I ferieperioder, hvor der naturligvis møder færre børn frem i dagtilbuddene, er der såkaldt behovsåbent i udvalgte dagtilbud i Kolding Kommune. Behovsåbent betyder, at der fordelt i kommunen er enkelte institutioner, der holder åbent. Begrundelsen for behovsåbent er, at udnytte ressourcerne bedst muligt i perioder, hvor der er få børn.
Dage med behovsåbent i dagpleje og daginstitutioner i Kolding Kommune:
- De tre hverdage før påske
- Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
- Uge 28, 29 og 30
- Dagene mellem jul og nytår (den 31.12. lukkes kl. 12.00)
Dagplejen:
Hvis du er forældre til et barn i dagplejen, gælder de samme lukkedag og de samme perioder med behovsåbent som ovenstående. Du skal kontakte dagplejekontoret, hvis du ønsker pasning på dage med behovsåbent. Vi kan desværre ikke garantere en gæsteplads i nærområdet.
Lukkedage:
I Kolding Kommunes daginstitutioner og dagpleje kan du få passet dit barn på alle hverdage med undtagelse af følgende dage:
- Den 5. juni (Grundlovsdag)
- Den 24. december (Juleaftensdag)