Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Afgørelse

Byggemodning ved Rugvang (lokalplan 1113-12 Ved Kirkevejen – et haveboligområde) skal ikke miljøkonsekvensvurderes

Miljø, natur og klima Tilbage

Kolding Kommune har truffet afgørelse om, at et byggemodningsprojekt ved Rugvang i Lunderskov ikke skal miljøkonsekvensvurderes.

Tilbage

Projektet er byggemodningen af realiseringen af lokalplan 1113-12 Ved Kirkevejen – et haveboligområde.

Lokalplan 1113-12 Ved Kirkevejen, der muliggør byggemodningsprojektet, er miljøscreenet efter lov om miljøvurdering. I forbindelse med udfærdigelsen af lokalplanen blev der ikke registeret bilag IV-arter. På daværende tidspunkt var der intet, der indikerede, at arealerne i lokalplanområdet kunne være yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Efter lokalplanprocessen er afsluttet, har kommunen modtaget oplysninger fra flere borgere i området om observationer af diverse paddearter.

Derfor har bygherre foranlediget, at der er foretaget en undersøgelse af forekomsten af bilag IV-arter inden for projektområdet samt på lokaliteter, der vurderes at være potentielle yngle- eller rasteområdet i tilknytning til lokalplanområdet.

I vurderingen af byggemodningsprojektets indvirkninger på miljøet er der lagt vægt på, at hensynet til områdets bilag IV-arter er fyldestgørende varetaget ved de planlagte projekttilpasninger. Ved gennemførelse af tilpasninger som bygherre planlægger vurderes det, at lokalplanen ved dens implementering ikke vil have negative indvirkninger på stor vandsalamander og løvfrø. Dermed har byggemodningsprojektet ingen negative indvirkninger på miljøet og skal derfor ikke miljøkonsekvensvurderes.

Afgørelsen er truffet efter § 21 i lov om miljøvurdering.

I boksen til højre kan du se

  • Afgørelsen

  • Bilag 1 til afgørelsen– miljøscreening af byggemodning

Afgørelsen om, at byggemodningsprojektet ikke skal miljøkonsekvensvurderes kan påklages efter følgende klagevejledning:

Klagevejledning vedr. afgørelser om miljøvurdering af planer og projekter

Hvad er lovgrundlaget? Lovbek. nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter (VVM).

Hvad kan man klage over? Retlige spørgsmål.

Hvem kan klage? Ansøger, ejer, miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også finde Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, med mindre der er en særlig grund til fritagelse. En anmodning om eventuel fritagelse skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Samtidig bedes du give Kolding Kommune besked om anmodningen. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet fritager dig, skal kommunen oprette klagen for dig i Klageportalen.

Hvem kan hjælpe? https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/ kan du finde en vejledning til, hvordan du anvender Klageportalen eller søger om fritagelse for brugen. Du kan desuden kontakte Callcentret på telefon 7240 5600, som er åben mandag-fredag, kl. 9-15.

Hvad er klagefristen? Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort og det vil sige senest torsdag d. 26. december 2024.

Hvad koster det at klage? Privatpersoner skal betale 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og du har indbetalt gebyr for klagen.

Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra meddelelsesdatoen for afgørelsen.

Informationer

    Start 28.11.2024 Slut 26.12.2024 Høring id 24/26408 Kategori Miljø, natur og klima Område 6640 Lunderskov

Dokumentation & Tilladelser

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje