Åben anonym rådgivning til børnefamilier
Familie og Forebyggelse tilbyder åben, anonym rådgivning til familier med børn i alderen 0-12 år, der er bosat i Kolding Kommune.
Åben rådgivning kan tilbyde op til 5 samtaler uden registrering – dvs. at der ikke bliver lavet en sagsregistrering. Det kan være råd og vejledning, hvor det kan være vanskeligt at få hverdagslivet til at fungere. Det kan være udfordringer i forhold til konfliktløsning, angst problematik og lignende.
Skønnes der at være behov for yderligere samtaler, må man henvises til Familie og Forebyggelse efter de gældende visitationsregler vedrørende familiebehandling. Familiebehandlerens opgaver er at tilbyde en målrettet indsats i form af rådgivning, vejledning og familiebehandling. Formålet med Åben anonym rådgivning er at hjælpe familierne til selv at komme videre ved hjælp af rådgivning og vejledning samt at styrke familien på en måde, som sikrer barnets udvikling og trivsel.
Familierne skal selv kunne arbejde med problemerne imellem samtalerne, hvilket forudsætter høj grad af motivation.
Familie og Forebyggelse kan kontaktes på telefon 79 79 60 60.