Skip til hoved indholdet

Væresteder

Uanset hvilke udfordringer man som menneske oplever i hverdagen, så skal det være muligt for alle at deltage i sociale fællesskaber. Værestederne er derfor skabt for dig, der gerne vil møde ligesindede, få nye venner og deltage i hyggelige aktiviteter.

Formålet med vores væresteder er at sikre deltagelsen i meningsfulde fællesskaber, som forebygger ensomhed. Alle værestederne har hver uge forskellige sociale aktiviteter, og der er mulighed for at mødes med andre til spisning i værestedernes køkkener og caféer. 

Læs herunder mere om de enkelte væresteder:

Kulturhuset - Levisonsvej 22, st, 6000 Kolding. Telefon: 51 18 03 62 

Vækststedet - Fynsvej 54, 6000 Kolding. Telefon: 20 12 58 83 

Savværket - Savværket 6D, 1.sal, 6580 Vamdrup. Telefon: 20 33 48 54

Mere om værestederne

Kulturhuset

Kulturhuset er et aktivitets- og værested for borgere med forskellige sårbarheder og udfordringer i Kolding Kommune. 

Kulturhuset er stedet, hvor brugerne i deres fritid kan mødes og få etableret og styrket deres netværk, samt lave forskellige aktiviteter.

Forældre og andre pårørende er velkomne til at besøge huset.

Hvordan kommer jeg i Kulturhuset

Du behøver ikke at aftale en tid, men kan bare komme direkte ind i Kulturhuset. Det er også muligt at ringe først, og så sørger vi for, at der er en medarbejder, der tager i mod dig. 

Åbningstider 

  • Mandag: klokken 14.00 - 19.00
  • Tirsdag: klokken 14.00 - 21.00
  • Onsdag: klokken 14.00 - 21.00
  • Torsdag: klokken 14.00 - 21.00 
  • Fredag: klokken 12.00 - 18.00 der kan købes frokost fra kl. 12.00. Vi lukker kl. 18.00, hvis ikke der er fest.
  • Sidste søndag i hver måned er Kulturhuset åbent kl. 13.30 - 19.30 eller også der er en aktivitet ud af huset.

Alle dage er der mulighed for at købe aftensmad i tidsrummet mellem kl. 17.00 - 17.30. Husk tilmelding senest kl. 15.00, dette gør du enten ved at skrive dig på sedlen der hænger ved caféen i Kulturhuset eller ved at ringe til Kulturhuset på tlf: 51 18 03 62. 

Målsætning

  • At skabe et aktivitets- og værested med stor brugerindflydelse.
  • At huset er brugernes hus, hvor de kan mødes og få etableret og styrket deres netværk.
  • At give brugerne mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter.
  • At iværksætte aktiviteter efter efterspørgsel.
  • At cafeen er åben i husets åbningstid og kan tilbyde muligheden for at købe sund og ernæringsrigtig mad.

Kulturhuset - Caféen 

Caféen har åbent i Kulturhusets åbningstid. På hverdage mellem klokken 17.00 og 17.30 kan dagens varme ret købes. 

HUSK tilmelding til aftensmad senest kl. 15.00 samme dag som du ønsker at spise i Kulturhuset - du kan sagtens tilmelde dig for flere dage af gangen. Ring på telefon 51 18 03 62 for tilmelding. 

Aftensmad serveres i mellem kl. 17.00 - 17.30. 

OBS: der kan forekomme ændringer i madplanen ved eksempelvis sygdom, fejlleveringer og lignende - se evt. vores Facebookside eller ring på 51 18 03 62. 

Madplanen kan hentes i Kulturhuset eller ses på Kulturhusets Facebookside. 

Her tilbydes fritidslignende aktiviteter samt socialt samvær. Tilbuddet er for voksne med forskellige sårbarheder og udfordringer. Der er ikke visitation til Vækststedet og Savværket. 

Tilbuddene på Vækststedet og Savværket:

  • Socialt samvær
  • Netværksgrupper
  • Ungegruppe (18 – 30 år)
  • Ture ud af huset
  • Idrætsaktiviteter som boldspil, badminton, fitness med mere
  • Kreative værksteder som glasværksted, maling, filtning, smykker med mere
  • Musik
  • Deltage i madlavning samt planlægning af køkkenaktiviteter
  • Deltage i fælles måltider

Hvordan kommer jeg på Vækststedet og Savværket?

Du behøver ikke at aftale en tid, men kan bare komme direkte ind på Vækststedet og Savværket. Det er også muligt at ringe først, og så sørger vi for, at der er en medarbejder, der tager i mod dig.

Indflydelse og samarbejde på Vækststedet og Savværket

På Vækststedet og Savværket har du mulighed for indflydelse og samarbejde om dagligdagen. En gang om måneden har vi fællesmøde, hvor formålet er at debattere og planlægge fremtidige aktiviteter, arrangementer og meget andet. 

Væksstedet

Vækststedets åbningstider:

Mandag : 8.30 – 16.00
Tirsdag : 8.30 – 19.30
Onsdag : 8.30 – 19.30 
Torsdag : 8.30 – 19.30
Fredag : 8.30 – 15.30
Søndag : 13.30 – 19.30

Køkken Vækststedet

På Vækststedet er der mulighed for at købe frokost alle dage i caféen. 

Pris for frokost 20,00 kr.  

Frokost mandag til fredag kl. 12.00 - torsdag dog kl. 11.30.

Husk tilmelding til frokost senest kl. 10.00 hvis du vil være sikker på, at kunne spise med. 

På nedenstående dage kan man købe aftensmad kl. 17.00 -  17.30: tirsdag - torsdag - søndag.

Husk tilmelding til aftensmad senest kl. 16.00 hvis du vil være sikker på, at kunne spise med. 

Pris for aftensmad 40,00 kr. 

Madplanen kan hentes på Vækststedet eller ses på Vækststedet og Savværkets Facebookside. 

Savværket

Savværkets åbningstider:

Mandag : 9.00 – 15.30
Tirsdag :  Lukket
Onsdag :  11.00 – 19.00
Torsdag : Lukket
Fredag :   9.00 – 14.00

Køkken Savværket

På Savværket kan du købe aftensmad hver onsdag kl. 17.00 - 17.30. Husk tilmelding senest kl. 14.00 hvis du vil være sikker på, at kunne spise med. 

Pris for aftensmad 40,00 kr. 

Madplanen kan hentes på Savværket eller ses på Vækststedet og Savværkets Facebookside. 

Følg os på Facebook

Her kan du følge med i de ugentlige aktivitets- og samværstilbud på henholdsvis Kulturhuset og Vækststedet, Savværket:

Kulturhuset Levisonsvej

Vækststedet, Savværket

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje