Afgørelse
Orientering om at projekt 'Etablering af solcelleanlæg - Platinvej 14' ikke skal miljøkonsekvensvurderes
Kolding Kommune har truffet afgørelse om, at projektet 'Etablering af solcelleanlæg - Platinvej 14', ikke har væsentlige negative indvirkninger på miljøet og derfor ikke skal miljøkonsekvensvurderes.
Kolding Kommune har modtaget en ansøgning om miljøscreening for projektet: Etablering af solcelleanlæg - Platinvej 14, 6000 Kolding.
Projektet omhandler etablering af et solcelleanlæg på terræn på adressen Platinvej 14, 6000 Kolding. Solcelleanlæggets samlede størrelse fylder 1,43 ha. med en samlet paneleffekt på 1205 MWh.
Projektet er placeret i industriområde vest for Vejlevej.
Afgørelsen med bilag kan ses i kolonnen til højre
Du kan klage over afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af projektet.
Hvem kan klage?
Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt
enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.
Hvem er klageinstans?
Vedr. miljøvurdering: Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Hvordan klager man?
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk
og www.virk.dk. På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’. Kun i
særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du
sende en begrundet anmodning til By- og Fællesforvaltningen,
Nytorv 11, 6000 Kolding. Det er klagenævnet, der afgør om en borger
kan fritages.
Hvad er klagefristen?
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen om, at der
ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering og dvs. at klagefristen
udløber d. 28. november 2024.
Hvad er lovgrundlaget?
Miljøvurderingsloven.
Hvad koster det at klage?
900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og
organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det
generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr
findes på www.naevneneshus.dk.
Søgsmålsfrist:
Ønsker du at prøve afgørelsen ved domstolene, skal du have anlagt
søgsmål inden 6 måneder fra offentliggørelsen.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
-
Afgørelse - Projekt 'Etablering solcelleanlæg - Platinvej 14'.pdf -
Bilag 1 - Myndighedsskema m. bygherres ansøgning og myndighedens bemærkninger.pdf -
Bilag 2 - Oversigt over hørringssvar m. myndighedens bemærkninger.pdf -
Bilag 3 - 20240206_kort_velux.pdf -
Bilag 4 - Oversigt_velux_1_50000.pdf -
Bilag 5 - 1_25000_ Kort_Bilag.pdf
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret