Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Afgørelse

Byggemodningsprojekt ved Virkelyst, V. Nebel skal ikke miljøkonsekvensvurderes

Miljø, natur og klima Tilbage

Kolding Kommune har truffet afgørelse om, at et byggemodningsprojekt ved Virkelyst i V. Nebel ikke skal miljøkonsekvensvurderes.

Tilbage

Byggemodningen er første etape af realiseringen af lokalplan 0646-13 Ved Virkelyst – et boligområde. Lokalplanen er miljøvurderet. Miljøvurderingen viser, at der ved realisering af lokalplanen kan være indvirkninger på områdets flagermus, medmindre der ved realiseringen foretages en række foranstaltninger, som sikrer flagermusene.

Der er udpeget en række træer, der ikke må fældes. Og der er stillet krav om, at for hvert træ, der bliver fældet for at realisere lokalplanen, skal der udpeges to træer, der ved veteranisering gøres egnede for flagermus.

Med byggemodningsprojektet er kravet om udpegning og veteransisering af træer fyldestgørende implementeret. Dermed har projektet ingen negative indvirkninger på miljøet og skal derfor ikke miljøkonsekvensvurderes.

Afgørelsen er truffet efter § 21 i lov om miljøvurdering.

I boksen til højre kan du se

  • Afgørelsen

  • Bilag 1 til afgørelsen– miljøscreening

  • Og til orientering miljøvurderingen af lokalplanen

 

Afgørelsen om, at byggemodningsprojektet ikke skal miljøkonsekvensvurderes kan påklages efter følgende klagevejledning:

 

Klagevejledning vedr. afgørelser om miljøvurdering af planer og projekter

Hvad er lovgrundlaget? Lovbek. nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter (VVM).

Hvad kan man klage over? Retlige spørgsmål.

Hvem kan klage? Ansøger, ejer, miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også finde Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, med mindre der er en særlig grund til fritagelse. En anmodning om eventuel fritagelse skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Samtidig bedes du give Kolding Kommune besked om anmodningen. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet fritager dig, skal kommunen oprette klagen for dig i Klageportalen.

Hvem kan hjælpe? https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/ kan du finde en vejledning til, hvordan du anvender Klageportalen eller søger om fritagelse for brugen. Du kan desuden kontakte Callcentret på telefon 7240 5600, som er åben mandag-fredag, kl. 9-15.K

Hvad er klagefristen? Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort og det vil sige senest onsdag d. 14. august 2024.

Hvad koster det at klage? Privatpersoner skal betale 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og du har indbetalt gebyr for klagen.

Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra meddelelsesdatoen for afgørelsen.

Informationer

Dokumentation & Tilladelser

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje