SETION skaber bæredygtige jobs, som gavner alle parter
Rasmus Gøtzsche Jensen, direktør hos SETION
Som en lille lokal virksomhed i Kolding er det en prioritet hos SETION at gøre en forskel og tage et socialt ansvar. Det gør de ved at skabe bæredygtige jobs målrettet borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket ikke er mere kompliceret eller krævende end at ansætte enhver anden medarbejder. Udviklingen gavner både på de nye medarbejdere, de eksisterende medarbejdere og arbejdsmiljøet!
Fællesskabet er vigtigt – pludselig deltager medarbejderne i frokost og bidrager til arbejdskulturen
Flere af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet, som SETION har hjulpet i arbejde, har fra starten været introverte og været uden selvtillid. Det er dog et billede der ændrer sig efter kort tid. Medarbejderne begynder at byde aktivt ind på arbejdspladsen, ved fx at gå med til frokost, foreslå hvordan arbejdstimerne kan øges, planlægge arbejdsdagen og i det hele taget bidrage positivt til kulturen, det kollegiale fællesskab og forretningen i almindelighed. Denne forandring skyldes i høj grad, at medarbejdernes selvtillid og selvværd vokser. Det understreger Rasmus Gøtzsche Jensen, direktør hos SETION:
”Vi kan se en mærkbar effekt, når de lige så stille kommer ind i rutinerne. Medarbejderne bliver gladere, og de mere åbne, og den sociale del begynder at blive en større faktor i deres arbejdsliv. De har mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor der er plads til at de er, som de er.”
Hvis en virksomhed vil hjælpe mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job er det ifølge SETION vigtigt at tilpasse opgaverne efter de sårbare menneskers ønsker og behov, Det skyldes, at medarbejderne skal have tid til at udvikle sig og blive bedre til opgaverne, imens der tages hensyn til den enkeltes situation.
”Det giver os noget, at hjælpe andre!”
Når SETION har valgt at byde en ny medarbejder fra kanten af arbejdsmarkedet velkommen, er det fordi at SETION ikke finder det særligt krævende eller besværligt at skabe bæredygtige jobs og dermed gøre en forskel. Det er vores erfaring, at virksomheden får et positivt udbytte målt imod en lille investering i form af tid. Det er nemlig ikke anderledes som enhver anden medarbejder, der skal rutinernes i virksomhedens opgaver og arbejdsmetoder, mener Rasmus Gøtzsche Jensen:
”Jeg tror, at mange sidder med en oplevelse af at det er meget svært og krævende at hjælpe medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde. Der er ikke kompliceret. Man skal afsætte en smule tid til at holde et møde i ny og næ, hvor man taler med medarbejderen og kontaktpersonen fra jobcentret.”
Udviklingen sker både fagligt og personligt, og det smitter af på virksomhedens arbejdsmiljø med en positiv effekt. De øvrige medarbejdere mærker også en forandring, fordi de udvikles på en ny måde. De får nemlig et større ansvar i dagligdagen, som involverer dem i den sårbare medarbejders udvikling. Der sker en kædereaktion, der bidrager til hele arbejdspladsen, som også giver virksomheden en glæde i at hjælpe andre, siger Rasmus Gøtzsche Jensen:
”Vores eksisterende medarbejdere har et lederansvar for andre end sig selv, og det vokser de af. Så det, at der kommer et andet liv og andre typer af mennesker ind på kontoret er med til at sætte et præg på dagligdagen. Jeg kan mærke, hvordan det giver os noget.”
SETIONs indsats gjorde dem bemærket
SETION modtog prisen SammenomJOB, som en anerkendelse for den forskel, de gør i lokalsamfundet. Prisen er et symbolsk bevis på, at SETIONs tilgang er den helt rigtige, både til ny arbejdskraft og at give en ekstra hånd til dem der har brug for det: ”Prisen SammenomJOB er bevis på at det vi gør, er rigtigt. Både i vores tilgang til at have medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet ansat, og at de skal være glade, når de er her. Det giver også mere engagerede medarbejdere, som er med til at løbe den ekstra mil for virksomheden. Det er et kæmpe skulderklap for os, som ny lille virksomhed i lokalsamfundet.”