Materialer: Gør det selv VILDT

Ved at klippe græsplænen lidt færre gange, bliver der plads til, at flere vilde blomster med tiden vokser frem. Du kan evt. hjælpe de vilde urter på vej ved at lave mindre områder med bar jord i plænen, hvor du sår frø ud fra vilde planter i nabolaget.

Når du fjerner græsafklippet fra plænen, i stedet for at lade det ligge, kommer der mere lys ned til bunden. Det skaber plads til flere blomstrende urter. På sigt bliver jordbunden også mindre næringsrig, så flere vilde blomster kan stå sig i konkurrencen mod græsset. Flere vilde blomster betyder flere sommerfugle og andre bestøvende insekter i din have - og efterhånden som næringsindholdet i jorden falder, vil du også opleve, at græsvæksten bliver mindre.

Hvis du vil gøre noget godt for sommerfugle og andre insekter i din have, så er det en god idé at give plads til hjemmehørende, vilde plantearter. Planter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, har et stort antal tilknyttede insekter, der er tilpasset til at leve af eller på dem. Mens eksotiske planter som regel er mindre gavnlige for de insekter, som lever herhjemme. For eksempel lægger mange af de sommerfugle, vi har herhjemme, kun æg på ganske få, bestemte vilde plantearter.
Almindelige vilde arter som almindelig kællingetand, blåhat og hvidtjørn har en lang række insektarter tilknyttet.

Hvidtjørn

Blåhat

Almindelig kællingetand

Brug ikke gødning eller gift, der hvor du ønsker at invitere naturen indenfor. De fleste hjemmehørende plantearter i Danmark er tilpasset næringsfattig jord, og du får derfor større variation og flere forskellige vilde blomster ved at undgå gødning.
Sprøjtemidler skader ikke kun de arter, der bekæmpes, men også f.eks. en række insekter som igen er fødekilder for fx fugle og pindsvin, ligesom der kan være risiko for forurening af vandløb, søer og grundvandet.

Ved at efterlade uforstyrrede områder med tør, sandet og solbeskinnet jordbund uden hyppig jordbearbejdning (gerne en sydvendt skråning), hjælper du bl.a. den store andel af havens vilde bier, som bor og yngler i huler i jorden.

I Ødis har de bevaret det gammelt lindetræ i landsbyen

Gamle løvtræer er særligt værdifulde, da de er levested for mange insekter, svampe og fugle. Når træerne dør og går ud, fortsætter deres værdi som levested for en række arter, som er tilknyttet dødt ved – så hvis træet kan efterlades som høj stub eller som en liggende stamme, er det et plus.

Tænk på redemuligheder for havens fugle – her er områder med tæt krat og buske gode. Du kan også hjælpe de mange småfugle, som yngler i hule træer og gamle spættehuller, ved at bevare døde træstammer eller ved at opsætte redekasser.

De fleste har blomstrende planter i haven, som i løbet af sommeren giver føde til en lang række insekter. Hjemmehørende Træer og buske med nødder, bær og stenfrugter kan forsyne mange fugle med føde om vinteren, og blomstrende træer og buske er vigtige fødekilder for insekter i foråret, før mange af havens blomster springer ud.

Urørte kvas- og stenbunker giver gode overvintringsmuligheder for havens pindsvin, fugle og insekter. Krybdyr og padder ynder også sådanne steder, da de tilbyder store variationer af temperatur og fugtighedsforhold inden for kort afstand, hvilket hjælper dyrene med regulering af kropstemperaturen.

Kvashegn i Sigbritsparken kolding

Der er intet som vand til at give liv i haven, og både fugle og insekter har brug for vand at drikke. Hvis du ikke har mulighed for at etablere en havedam i din have, kan et fuglebad også gøre det.