Rottegift må aldrig lægges ud, så andre dyr end rotter kan komme i kontakt med giften. Det er et krav, at rottegiften udlægges i foderkasser, hvilket er med til at forhindre utilsigtede forgiftninger. Retningslinjerne for brug af gift i rottebekæmpelsen er blevet skærpet for at undgå, at rotterne bliver resistente overfor giften, skader på grundvand og miljø, samt undgå sekundær forgiftning på de danske rovdyr og eventuelle kæledyr, der spiser rotter.
Forholdsregler for hunde og katte
Skulle det alligevel ske, at en hund eller kat æder rottegiften, så opsøg straks en dyrlæge. Fortæl dyrlægen, at dit kæledyr har indtaget rottegift, som indeholder blodkoagulationshæmmende stoffer, og at K-1 vitamin kan benyttes som modgift. Virkningen af forgiftningen (indre blødninger) vil normalt først indtræde tre dage efter, at rottegiften er blevet indtaget.
Hvis dit kæledyr har spist en rotte, der har indtaget rottegift, kan dit kæledyr godt blive sekundær forgiftet af den rottegift. Der skal dog ret store mængder til, men giften kan ophobes i dyret. Hvis tvivl opsøg egen dyrlæge.