynamiske landsby med vækst i indbyggertal, et levende erhvervsliv, områdets skole og et aktivt sportsliv.

Læs mere i landsbyfællesskabsplanen

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje