Skip til hoved indholdet

Lavbundsprojekter

Lavbundsareal - Vandet står som en stor vandpyt på en græsmark

Formålet med lavbundsordningen er at nedbringe udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra kulstofrige lavbundsarealer. Når man tager kulstofrige lavbundsjorde ud af almindelig landbrugsdrift og omdanner dem til vådområder, nedbringer man samtidig udledningen af drivhusgasser og kvælstof til atmosfæren og vandmiljøet, og samtidig forbedres natur og biodiversiteten.

Aktuelle forundersøgelser

Kolding Kommune gennemfører i 2024-2026 en forundersøgelse, som skal kortlægge mulighederne for at etablere et lavbundsprojekt i Brunkær Mose ved Jordrup. Undersøgelsesområdet er ca. 48 ha. Formålet med lavbundsprojektet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra de kulstofrige lavbundsarealer samt gendanne den gamle mose.

Forundersøgelsen gennemføres i samarbejde med et eksternt rådgiverfirma, og består af en teknisk- og en ejendomsmæssig forundersøgelse.

Projekternes gennemførsel er baseret på frivillig medvirken fra lodsejere i projektområdet.

Den tekniske forundersøgelse beskriver de eksisterende forhold, opstiller scenarier for etablering af en mere naturlig hydrologi og ekstensivering af landbrugsdriften samt giver et overslag over anlægsomkostningerne.

Den ejendomsmæssige forundersøgelse beskriver de nuværende ejendomsmæssige forhold for hver af de berørte lodsejere indenfor undersøgelsesområdet og afklarer lodsejernes indstilling til projektets gennemførelse og deres valg af eventuel jordfordeling og kompensation.

Oversigtskort over det mulige lavbundsprojekt ved Brunkær Mose

Oversigtskort over det mulige lavbundsprojekt ved Brunkær Mose (grønne felt). Gul streg er kommunegrænsen.

Forundersøgelse og eventuel efterfølgende realisering af projektet gennemføres med tilskud fra EU´s landdistriktsprogram og Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere på Europakommissionens hjemmeside

Gennemførte forundersøgelser

Kolding Kommune gennemførte i 2015-20127 en forundersøgelse for et projektområde på ca. 81 ha. Formålet med lavbundsprojektet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra de kulstofrige lavbundsarealer. Potentielt kunne projektet have mindsket klimagasudledningen årligt med ca. 755 tons CO2 svarende til en effekt på 15 tons CO2 pr. hektar samt en kvælstoffjernelse på ca. 2,5 tons/år.

Undersøgelsen viste, at det som følge af planlægning af en ny motorvej ikke kunne etableres. Projektet gennemføres derfor ikke.

Se teknisk og biologisk forundersøgelse af Bastrup Mose

Kort over området med Bastrup Mose

Oversigtskort over undersøgelsesområdet ved Bastrup Mose (grønne områder). Motorvejen markeret med rød.

Forundersøgelse og eventuel efterfølgende realisering af projektet gennemføres med tilskud fra EU´s landdistriksprogram og Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere på Europakommissionens hjemmeside

Kolding Kommune gennemførte i 2024 en forundersøgelse, som skulle kortlægge mulighederne for at etablere et lavbundsprojekt ved Koldingvej 41, Lunderskov. Projektområdet var på ca. 13 ha.

Formålet med lavbundsprojektet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer fra de kulstofrige lavbundsarealer.

Forundersøgelsen blev gennemført i samarbejde med et eksternt rådgiverfirma, og består af en teknisk- og en ejendomsmæssig forundersøgelse.

Projekternes gennemførsel er baseret på frivillig medvirken fra lodsejere i projektområdet.

Den tekniske forundersøgelse beskriver de eksisterende forhold, opstiller scenarier for etablering af en mere naturlig hydrologi og ekstensivering af landbrugsdriften samt giver et overslag over anlægsomkostningerne.

Den ejendomsmæssige forundersøgelse beskriver de nuværende ejendomsmæssige forhold for hver af de berørte lodsejere indenfor undersøgelsesområdet og afklarer lodsejernes indstilling til projektets gennemførelse og deres valg af eventuel jordfordeling og kompensation.

Du kan se den tekniske forundersøgelse på denne side, når den foreligger.

Kort, hvor omårdet Koldingvej 41 er markeret

Oversigtskort over det mulige lavbundsprojekt ved Koldingvej 41 (lilla felt). Gul streg er kommunegrænsen.

Forundersøgelse og eventuel efterfølgende realisering af projektet gennemføres med tilskud fra EU´s landdistriksprogram og Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere på Europakommissionens hjemmeside

Aktuelle realiseringer

Gennemførte realiseringer

Lavbundsprojekter finansieres af EU-midler

Det er Landbrugsstyrelsen som administrerer ordningen.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Det Europæskie flag, LDP 2020 logo, Medfinansieret af Den Europæiske Union

Læs mere om landbrug og udvikling af landdistrikter på EU-kommissionen, Udvikling af landdistrikterne

Kontakt

Natur og vand

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.


Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje