Skip til hoved indholdet

Få flere unge med i fællesskabet

Kære foreninger

I Fritid og Idræt arbejder vi på, hvordan vi kan understøtte at unge og studerende på byens uddannelser kan afprøve og blive præsenteret for alle de gode fritidstilbud vi har i kommunen. I efteråret 2024 gik vi i luften med studenterforeningen Campus Sport, hvor vi har en række aktiviteter målrettet de unge, men vi vil rigtig gerne også understøtte at de kan komme ud og opleve alle de andre gode foreninger vi har.

Vi er derfor ved at undersøge, hvordan vi kan gøre dette. I den forbindelse har vi ladet os inspirere af Aalborg Kommune, som med deres ’Aalborg TryOut’ har lykkes med at etablere og synliggøre aktiviteter for unge, tilflyttere og studerende.

Konkret går initiativet ud på at der fra studiestart (august/september) kan afprøves en lang række aktiviteter – helt gratis, uden forudgående kendskab eller forudsætninger. Aktørerne består af foreninger – både idræt, kultur og aftenskoler. Kravet til foreningerne er blot, at de tilbyder aktiviteter – eksisterende eller nye - som er henvendt til nybegyndere i aldersgruppen ca. 15-25 år.

Vi vil rigtig gerne etablere et lignende tilbud i Kolding, hvor vi som kommune vil være med til at dække nogle af omkostningerne til instruktør, remedier, faciliteter eller lignende.

For at komme videre med arbejdet vil vi derfor invitere alle interesserede foreninger til møde den 11. marts kl. 17:00-18:00 i konference 0 på KUC.

På mødet vil vi fortælle mere om vores tanker med initiativet og indbyde til dialog om, hvordan tilbuddet bedst strikkes sammen til en Kolding-model. På mødet kan jeres forening være repræsenteret med et bestyrelsesmedlem eller unge- og/eller træneransvarlig.

Tilmelding senest fredag den 7. marts til kriso@kolding.dk. Angiv venligst forening samt antal deltagere.

Deltag i informationsmøde den 11. marts kl. 17:00-18:00 i konference 0 på KUC

Tilmeld dig til informationsmødet
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje