Skip til hoved indholdet

Foredrag: Reformationen - en kættersk gennemgang

fredag 30. august Klokken 19.30 - 21.00 Sct. Michaels Kirke

Foredrag: Reformationen – en kættersk gennemgang

Reformationen er en af de vigtigste perioder i Vestens historie, måske den vigtigste af alle. Den lutherske reformation satte et afgørende præg på det danske samfund – religiøst, kulturelt, politisk, socialt. Men hvad skete der egentlig under Reformationen i Danmark? Og hvordan kan vi i dag, 500 år efter, forstå Reformationen og dens konsekvenser?

I dette foredrag fokuserer Bjørn Thomassen dels på Reformationen som historisk begivenhed, dels på Reformationen som den af eftertiden er blevet gjort til (national) myte. Foredraget tager udgangspunkt i bogen, ”Kampen om de danske sjæle”, som vil kunne købes i forbindelse med foredraget. Bogen er den første af slagsen i Danmark, der forsøger at forstå Reformationen gennem katolske briller.

Foredraget stiller skarpt på en række forestillinger om lutherdommen og Reformationen som, præger den danske debat i dag:

at Reformationen blev indført i Danmark på fredelig vis

at Reformationen førte til lighed og retfærdighed

at Luther lærte os at adskille religion fra politik

at Reformationen hjalp demokratiet på vej

at Reformationen førte til tolerance og dermed kan kobles til det ”danske frisind”

at Reformationen hjalp de moderne videnskaber på vej

at Reformationen førte til den moderne arbejdsetik

Ved at vende disse forestillinger på hovedet vil vi også rejse et spørgsmål, som alt for sjældent bliver stillet i Danmark: Hvad gik der tabt med Reformationen?

Foredraget oplægget finder sted kl. 19.30 i menighedslokalet ved Sct. Michaels kirke, Sct. Michaels gade 2.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje