Skip til hoved indholdet

Håndtering af de udfordrende teenageår (til forældre)

Hvem kan deltage

Du/I kan som forældre visiteres til at deltage, hvis I oplever, at teenageårene er udfordrende for jer som familie.

Hvad handler det om

Det er et forældreprogram for teenageforældre
Vi har seks sessioner af to timers varighed, hvor vi gennemgår temaer, der ofte er udfordrende i teenageårene:

  1. Redskaber i forhold til at forstå sin teenager?
  2. Hvordan kan man som forældre være roligere, ansvarligere, og samtidig forstå, hvad der sker?
  3. Hvordan får jeg den unge til at lytte til mig?
  4. Har der været svære oplevelser i vores familie, som forstyrrer os?
  5. Hvordan sætter jeg grænser?
  6. Hvordan skaber jeg ærlighed?

De to timer foregår med undervisning, eksempler fra hverdagen, spørgsmål, drøftelser og diskussion.

Hvorfor er teenageårene udfordrende for mange familier

Teenageren er igennem en fase, hvor de øver sig i at skulle klare sig selv. Hjernen er under udvikling, og humøret kan svinge meget.
Som forælder er du også igennem en ny fase, det er ikke længere et barn, men heller ikke en voksen, der kan klare alt selv.

Der kan opstå mange bekymringer, den unge ændrer måske adfærd, går med andre unge, du ikke længere kender og færdes i byer eller miljøer, som ikke er kendte for dig. Så stiger bekymringen som regel som forælder.

Det kræver et nyt samarbejde mellem dig og den unge. Den unge får brug for dig på en ny måde end tidligere. Der skal dannes nye måder at tale sammen på, og nye aftaler kommer til.

Den unge sætter spørgsmålstegn til dig og dine råd. Du er ikke længere den, der ved bedst. Du får dermed en ny rolle som sparringspartner.

Det kan give en del spørgsmål og konflikter.

Formålet med kurset

  • Dele viden og erfaringer med andre forældre
  • Tale sammen med andre i samme situation
  • Blive bedre til at forstå og håndtere de vanskelige situationer

Teenageårene er en udfordrende periode. Du er ikke ”færdiguddannet efter kurset”, men kurset kan være en god begyndelse i forhold til at forsøge at forstå din teenager.

Vores håb er, at det kan skabe færre konflikter og mere dialog.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje