Ungerådgivningen

Målgruppen i Ungerådgivningen er unge i livsfasen ung. Man er i livsfasen ung fra 9. klasse og indtil man har afklaret sin forsørgelse eller er fyldt 30 år.

Ungemålgruppen er inddelt i 3 målgrupper:

Ungehandicap

Målgruppen er unge fra 9. klasse til 18 år, herefter Ungestøtte 18-22 år.

Hovedprincippet i Barnets Lov er, at den unge i videste muligt omfang skal have kompensation for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.

Målet er, at både familie og den unge kan leve så normalt som muligt på trods af- og med den unges handicap.

Hjælpen til familien kan blandt andet bestå af:

• Almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap.
• Tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer m.v.
• Hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Ungehandicap skal hjælpe med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Ungehandicap oplyser om relevante støttemuligheder og sørger for at drøfte familiens samlede situation grundigt.

Det er væsentligt at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med forældrene, der har udfordringerne tæt på, og kender hele familiens situation og dagligdag.

Udsatte unge

Målgruppen er unge fra 9. klasse til 18 år, herefter Ungestøtte fra 18-22 år.

Ungerådgivningen tilbyder hjælp til unge med behov for særlig støtte. Formålet med støtten er, at skabe bedst mulige vilkår for den unge og have øje for, at den unge bliver i stand til at have en selvstændig tilværelse med uddannelse eller job, bolig og netværk.

Hjælp efter Barnets Lov om særlig støtte forudsætter normalt, at der er foretaget en afdækning eller en ungefaglig undersøgelse, og at der på baggrund af afdækning eller ungefaglig undersøgelse er et socialt støttebehov.

Unge med funktionsnedsættelser - handicap, psykiatri eller sociale problemer

Målgruppen er unge fra 18 til 30 år med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller svære sociale problemer.

Indsatser bevilges efter Serviceloven.

Voksenudregningsmetoden, VUM, bidrager til, at sagsbehandlingen for unge med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer er tidssvarende, lovmedholdelig og af god kvalitet.

Metoden understøtter en systematisk udredning af unges ønsker, funktionsevne og behov for støtte samt tilrettelæggelsen af en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces fra sagens opstart til opfølgningen herpå.

Unge mellem 18 og 29 år der får hjælp og støtte i Socialfagligt Center har udfordringer relateret til psykiatri, autisme, spiseforstyrrelser, misbrug, handicap og udsathed. Nogle unge har komplekse problemstillinger, mens andre unge har enkelte problematikker.

Fælles for sagsbehandlingerne er, at:

• Hjælpen og støtter bygger på det generelle princip, at den enkelte har ansvar for sig selv og sin familie, og på den enkeltes ansvar for at udnytte egne potentialer til at skabe en bedre udvikling i det omfang det er muligt.
  Det betyder, at behovet for hjælp og støtte tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges behov og forudsætninger eller muligheder hos forældrene.
• Den unge skal, jf. retssikkerhedslovens §4, have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.
  Det betyder, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Samtidig skal unge, der sørger om eller får hjælp, medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre hvilken hjælp de er berettiget til. Hvis den unge/forældre ikke medvirker hertil, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, skal myndighed behandle sagen på det foreliggende grundlag-
• I handicapsager skal der være særligt fokus på, at oplyse sagerne tilstrækkeligt med henblik på, at sikre den rette afgrænsning af målgruppen samt undgå sager, der hjemvises af Ankestyrelsen. Det er jf. lovgivningen og officialprincippet kommunens ansvar at oplyse en sag tilstrækkeligt.