Vedligeholdelse af private vandløb

Vandløb, der skal vedligeholdes, omfatter alt, der afleder vand fra vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn til søer, damme og andre lignende indvande, hvor der er afløb.

Vær opmærksom på, at man har pligt til at modtage vand fra højere liggende ejendomme. Man må altså ikke blokere dræn eller opstemme grøfter, så vandet fra andre ejendomme ikke kan komme videre.

Det er bredejeren, der har ansvaret – og pligten – til at føre tilsyn med og udføre vedligeholdelse af private vandløb på egen ejendom og for egen regning (der kan dog i specielle tilfælde være indgået en aftale om fordeling af udgifterne til vedligeholdelse).

I de tilfælde, hvor et privat rørlagt vandløb krydser en vej, er det bredejerne på hver side af vejen, der har pligten til at vedligeholde vandløbet fra hver side af vejen.

Alle vandløb skal vedligeholdes, så skikkelse og vandføringsevne ikke ændres.

Åbne vandløb

For åbne vandløb gælder, at grødevæksten kan begrænses ved grødeskæring, og aflejret materiale som slam og sand kan opgraves. Det er således ikke tilladt af grave i fast bund i vandløbet for at gøre det dybere eller bredere, da det er at betragte som en regulering, der skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvis vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 eller er højt målsat med en A eller B målsætning, skal vedligeholdelsen udføres, så der tages størst mulig hensyn til miljøet i vandløbet. Der skal bl.a. efterlades grøde i selve vandløbet, og kanterne bør slås mindst muligt. Hvis du er i tvivl om miljøforholdene i dit vandløb, bør du indhente oplysningerne hos kommunen, inden du starter vedligeholdelsen.

Der er også mulighed for at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.

Rørlagte vandløb

Vedligeholdelse af rørlagte vandløb omfatter bl.a. udskiftning af rør, tømning af brønde, spuling, rodskæring m.v.

Ved vedligeholdelsen skal det sikres, at røret bevarer sin evne til at aflede vand, så det vand, der modtages på egen ejendom, kan bringes videre uden problemer for én selv eller for opstrøms beliggende bredejere.

Hvis det viser sig nødvendigt helt eller delvist at udskifte (omlægge) rørene i et rørlagt vandløb, kan det foretages med rør med samme dimension, som placeres nøjagtig samme sted som de oprindelige, samtidig med at der ikke lukkes mere vand på røret end tidligere. Udskiftningen betragtes som vedligeholdelse, og kan umiddelbart udføres af bredejeren uden forudgående godkendelse.

Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Udgifterne fordeles blandt de involverede bredejere, som har nytte og gavn af reguleringen.

Nær rørlagte strækninger må ingen foretage beplantning, så der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.

Tilslutning til rørlagte vandløb kræver normalt en tilladelse til medbenyttelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.

Kan der blive tale om erstatningsansvar?

Mangelfuld vedligeholdelse kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme mv. Skader skal kunne henføres til den manglende/dårlige vedligeholdelse af vandløbene.

Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksations-myndigheden. Den, der søger erstatning, indbringer sagen.

Som det første skal du tale med den bredejer, som du tror, er årsagen til problemerne med afvandingen på grund af mangelfund vedligeholdelse.

Først når det ikke er muligt at løse problemerne selv eller sammen med bredejeren, er der mulighed for rejse en vandløbssag hos kommunen som vandløbsmyndighed.

Du kan rejse sagen skriftlig over for kommunen. Den skriftlige henvendelse om en vandløbssag skal indeholde en beskrivelse af:

• Stedet med kortbilag
• Problemet
• Varigheden
• De forsøg på løsninger, som er gjort
• De berørte parter
• Andre oplysninger som har betydning for sagen.

Kommunen vil efterfølgende sende et kvitteringsbrev til dig med eventuelt anmodning om yderligere oplysninger, hvis sagen ikke er belyst tilstrækkeligt.

Efter at sagen er modtaget, vil kommunen kontakte bredejeren, som formodes at være årsag til problemerne og opfordre vedkommende til at udføre den nødvendige vedligeholdelse.

Hvis bredejeren fortsat ikke vedligeholder vandløbet, vil kommunen indkalde til et vandløbssyn med de involverede lodsejere for at finde en løsning på problemet. Der udarbejdes et beslutningsreferat for vandløbssynet, som efterfølgende sendes til parterne.

Resultatet af vandløbssynet kan være:

• Enighed om årsag til problemet. Bredejeren påtager sig vedligeholdelsespligten
• Drænet er udtjent, og skal skiftes (vedligeholdelse vil ikke afhjælpe problemet)
• Der er ikke problemer med afvandingen
• Påbud om at udføre vedligeholdelse

I sidste ende kan kommunen meddele påbud til den bredejer, der er ansvarlig for problemet, om at udføre vedligeholdelsesarbejdet.

Desuden kan kommunen, i de specielle tilfælde hvor der opstår fare for betydelig skade på grund af rørets mangelfulde tilstand, foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning.

Vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009). Lovgivningen kan findes på biblioteket eller på www.retsinfo.dk

By- og Udviklingsforvaltningen, Natur og Vand, Nytorv 11, 6000 Kolding.
Telefon: 79 79 75 76, e-mail: naturogvand@kolding.dk.