Godkendte foreninger
Kolding Kommune har et rigt foreningsliv.
Der er mulighed for at finde en forening, som tilbyder aktiviteter inden for langt de fleste aktivitetsgrene.
På Foreningsportalen finder du alle de foreninger, der er godkendt under Folkeoplysningsloven.
Ønsker du at starte en ny frivillig forening eller aftenskole under Folkeoplysningsloven, kan du læse mere om reglerne for frivillige foreninger og aftenskoler her.
Det er sundt at bevæge sig - også når man er kommet lidt op i årene.
De fleste vil gerne kunne holde sig friske langt op i årene, så man kan klare sig selv. Men det kræver at man bliver ved med at holde sig i gang, både i dagligdagen og med motionsaktiviteter – og i høj grad også med socialt samvær.
Derfor har vi her i Kolding lavet 60+FRISK, der er et bredt samarbejde med langt de fleste af de foreninger, aktivitetshuse, aftenskoler osv., der tilbyder aktiviteter for seniorer. Vi har samlet det hele på en hjemmeside, så du har mulighed for at finde lige præcis det meningsfulde fællesskab, som du har lyst til at være en del af. Se mere på www.senioraktiviteter.kolding.dk
Vi har også en Facebook gruppe, hvor de aktuelle aktiviteter og andre nyheder lægges op. Find 60+FRISK på Facebook og anmod om medlemskab.
Der er mange fordele ved at være fysisk aktiv
Når du dyrker motion, holder du kroppens mange funktioner vedlige og nedsætter risikoen for at blive ramt af nogle af de skavanker og sygdomme, der kan støde til, når man bliver ældre. Fysisk aktivitet er med til at styrke kroppens bevægelighed, kondition og balanceevne samt muskel- og knoglestyrke, så du kan leve et aktivt liv længst muligt.
Det er en god ide at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, for fysisk aktivitet for ældre (+65 år):
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under ti minutter) uanset deres intensitet.
- Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken.
- Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Disse øvelser er med til at opretholde evnen til at klare dagligdagsfunktioner og for at reducere risikoen for fald eller andre skader i hverdagen.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Har du brug for hjælp til at finde det rette tilbud?
Man kan få motion på rigtig mange måder, og med 60+FRISK kan du finde den motionsform, der lige præcis passer dig. Der er tilbud på alle niveauer fra stolegymnastik til ironman.
Har du brug for hjælp til at finde det rette tilbud, kan du kontakte Projektleder for 60+FRISK, Lykke Guldbrandt, tlf. 29 63 73 33 eller på mail lykgu@kolding.dk.
Kolding Kommune har godkendt et antal foreningsdrevne fritidsklubber.
En foreningsdrevet fritidsklub er et aktivitetstilbud til børn og unge i aldersgruppen omfattende 4. - 6. klassetrin, som under voksenopsyn kan deltage i diverse aktiviteter i eftermiddagstimerne og evt. aftentimerne.
En foreningsdrevet fritidsklub er åbent på alle skoledage, min. 12 timer pr. uge.
Pr. 1. januar 2016 er der godkendt følgende foreningsdrevne fritidsklubber under Fritidsrådet:
Navn |
Adresse |
Telefon |
---|---|---|
Nr. Bjært Strandhuse |
Lyshøjskolen Lyshøj Allé 1 6000 Kolding |
29 42 41 54 |
Mejeriet |
Vesterløkke 19b 6091 Bjert |
40 38 28 21 |
Seest |
Bakkeskolen Seestvej 6 6000 Kolding |
22 51 42 83 |
Vonsild "Valhalla" |
Catolhavegyden 19 6000 Kolding |
26 31 66 44 |
Bramdrupdam |
Møllegårdsvej 12, kld. 6000 Kolding |
20 63 52 42 |
Harte |
Stubdrupvej 44 6000 Kolding |
26 13 59 43 |
Dalby |
Dalbyvej 122 6000 Kolding |
20 63 52 42 |
KIF Fodbold/Kolding Stadion |
Marcus Allé 30 6000 Kolding |
20 63 52 42 |
Brændkjær / Sdr. Vang |
Brændkjærgade 92G, 6000 Kolding |
26 13 59 43 |