Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Høring

Nyoprettet

Byggeri Tilbage

Nedrivning af bygning med bevaringsværdi

Tilbage

Kolding Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygning 1 på ejendommen Vestergade 27, 6051 Almind.

Bygningen er registeret med en bevaringsmæssig værdi på 4.

Ejendommen Vestergade 27, 6051 Almind – tidl. stuehus på ’Vestergaard’ - består af bygning 1 opført 1866 (ombygget 1970) og et mindre udhus.

Kolding Kommune bevaringsvurderede (SAVE-registreret) enfamiliehuset ved udarbejdelsen af Kommuneatlas Kolding i 1991.

Bygningen er anført i både Kommuneatlas Kolding og Kommuneplan 2021-2033 som bevaringsværdig.

Ved ekstraordinær SAVE-registrering udført den 14. marts 2025 - som vejledning til Kolding Kommunes behandling af ansøgningen om nedrivning - vurderes, at enfamiliehuset (Bygning 1) vil få følgende SAVE-vurdering:

Arkitektonisk værdi: 5

Kulturhistorisk værdi: 4

Miljømæssig værdi: 5

Originalitet: 6

Tilstand: 5

Bevaringsmæssig værdi: 5

På baggrund af ovenstående vurderer Kolding Kommune, at der ikke bevaringsmæssigt er noget til hinder for at give tilladelse til nedrivning af Bygning 1.


Der er en høringsperiode på 4 uger fra den 25-03-2025. Fristen for indsigelser er den 22-03-2025.

Skriftlige bemærkninger til ansøgningen om nedrivning, kan sendes til Kolding Kommune, By- og Udviklingsafdelingen, Byggesagsafdeling, Nytorv 11, 6000 Kolding, byggesag@kolding.dk

Kolding Kommune vil efter udløb af høringsfristen tage stilling til ansøgningen om tilladelse til nedrivning af ejendommen. Hvis vi ikke har modtaget væsentlige indsigelser i høringsperioden, vil der kunne meddeles tilladelse til det ønskede.

Sagen kan ses ved henvendelse i Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Byggesagsafdelingen, Nytorv 11, 6000 Kolding.

Informationer

    Start 25.03.2025 Slut 22.04.2025 Høring id S2025-1390 Kategori Byggeri Område 6051 Almind

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje