Skip til hoved indholdet

Beboerklagenævnet

en bygning med balkoner og balkoner

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene boligselskaber.

Hvis tvisten drejer sig om lejemål i private udlejningsejendomme, skal tvisten indbringes for det lokale Huslejenævn.

Hvis du vil indbringe en sag for Beboerklagenævnet, skal du henvende dig til Beboerklagenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Skal du indbringe en sag

Beboerklagenævnet kan blandt andet behandle sager om:

  • Husordensovertrædelser

  • Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning samt tilbagebetaling af depositum

  • Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden

  • Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse

  • Retten til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet

  • Vand- og varmeregnskaber

  • Betaling for fællesantenne og adgang til teletjeneste

  • Retten til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål

  • Lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer

  • Anvisning af almene familieboliger.

Beboerklagenævnet kan blandt andet ikke behandle:

  • Sager om erhvervslejemål

  • Tvister mellem lejer og udlejer i private udlejningsejendomme

  • Spørgsmål om opsigelse eller ophævelse af et lejemål

  • Spørgsmål om lejens størrelse

  • Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede

  • Spørgsmål om, hvorvidt en beslutning truffet af de beboerdemokratiske organer, er hensigtsmæssig.

Hvis Beboerklagenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, eksempelvis vidneafhøringer, syn og skøn m.v., kan nævnet afvise sagen og henvise den til Boligretten.

De sager, som falder udenfor Beboerklagenævnets kompetenceområde, skal i stedet indbringes for Boligretten.

En sag indbringes ved at sende et elektronisk brev via borger.dk, virk.dk eller E-boks til Kolding Kommune. (Har du ikke en elektronisk postkasse kan du kontakte sekretariatet på central@kolding.dk eller telefon 79 79 63 32, 79 79 62 45, eller 79 79 61 79)

Gebyr for sagens behandling kan indbetales i netbutikken.

Hvis du ikke har betalingskort (ex. Dankort), kan betaling ske ved overførsel af beløbet til Kolding Kommunes bankkonto, oplysning om kontonr. kan findes her: Kolding Kommunes bankkonto

Det vigtigt at skrive adressen på det lejemål, sagen drejer sig om, i bemærkningsfeltet.

Det vil hjælpe til at nedbringe sagsbehandlingstiden, hvis bilag vedhæftes som enkeltbilag (ikke enkelt side bilag), og bilagene så vidt muligt navngives efter disse standardnavne:

Sagsindbringelse

Lejekontrakt

Varsel om lejeforhøjelse

Opsigelse

Indkaldelse til flyttesyn

Indflytningsrapport

Fraflytningsrapport

Flytteopgørelse

Vedligeholdelsesreglement

Ordensregler

Påmindelse

Rykker

Fuldmagt

Varmeregnskab årstal

Vandregnskab årstal

Indsigelse

Henvendelser fra sekretariatet sker som udgangspunkt til din elektroniske postkasse (borger.dk/virk.dk/e-boks) husk at åbne din elektroniske postkasse lige så tit som din almindelige postkasse! (det er muligt at indstille din elektroniske postkasse til at sende en e-mail eller sms, når der er ny post i postkassen)

Når den skriftlige klage og gebyret er modtaget i nævnets sekretariat, sendes klagen videre til modparten, som kan komme med bemærkninger.

Modparten har som udgangspunkt en frist på 2 uger til at svare. Denne frist kan i nogle tilfælde forlænges.

Sekretariatet vil eventuelt indhente yderligere oplysninger hos parterne eller andre.

Sagens parter modtager kopi af de oplysninger, som vurderes at være af betydning for sagens afgørelse.

Der er ventetid på behandling af sager. Nævnet behandler sagen på et møde og træffer en afgørelse, der sendes til begge parter.

I sager der handler om husleje eller vedligeholdelse vil nævnet ofte besigtige lejemålet, inden der træffes en afgørelse. Indkaldelse vil ske med 1 uges varsel.

Hver af parterne har mulighed for at klage over afgørelsen til Boligretten. Fristen er 4 uger efter at parterne har modtaget nævnets afgørelse.

Beboerklagenævnet yder ikke rådgivning til lejer eller udlejer og optræder ikke på den ene parts side. Nævnets sekretariat yder dog vejledning om hvilke type sager, der kan indbringes for Beboerklagenævnet og praktiske forhold i forbindelse med sagens forløb i nævnet. Hvis du ønsker yderligere rådgivning, kan du kontakte en advokat, lejerorganisation, udlejerorganisation eller anden retshjælpsorganisation f.eks. med lejeret som speciale.

De fleste kan søges frem på nettet, søg f.eks. på lejeret, udlejerforening, lejerforening eller retshjælp.

Vedrørende den relevante lovgivning henvises til:

Lov om boligforhold (retsinformation)

I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter lov om leje af almene boliger. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale beboerklagenævn.

Formanden beskikkes af Transport- og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Nævnets to medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen.

Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Formanden er beskikket for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025:

Formand: Fuldmægtig Mikael Kunst

Suppleant: Fuldmægtig Leif Guldhammer

Udpeget af Byrådet for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025:

Medlemmer:

Efter indstilling fra boligorganisationerne:

Erik Pallesen

1. suppleant: Marianne Josiassen
2. suppleant: Bent Jacobsen

Efter indstilling fra lejerforeningerne:

Anders Bækby

Suppleant: Jeanette Daugbjerg Hansen

Socialt sagkyndig:

Lene Westergren

Suppleant: Ghita Nadi Holm

Sekretariat: Huslejenævnets sekretariat, Akseltorv 1, 3. sal, 6000 Kolding

Sekretær og protokolfører: Jurist Mette Jensen

Indbringelse af sager for Husleje- og Beboerklagenævn - fra lejere
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje