Skip til hoved indholdet

Se hvor højt vandet står

Via vores digitale vandstandsmålere kan du se, hvor højt vandet står forskellige steder i Kolding Kommune, og du kan se, hvordan vandstanden har udviklet sig. 

Sådan bruger du systemet

  • Åbn vandstandskortet
  • Zoom ind på kortet (klik på +), indtil det ønskede område vises
  • Klik på den ønskede målestation (de grønne prikker på kortet)
  • I det pop-up vindue, som åbnes, klikker du på Vandstand. Som udgangspunkt vises vandstanden de seneste 30 dage, men i menuen til venstre du kan selv tilpasse perioden.

Hvis du ønsker en mere uddybende vejledning, ligger der en video på knap fem minutter i Vandportalen - Kom godt i gang med vandportalen.

Opdatering

Vandstanden opdateres løbende på de viste målestationer.

Det kan du ikke bruge systemet til

Systemet giver dig et øjebliksbillede, men siger ikke noget om, hvorvidt vandet bliver ved med at stige, og hvornår det ventes at toppe. DMI har en grov prognose for vandstanden i hele Kolding Kommune, men den dækker primært vand ude fra havet, og den siger ikke noget om de lokale forhold – se DMI's prognose.

Systemet viser heller ikke, hvor højt vandet skal op, før der lokalt er risiko for oversvømmelse.

Planen er at opdatere systemet i takt med, at vi bliver klogere på, hvor meget vandet skal stige, før der begynder at opstå fare for oversvømmelse.

Tekniske udfordringer?

Hvis du oplever problemer med at se kortmodulet, så kan forklaringen være, at du har en ældre version af en browser. Opdater venligst til en nyere version eller prøv en anden browser.

Følg med

På siden Skybrud og oversvømmelse kan du bl.a. få overblik over, hvordan du forebygger skader på dit hus, og hvad du kan gøre, hvis skaden er sket. Læs også, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver under uvejret, hvordan du holder dig opdateret, og hvad vejrudsigten siger.

Mere om klimatilpasning

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje