Social og Arbejdsmarked i Kolding Kommune arbejder målrettet for at virksomhederne i at skabe bæredygtige jobs. De mange virksomheder fortjener at blive anerkendt for deres store indsats. Derfor har Social- og Arbejdsmarked med bidrag fra Koldings Arbejdsmarkedsråd skabt en pris, der hylder virksomheder, der skaber bæredygtige jobs. Prisen hedder SammenomJOB og signalerer, at vi står sammen om at skabe bæredygtige jobs.
Med prisen SammenomJOB er er der desuden skabt en platform for fortællingen om jeres erfaringer og indsatser. Håbet er dermed at Kolding Kommune sammen med SammenomJOB prismodtagerne kan inspirere og motivere andre virksomheder til også at gøre en forskel ved at skabe bæredygtige jobs.
Alle arbejdspladser kan indstilles til prisen, og alle er velkommen til at indstille.
Bæredygtige jobs handler om os alle
Selvom prisen SammenomJOB blandt andet fokuserer på at skabe jobs til mennesker, der døjer med ledighed og andre psykiske eller fysiske udfordringer, så handler prisen om mere end social ansvarlighed.
Bæredygtige jobs er også med til at sikre at virksomhederne får skabt et arbejdsliv, hvor medarbejderne kan holde i længere tid inden pension. At skabe bæredygtige jobs handler dermed om at skabe et godt arbejdsliv for os alle - både den ledige, direktøren og medarbejderne. En opgave der er vigtig, hvis der også i fremtiden skal sikres nok arbejdskraft.
Hvad er bæredygtige jobs?
Bæredygtige jobs sikrer mangfoldigheden på arbejdsmarkedet, inkluderer mennesker med brug for støtte og forebygger mistrivsel og unødigt slid på arbejdsmarkedet.
Dette gøres ved eksempelvis at fordele arbejdsopgaverne bedre, så de faste medarbejdere får færre opgaver, som ufaglærte eller personer der kun kan arbejde få timer i ugen, i stedet kan varetage.
Læs også fortællingerne nedenfor, som fremhæver hvorfor prisen SammenomJOB er sat i verden:
SammenomJOB er en gevinst for virksomhederne, de ledige og for Kolding Kommune
Virksomhederne står ikke alene, når de skaber bæredygtige jobs
Sådan skaber du bæredygtige jobs
Kolding Kommune kan ikke skabe bæredygtige jobs alene. SammenomJOB skal derfor være en fælles bevægelse, der arbejder for et inkluderende arbejdsmarked, hvor medarbejdere trives uden unødigt slid. Vil du være med til at stå SammenomJOB, sikre fremtidens arbejdsmarked og anerkende dine medarbejdere for den forskel, de gør i hverdagen?
Kontakt Virksomhedsservice på tlf. 79 79 74 00 eller vservice@kolding.dk
De 5 kriterier for prisen
Minimum 3 ud af de 5 kriterier skal opfyldes for at en virksomhed kommer i betragtning til at blive en del af SammenomJOB holdet. Læs mere om de 5 kriterier her: