40 mio. kr. til stærke ungefællesskaber i idrætslivet

Drømmer I om at puste liv i jeres idrætsfællesskab? Så kan det være, at I skal søge Nordea-fondens Ung puls-pulje.
Nordea-fonden øremærker 40 mio. kr. til foreninger og organisationer fra Danmark, Grønland og Færøerne, der vil skabe sociale mødesteder for børn og unge, som de kan benytte før eller efter træning. Et sted, hvor de kan få fælles oplevelser og hygge sig gennem aktiviteter.
Midlerne kan gå til alt fra ny indretning, grej, bedre faciliteter og fællesskabsskabende aktiviteter for børn og unge. Alt sammen noget, der understøtter jeres sociale mødested.
Mødestedet kan være inde eller ude, og det må meget gerne åbne op for det brede fællesskab, så børn og unge uden for foreningen, også kan benytte sig af det.
Alle almennyttige organisationer – dvs. foreninger, selvejende- og offentlige institutioner, som ønsker at skabe et socialt mødested for børn og unge i drætten, kan frem til 3. juni 2025 kl. 16 søge fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. fra Ung puls-puljen.
Webinar
Onsdag den 26. februar kl. 16-17 kan I deltage i et webinar, hvor der fortælles mere om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svares på spørgsmål.
Læs mere om Ung puls-puljen og jeres støttemuligheder på: https://nordeafonden.dk/ung-puls-puljen