Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Afgørelse

Miljøgodkendelse af Kolding Lufthavn, Lufthavnsvej 1, 6580 Vamdrup

Miljø, natur og klima Tilbage

Kolding Lufthavn, Lufthavnsvej 1, 6580 Vamdrup, har søgt miljøgodkendelse Kolding Lufthavn.

Tilbage

Der er søgt om tilladelse til maksimalt 14.391 fly operationer om året, herunder om en omfordeling af antallet af helikopteroperationer og fordeling på flytyper.

  • Der må i alt udføres 14.391 operationer om året. Antallet er det samme, som i den tidligere afgørelse fra Miljøklagenævnet fra 2004.

  • Der må maksimalt udføres 30 natoperationer pr. måned (I den tidligere godkendelse må der maksimalt være 60 per måned) og maksimalt 8 natoperationer på en nat. Dette er en ændring i forhold til den tidligere miljøgodkendelse, hvor der må være to operationer pr. nat.

  • Antallet af operationer for de tre mest trafikerede måneder, der ligger til grund for støjberegninger er 9.905 heraf er 2.911 helikopteroperationer. Fordelingen af flykategorier herunder antallet af helikopteroperationer er ændret i forhold til tidligere afgørelser.

  • Den beregnede flystøjbelastning omfatter støj fra startende og landende fly og helikoptere, samt taxikørsel med fly i forbindelse med start og landing. Dette er ændret i forhold til tidligere, hvor støj fra helikoptere ikke indgik.

  • Den beregnede TDENL-værdi af lufthavnens ”totale” flystøjsbelastning indenfor ét gennemsnitsdøgn, baseret på de tre mest trafikerede måneder indenfor et kalenderår er beregnet til 130,6 dB, hvor den tidligere værdi var 129,7 dB. Beregningsforudsætningerne er ændret, og støj fra helikoptere indgår nu i beregningen.

  • Der er ikke overskridelse af den vejledende støjgrænseværdier LDEN (gennemsnitlige støjbelastning for de tre mest trafikerede måneder i et kalenderår) for boligområder (boligområder for åben og lav boligbebyggelse).

  • Der er overskridelse af den vejledende støjgrænseværdi LDEN (gennemsnitlige støjbelastning for de tre mest trafikerede måneder i et kalenderår) ved 31 boliger i det åbne land, hvor der ved den tidligere beregning (2003) var overskridelse ved 35 boliger.

Ansøgningen er behandlet efter § 28 og 33 i Miljøbeskyttelsesloven. Kolding Lufthavn er en såkaldt ”Bilag 2-virksomhed” omfattet af bilag 2 med listepunktet: H 202 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser i ”Godkendelsesbekendtgørelsen”. Der er ikke standardvilkår for dette listepunkt. Kolding Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed.

Du vil kunne se afgørelsen i boksen: ”Dokumenter og Tilladelser” til højre herfor.

Klagevejledning

Hvad kan man klage over?

Retslige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger.

Hvem kan klage?

Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans?

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvortil skal klagen sendes?

Din klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på http://naevneneshus.dk

Klageportalen kan tilgås via www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte, hvis der opstår spørgsmål. Supportfunktionen kan kontaktes på e-mail klageportalen@naevneneshus.dk eller på telefon nr. 7240 5600.

Hvad er klagefristen?

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, og det vil sige senest 2. januar 2025.

Hvad koster det at klage?

Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksomheder og organisationer skal betale det dobbelte beløb på i alt 1.800 kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage. Det nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år.

Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen.

Søgsmålsfrist:

Hvis en afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra modtagelsesdatoen.

Informationer

    Start 04.12.2024 Slut 02.01.2025 Høring id 23/24172 Kategori Miljø, natur og klima Område 6580 Vamdrup

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje