Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Afgørelse

Tillæg 2 til tilladelse - Koldingvej 41, 6640 Lunderskov

Miljø, natur og klima Tilbage

Tilbage

Kolding Kommune meddeler tillæg nr. 2 til tilladelse til husdyrbruget på Koldingvej 41, 6640 Lunderskov.

Der søges om at etablere en omlæsningsplads for dybstrøelse i tilknytning til ejendommen på Koldingvej 41. Der er ingen ændringer af dyrehold eller staldanlæg på ejendommen.

Tilladelsen omfatter følgende:

  • Etablering af en omlæsningsplads nord for ejendommen på Koldingvej 41

Kolding Kommune har behandlet projektet i henhold til § 16 b i husdyrbrugloven. Der er ikke kommet bemærkninger ind i høringsperioden. Kolding Kommune har vurderet, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet, landskabet og naboer.

Du vil kunne se afgørelsen i boksen ’Dokumenter og Tilladelser' til højre herfor.


Klage- og søgsmålsvejledning

Hvad kan man klage over? Retlige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger.

Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans? Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som findes under Nævnenes Hus på https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også finde Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, med mindre der er en særlig grund til fritagelse. En anmodning om eventuel fritagelse skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Samtidig bedes du give Kolding Kommune besked om anmodningen. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet fritager dig, skal kommunen oprette klagen for dig i Klageportalen.

Hvem kan hjælpe? https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/ kan du finde en vejledning til, hvordan du anvender Klageportalen eller søger om fritagelse for brugen. Du kan desuden kontakte Callcentret på telefon 7240 5600, som er åben mandag-fredag, kl. 9-15.

Hvad er klagefristen? Torsdag den 3. oktober 2024. Det vil sige, at klagen senest på det tidspunkt skal være tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og klager skal have betalt gebyr og endelig godkendt klagen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kolding Kommune via Klageportalen.

Hvad er lovgrundlaget? Lovbek. nr. 520 af 1. maj 2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Hvad koster det at klage? Privatpersoner skal betale 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og du har indbetalt gebyr for klagen.

Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra meddelelsesdatoen for afgørelsen.

Informationer

    Start 05.09.2024 Slut 03.10.2024 Høring id 24/14795 Kategori Miljø, natur og klima Område 6640 Lunderskov

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje