Høring
Nye køreplaner for den kollektive trafik i Kolding Kommune
Høring af nye køreplaner for den kollektive trafik i Kolding Kommune
Nyt busnet i Kolding Kommune
Kolding Kommune har sammen med Sydtrafik udarbejdet en ny trafikplan for den kollektive trafik. Den kollektive trafikplan sætter en ny retning for den samlede kollektive trafik, der kan skabe rammerne for at nå målet i mobilitetsplanen om flere passagerer. Planen er baseret på en analyse af det nuværende net, kommunens udvikling samt nye planlægningsprincipper for den kollektive trafik. Der har i processen med udviklingsplanen været afholdt flere interessentmøder for at sikre input fra interessenter samt et temamøde med udvalget. Planen blev vedtaget af Plan og Teknikudvalget i september 2024.
På baggrund af den kollektive trafikplan er der udarbejdet nye rutenet og køreplanerne, der nu sendes i offentlig høring. Formålet med den offentlige høring er at få input fra alle, der har forslag til forbedringer og ændringer i køreplanerne. Efter høringen vil der blive samlet op på de indkomne svar og disse vil muligt og relevant blive indarbejdet i de endelige køreplaner. Det nye busnet vil blive sat i drift i sommeren 2025.
I artiklen A-busser skal styrke bybustrafikken i Kolding by (offentliggjort 4. september) kan du læse mere om de planlagte ændringer i buskørslen.
Fokus på ændringerne i nettet
Fokus for høringen er at få input til de køreplaner, hvor der er sket ændringer ift. dagens betjening. Disse ruter er vist på kortet med forskellige farver, mens de ruter vist med gråt, er den resterende betjening i Kolding Kommune, som ikke er ændret ift. den nuværende betjening. Ændringerne drejer sig primært om bybuslinjerne, som er ændret ift. det nuværende bybusnet samt ændringer på ruterne 254, 255 samt 207. Ændringerne på rute 103 er ikke en del af denne høring, da det er en regionalt finansieret rute, der omlægges som led i ønsket om at betjene gymnasiet og sygehuset og ses i sammenhæng med ændringerne i det samlede bybusnet i Kolding Kommune.
Se ændringerne på kort
De relevante køreplaner, hvor der er sker ændringer samt et link til kort med det nye busnet kan ses her på siden. De øvrige køreplaner, hvor der ikke er lavet ændringer, findes på Sydtrafiks hjemmeside.
Høringen slutter d. 28. oktober 2024.
Høringssvar sendes til Kolding Kommune ved at klikke på ”Opret et høringssvar” herunder.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret