Skip til hoved indholdet

Udbud af ydelser

Kolding Kommune er løbende i udbud på forskellige slags opgaver.

Udbud af varer og tjenesteydelser bliver varetaget af afdelingen Indkøb og Udbud.

I Indkøb og Udbud har vi ansvaret kommunes mange udbud på varer og tjenesteydelser, det gælder alt fra bleer til vejskilte og fra glatførebekæmpelse til madudbringning.

I Kolding E-handler vi alt hvad der kan e-handles og anvender indkøbssystemet Tellis. Alle udbud sker også digitalt – her anvendes systemet Comdia.

Mere om udbud

Kolding Kommune anvender det elektroniske udbudssystem Comdia. Kommunens udbud vil derfor være at finde i dette system.

Kolding Kommune udsender ikke nyhedsbreve om udbud.

Al korrespondance mellem tilbudsgiverne og Kolding Kommune vil under udbudsprocessen foregår via det elektroniske udbudssystem.

Som tilbudsgiver kan du hente en Vejledning til systemet. Vejledningen findes fra forsiden. Klik på Teknisk support på forsiden.

Har du behov for hjælp til din registrering eller tekniske spørgsmål til brug af systemet, så er du velkommen til at kontakte Comdia Support på telefon 7199 3672 hverdage kl. 9 -15 eller på support@comdia.com.

Comdia (Kolding Kommunes leverandørportal)

Link til udbud af ad hoc buskørsel via Comdia

Udbuddet omfatter etablering af et dynamiske indkøbssystem som anvendes til miniudbud af ad hoc buskørsel til samtlige af Kolding Kommunes afdelinger og institutioner. Kolding Kommune anvender det dynamiske indkøbssystem, når der er behov for en ad hoc buskørsel, ved at sende en opfordring til deltagerne i systemet om at afgive tilbud.

Det dynamiske indkøbssystem omfatter bl.a. buskørsel til konferencer, skoleturer, uddannelsesture, ekskursion, udflugter, koncerter m.fl., hvor Kommunen ikke på anden vis er aftalebelagt, eller benytter egne busser.

Det dynamiske indkøbssystem er nu etableret, og der er åben for løbende ansøgninger. Ansøgninger behandles med en frist på 10 hverdage.

Link til dynamisk indkøbssystem via Comdia

Kolding Kommune har løbende behov for, at indkøbe biler. Det dynamiske indkøbssystem omfatter indkøb af personbiler, varebil og busser. Kolding Kommune har derfor etableret et dynamisk indkøbssystem, hvori alle potentielle leverandører kan søge om optagelse, og byde på de konkrete miniudbud der sendes igennem.

Ved spørgsmål kontakt: fleet@kolding.dk 

Her kan du søge om optagelse på Kolding Kommunes leverandørliste – Indkøb af udendørs anlægsydelser (Comdia)
 
Leverandørlisten omfatter indkøb af udendørs anlægsydelser til Kolding Kommunes skoler. Leverandørlisten er et indkøbssystem til indkøb og anlæggelse af udendørs anlægsområder såsom legepladser, fitnessarealer, multibaner mv. Kun dem som optages på leverandørlisten kan blive inviteret til at afgive tilbud, uanset den offentliggjorte aftales værdi.

Indkøbssystemet er designet til at kunne rumme enhver leverandør som opfylder egnethedskravene og tilbyder ydelser relateret til følgende produktkategorier:

  • Traditionelle legepladser
  • Naturlegepladser
  • Udendørs fitnessarealer
  • Multibaner
  • Parkour
  • Legeredskaber
  • Andet 

Samtlige Kolding Kommunes skoler er forpligtede til at anvende dette indkøbssystem når de skal indkøbe de omtalte produkter og ydelser. Desuden er alle andre enheder i Kolding Kommune berettiget til at anvende indkøbssystemet.

Ansøgninger vil løbende blive behandlet gennem udbudssystemet Comdia. 

Når Kolding Kommune køber ind er vi underlagt EU-udbudsregler herunder EU-tærskelværdier: Tærskelværdier. Tærskelværdierne er de beløbsgrænser, der afgør, hvilke regler en offentlig kontrakt er omfattet af.

Kort sagt så skal alle tjenesteydelser og varekøb der samlet set for Kolding Kommune overstiger tærskelværdierne i EU-udbud. Som udgangspunkt bliver værdierne beregnet over en 4-årig periode.

Er forbruget under tærskelværdien, men over 500.000 kr. skal der som minimum laves en markedsafklaring eller en tilbudsindhentning, inden der kan indgås kontrakt.

Kolding Kommune benytter sig som hovedregel af SKI aftaler – du kan finde gældende SKI aftaler her: Se alle aftaler - SKI. Så er du f.eks. leverandør af møbler, så skal du være leverandør på en SKI aftale for at levere til Kolding Kommune. På Se alle udbud - SKI kan du følge med i hvornår SKI sender udbud ud. Du kan læse mere om hvordan du bliver SKI leverandør her Vil du være SKI-leverandør? - SKI

Udover SKI benytter Kolding Kommune sig af fællesudbud med andre kommuner i udbudsfællesskabet KomUdbud. Du kan læse om KomUdbud her Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012.

Kolding Kommune laver også egne udbud (både EU-udbud og tilbudsindhentninger). Kolding Kommune har ikke lovhjemmel til at stille krav om at leverandøren skal være en Kolding virksomhed. Du kan læse om udbudsreglerne her Vejledninger og guides på udbudsområdet.

Alle udbud i Danmark bliver annonceret på udbud.dk - Find samarbejde mellem virksomheder og det offentlige | udbud.dk – her kan man holde sig opdateret og søge på relevante udbud. Kolding Kommunes udbud kan du også finde på Comdia

Hvis man skal byde på et udbud skal man sætte sig godt ind i udbudsmaterialet og fremsende alt det der kræves, herunder en ESPD. Du kan læse om ESPD her ESPD – Det fælles europæiske udbudsdokument

Såfremt alt det efterspurgte materiale ikke fremsendes, ikke fremsendes rettidigt eller hvis materialet er mangelfuldt vil man som udgangspunkt blive udelukke fra konkurrencen. Loven giver kun ringe mulighed for at rette op på fejl og mangler.

Kolding Kommune benytter sig pt. af et dynamisk indkøbssystem (DIS) på følgende 3 områder. Her har alle der opfylder kravene mulighed for at blive optaget, og dermed deltage i udbuddene:

  • Ad hoc buskørsel
  • Biler (personbiler, varebiler, ladvogne og busser)
  • Legepladser

Ved et DIS ”genåbnes” konkurrencen hver gang der er behov for et indkøb og leverandøren tildeles derfor opgaver løbende som de konkurrenceudsættes.

Små aftaler: Kolding Kommune benytter sig også af små aftaler på områder hvor Kommunes forbrug ikke er så stort. Hvis man vil være leverandør på de små aftaler kræver det følgende:

  1. Området må ikke i forvejen være dækket af en SKI-aftale eller egen aftale
  2. Leverandøren skal kunne levere ud til alle institutioner/afdelinger i Kolding Kommune
  3. Leverandøren skal tilbyde Kolding Kommune en fornuftig rabat
  4. Leverandøren skal være indstillet på at lave et katalog der kan indlæses i vores E-handelssystem, med passende billeder og tekst.
  5. Leverandøren skal kunne lave en elektronisk faktura der lever op til kommunens krav
  6. Leverandøren skal være indstillet på at de ca. en gang årligt bliver kontrolleret. Såfremt der findes fejlfaktureringer skal disse tilbagebetales til Kolding Kommune
  7. Leverandøren skal være indstillet på at der indgået en kontrakt der beskriver diverse forhold som hvilke gebyrer der må opkræves, hvad levering må koste, hvor lang tid må en levering tage fra bestilling, hvor ofte og med hvilket indeks kontrakten må reguleres osv.
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje