Skip til hoved indholdet

Når der er brug for en hjælpende hånd digitalt

Har din mor brug for hjælp til at læse Digital Post fra hospitalet? Vil din far have gavn af, at du læser med på posten fra kommunen? Eller er der andre i dit netværk, som kunne have brug for en hjælpende hånd digitalt?

Danmark er i dag blandt de mest digitaliserede lande i verden. Men selvom digitale løsninger gør hverdagen nemmere for mange, er det ikke alle, der har det lige nemt – for eksempel med den digitale kontakt med det offentlige.

Heldigvis er vi gode til at hjælpe hinanden, hvis en af vores nærmeste er udfordret af det digitale og har brug for hjælp. Det skal vi blive ved med.

borger.dk/digitalhjælp kan du blive klogere på, hvordan det er muligt at hjælpe hinanden med læseadgang i Digital Post og læse mere om en ny fuldmagtsguide.

Læseadgang til Digital Post

Flere danskere bruger allerede læseadgang til at hjælpe deres nærmeste. Det er dog ikke alle, der ved, at læseadgang findes.

Med læseadgang til Digital Post har du mulighed for at få adgang til at hjælpe en af dine nærmeste med at læse Digital Post. Det kan for eksempel være for en af dine forældre. Så er I to om at læse vigtig post fra bl.a. hospitalet eller kommunen, så det ikke bliver overset.

Med en læseadgang kan du som digital hjælper få en notifikation, hver gang din mor eller din far modtager Digital Post. Så kan du logge ind, læse med fra distancen og tale med dem om, hvad der står.

Det er også på borger.dk, at du kan anmode den, du gerne vil hjælpe, om adgang til vedkommendes Digital Post, eller den, du hjælper, kan give dig adgang.

Læs mere om læseadgang på borger.dk, og bliv klogere på, om læseadgang er noget for jer.


Fuldmagtsguide

Læseadgang er ikke den eneste måde, du kan hjælpe digitalt.

er forskellige typer fuldmagter, hvor du kan få adgang til at handle på vegne af en af dine nærmeste i en række offentlige digitale selvbetjeninger. For eksempel hvis din far har brug for hjælp til at søge pension, eller hvis din mor har brug for, at du kan læse med i hendes sundhedsjournal.

De forskellige typer fuldmagter giver adgang til forskellige ting. Derfor skal du være opmærksom på, hvilken form for hjælp du skal give, og hvilke fuldmagter der er brug for i jeres hjælpesituation.

For at give dig og dine nærmeste et overblik over mulighederne, kan I besøge fuldmagtsguiden på borger.dk/fuldmagtsguide.


Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje