Gasfyr

Gasfyr-anlægget består hovedsageligt af følgende komponenter, der spiller en vigtig rolle for anlæggets drift. Disse komponenter skal løbende vedligeholdes og udskiftes ved eventuelle defekter. Der skal ligeledes udføres regelmæssig kontrol for at sikre stabil drift.

Ventiler styrer og regulerer vandflowet i gasfyranlægget. Der er i anlægget placeret flere former for ventiler med forskellige formål.

Ventiler skal motioneres for at sikre, at disse ikke sætter sig fast. Det er vigtigt, at ventilerne efterfølgende indstilles korrekt. Det er en fordel at notere ventilens indstilling inden motionering

Afspærringsventiler er placeret på både frem og retur, og anvendes til at lukke af for vandet. Dette giver mulighed for at udføre vedligehold og reparation under sikre forhold.
Hovedafspærringsventilerne er placeret ved gastilslutningen i bygningen.

Reguleringsventiler regulerer vandmængden, og anvendes til regulering af flow, tryk eller temperatur.
Strengreguleringsventiler sikrer at varmen fordeles korrekt i stigestrengene.

Kontraventiler forhindrer tilbageløb, således vandet kun løber i én retning.
Kontraventiler anvendes bl.a. i radiatorkredse med blandesløjfer.

Termometre måler vandtemperaturer i rørføringer, og er afgørende for overvågning og kontrol af korrekte driftstemperaturer.

Termometre skal kontrolleres for fejlvisning. Dette kan gøres ved at skrue i enden af føleren og justere termometrene ift. deres placering (f.eks. ved at bytte rundt på termometre på frem og retur). Det skal kontrolleres, at temperaturen falder/stiger, som den skal.

Trykmåleren viser, vandtrykket i centralvarmeanlægget. Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt tryk. Trykzonen ligger normalt mellem 1-1,5 bar. I større bygninger med flere etager bør trykket ligge mellem 1,5-2 bar.

Trykmåleren skal kontrolleres for det nødvendige tryk. Hvis trykket er uden for det anbefalede område, skal du tilføje eller frigive vand fra centralvarmevandet. Dvs. hvis trykket er under 1 bar, skal der påfyldes vand.

Snavssamleren renser forsyningsvandet for eventuelle urenheder.

Filteret i snavssamleren skal renses for at undgå tilstopning af rør, der kan resultere i manglende varmetilførsel.

Gasmåleren viser, hvor mange m3 af gas, der indfyres i anlægget. Gasmåleren anvendes i forbindelse med afregning fra gasforsyningen.

Gasmåleren kontrolleres og vedligeholdes af gasselskabet. Det er deres pligt at sikre, at denne måler rigtigt og regulerer faktura herefter.
Har du mistanke om, at måleren viser fejl, kan du kontakte gasselskabet.

Trykreduktionsventilen beskytter øvrige komponenter i systemet mod overbelastning på grund af for højt tryk.
Hvis trykket i gasledningen er for højt, og overstiger grænsen for den indstillet værdi af trykaflastningsventilen, vil der frigives overskydende tryk.

Trykreduktionsventilen skal indstilles manuelt til at overholde det maksimalt tilladelige tryk i systemet.
Generelt bør det løbende kontrolleres, at ventilen har mulighed for at frigive tryk og, at denne ikke er blokeret.

Temperaturføleren måler temperaturen i varmeforsyningen fra gasfyret. Temperaturføleren er placeret på både frem og retur, og registrerer temperaturændringer. Temperaturføleren kan være forbundet til styringssystem (CTS/ECL) eller et vejrkompenseringsanlæg.

Temperaturføleren skal kontrolleres for visuelle tegn på skade, slid eller korrosion. Hvis temperaturerne afviger betydeligt fra den forventede værdi, eller viser uregelmæssige udsving, kan dette være tegn på, at føleren ikke registrerer korrekt.

Et vejrkompenseringsanlæg regulerer fremløbstemperaturen til centralvarmen afhængigt af udetemperaturen. Vejrkompenseringsanlægget kan afhjælpe dårlig afkøling og spare unødigt varmeforbrug.

Temperaturfølerne til vejrkompenseringsanlægget bør kontrolleres for at undgå fejlvisning.
Følerne bør ikke placeres i direkte sollys eller tæt på varmegivere.

Ekspansionsbeholderen sørger for at udligne eventuelle trykforskelle i centralvarmeanlægget, som typisk sker ved temperaturforskelle.

Ekspansionsbeholderen er udstyret med en trykmåler, der skal kontrolleres én gang om måneden for at sikre tilfredsstillende vandmængde.

Sikkerhedsventilen sikrer, at eventuel for højt tryk i centralvarmeanlægget frigives, hvormed rørbrud undgås.

Sikkerhedsventilen kontrolleres ved at dreje ventilen lidt, indtil der løber vand ud af overløbsrøret. Hvis en sikkerhedsventil ikke fungerer korrekt, skal denne udskiftes.

Øvrige komponenter:

Gasfyret er forsynet med en overkogstermostat, der overvåger temperaturen i fyret, og beskytter mod overophedning.

Når temperaturen når eller overstiger det acceptable niveau, aktiverer overkogstermostaten normalt en automatisk afbrydelse af gasfyret.

Overkogstermostaten skal genindkobles efter udløsning. Se evt. i manualen til dit gasfyr.

Hvis fyret har været meget højt oppe i temperatur, skal du først genindkoble overkogstermostat når temperaturen er faldet.

Gasfyr med åbent forbrændingskammer og gasblæsebrændere er forsynet med aftrækssikring, hvorved fyringen automatisk afbrydes, hvis røgafkastet blokeres.

Aftrækssikringen vil slå fra ved forskellige forhold for at forhindre farlige situationer. Dette gælder bl.a. ved forstoppelse i skorstenen/aftrækket eller kraftig blæst.

Aftrækssikringen skal genindkobles efter udløsning. Se evt. i manualen til dit gasfyr.

Typer af gasfyrede kedelanlæg

Der findes 2 almindelige typer af anlæg:

1. Ikke kondenserende kedel med gasblæsebrænder (typisk ældre anlæg)
   Et ikke-kondenserende kedelanlæg er et ældre opvarmningsanlæg, hvor varmen fra forbrændingen ikke udnyttes. I et ikke-kondenserende kedelanlæg er der placeret en shunt, der regulerer temperaturerne i systemet, således temperaturen i vandet, der returneres til kedlen, holdes over røggassens dugpunkt. Dette sikrer, at der ikke sker kondensering, hvormed korrosion og termisk chok undgås.
2. Kondenserende kedel med gasblæsebrænder
   En kondenserende kedel udnytter og genvinder varmen fra den vanddamp, der produceres under forbrænding af gassen. Kedlen forsynes med returvand, der har en temperatur under røggassens dugpunkt. Det medfører, at vanddampen i røggassen afkøles så effektivt, at der opstår kondensdannelse. Denne type fyr er korrosionsbestandigt og forsynet med en aftapningsmulighed for kondensatet.
   I en kondenserende kedel er det muligt at køre med lavere fremløbs- og returtemperaturer.
   Kondenserende anlæg er kendetegnet ved at have en vandlås og rørforbindelse til afløb.

Temperaturforhold

En korrekt temperatur er imellem 55-60 °C for nyere kedler, og over 60 °C for ældre kedler. Jo lavere temperaturer, desto mindre naturgas bruger du.

Det er væsentligt, at temperaturerne i gasfyranlægget overholder det, der anbefales, for at sikre optimale betingelser for rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand. For høje temperaturer kan bl.a. medføre øget energitab og for lave temperaturer kan bl.a. medføre bakterievækst.
Det anbefales at opretholde en temperatur på 55 °C i fremløb til det varme brugsvand.

Afkøling

Temperaturforskellen mellem frem og retur fortæller, hvor god varmesystemets afkøling er, og dermed, hvor godt energien udnyttes. Ved en dårlig afkøling er temperaturforskellen lav, hvilket betyder, at returtemperaturen er for høj. Dette er et tegn på, at varmen gennem systemet ikke udnyttes optimalt. Returtemperaturen bør ikke overstige 35 °C.

Afkølingen er som regel bedst om vinteren, hvor varmen udnyttes til opvarmning. Afkølingen kan være mindre om sommeren, hvor varmen kun benyttes til varmt brugsvand i tilfælde af sommerluk.

Temperaturkontrol

Regelmæssig kontrol af temperaturer i gasfyranlægget er vigtig for at opretholde optimale driftsforhold. Det kan herved sikres, at fremløbstemperaturen er i overensstemmelse med de aktuelle opvarmningsbehov.

Temperaturerne kan kontrolleres ved følgende:

1. Kontrollere termometeret på gasfyrets fremløb og returløb
   • Returtemperaturen bør være 30 °C eller lavere, og bør ikke overstige 35 °C
2. Kontrollere termometrene ved brugsvandsanlægget
   • Temperaturen på brugsvandets fremløb bør være 55 °C
3. Kontrollere termometeret på fremløb og returløb i centralvarmeanlægget (radiatorkredsen)
   • Fremløb- og returtemperatur skal være så lave som mulige og stadig dække varmebehovet

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til regulering af temperaturer, skal du kontakte Servicesektionen

Vandmængde og tryk

For at sikre, at gasfyret kører effektivt, skal det kontrolleres, at centralvarmeanlægget har det nødvendige anlægstryk. Hvis trykket er under 1 bar, skal der påfyldes vand på centralvarmeanlægget.

Dette gøres ved følgende:

1. Cirkulationspumpen til centralvarmeanlægget og gasfyr slukkes
2. Påfyldningsslangen tilsluttes på koldtvandshanen
3. Påfyldningsslangen monteres på påfyldnings-/tømmehanen
4. Koldtvandshanen åbnes, hvorefter påfyldnings-/tømmehanen åbnes langsomt
5. Centralvarmeanlægget fyldes indtil, der vises det nødvendige tryk på trykmåleren (1,5 bar)
6. Påfyldnings-/tømmehanen lukkes, hvorefter koldvandshanen lukkes
7. Påfyldningsslangen afkobles
8. Cirkulationspumpen til centralvarmeanlægget og gasfyr tændes

Det er vigtigt, at du ikke forlader varmecentralen, når anlægget påfyldes vand, og at du løbende kontrollerer, om det rigtige tryk er nået. Der må kun efterfyldes med vand, når kedlen er afkølet. Derudover skal hovedafbryderen være slukket. Se evt. betjeningsvejledningen til dit gasfyr.

Hvis der ofte er behov for vandpåfyldning og/eller, at trykket falder hurtigt efter vandpåfyldning, kan det indikere et problem som f.eks. lækage i systemet.

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til regulering af vandmængde, skal du kontakte Servicesektionen

Fugt

Det er vigtigt at være opmærksom på fugtforholdene i det rum, hvor dit gasfyr er installeret. Hvis der er en betydelig mængde fugt, kan dette ofte indikere problemer med aftrækssystemet, lækager eller andre tekniske fejl. I dette tilfælde skal gasfyret afbrydes, og rummet skal udluftes ved at åbne døre og vinduer. Kontakt en servicetekniker og undlad at genstarte, før problemet er løst, for at undgå yderligere risici.

Er du i tvivl eller oplever problemer med fugt, skal du kontakte Servicesektionen

Gaslugt/Gasmangel

Gaslugt kan være en indikation af en potentiel lækage. Hvis du bemærker en lugt af gas, skal du straks lukke for gasstophanen for at afbryde gasforsyningen. Åbn døre og vinduer og kontakt en tekniker.

Hvis du oplever gasmangel, skal du først undersøge, om gasforsyningen er åben. Dette gøres ved at tjekke gasstophanen eller andre relevante ventiler.

Er du i tvivl eller oplever problemer med gaslugt/gasmangel, skal du kontakte Servicesektionen

Rengøring af snavssamler

Gasfyret har et snavsfilter monteret på centralvarmeanlægget. Filteret skal kontrolleres og renses regelmæssigt.

Dette gøres ved følgende:

1. Gasfyret slukkes på hovedafbryderen eller på styringssystemet.
2. Ventilerne på hver side af filteret lukkes.
3. Filteret afmonteres og renses. Dækslet til filteret skal fjernes.
4. Filteret skylles med vand til det er fri for snavs.
5. Filteret sættes i igen. Det skal sikres, at dækslet er lukket.
6. Ventilerne på hver side af filteret åbnes
7. Gasfyret tændes på hovedkontakten eller på styringssystemet.

Du skal være opmærksom på, at dette kan medføre, at der tilføres luft til anlægget som kan forårsage luftpropper i radiatorer. Det kan derfor være nødvendigt at udlufte radiatorer samt påfylde vand på anlægget.

Vidste du, at hvis snavsfilteret ikke bliver holdt ren, kan elforbruget stige med 20%?

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til rengøring af snavssamler, skal du kontakte Servicesektionen

3.2 Styring (CTS og ECL)

Styringssystemer som CTS og ECL giver mulighed for automatisk at kontrollere og overvåge driftsforholdene. For at sikre, at gasfyret overholder de ønskede driftsparametre, skal du regelmæssigt kontrollere de indstillede værdier, såsom temperaturer, tryk og andre set-punkter. Du skal sikre, at driftsforholdene svarer til de aflæste værdier på de gældende komponenter i anlægget.

Styringssystemer giver også mulighed for at analysere data over en given tidsperiode. Du kan med fordel sammenligne driftsdata over en periode, og dermed identificere driftsmønstre og eventuelle variationer, der kan afdække potentielle problemer.

Styringssystemer giver meddelelser om fejl eller advarsler, der kan opstå i forbindelse med driften. Dette kan f.eks. indikere fejl i komponenters registrering af temperaturer og tryk. Disse meddelelser skal øjeblikkeligt håndteres.

Ved fejlfinding og hjælp til styring og regulering, skal du kontakte Servicesektionen

Temperaturkontrol

For at sikre en energieffektiv drift er det vigtigt, at temperaturer i gasfyranlægget overholder det anbefalede. Hvis anlæggets temperaturer er for høje, kan det medvirke til øget varmetab og føre til højere energiomkostninger.

En lav returtemperatur for et kondenserende gasfyr medfører bedre kondensering, hvilket gør det muligt at opnå en ekstra udnyttelse af gassen. Det er derfor vigtigt, at returtemperaturen holdes så lav som muligt. Returtemperaturen skal som minimum være lavere end røggassens dugpunktstemperatur, typisk omkring 58 °C. Returtemperaturen er meget afhængig af indregulering og styringen af varmeanlægget. En lavere varmekurve vil normalt give en lavere returtemperatur.

Vidste du, at ved at sænke rumtemperaturen med 1 grad kan du reducere det samlede varmeforbrug med cirka 5%?

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til regulering af temperaturer, skal du kontakte Servicesektionen

Røggas

Ved ikke-kondenserende gasfyr, hvor røggassen ikke kondenseres, vil der opstå et øget røggastab. Dette medfører et øget energiforbrug. Det er derfor vigtigt at holde dette tab på et acceptabelt niveau, typisk mellem 5-7% ved minimumslast, for at sikre en effektiv og økonomisk drift af fyret. Røggastabet kan nedbringes ved præcis indregulering af brænderen og ved at reducere den indfyrede effekt

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til indregulering af brænderen, skal du kontakte Servicesektionen

Isolering

Isolering af varmerør er afgørende for at reducere energitabet og opnå en mere effektiv drift. Varmerør bør isoleres uden for de rum som de forsyner, således vandet opretholder den ønskede temperatur frem til leveringsstedet. Isoleringslaget skal regelmæssigt inspiceres for skader og brud. Ved reparationer/udskiftninger skal isoleringen ligeledes kontrolleres for at sikre, at isoleringen ikke er beskadiget og er korrekt installeret.

Hvis isoleringen er beskadiget, eller du er usikker på isoleringens tilstand, skal du kontakte Servicesektionen

Sommer/vinterperiode - Generelt

For at sikre energirigtig drift bør radiator- eller gulvvarmekredsen lukkes for varmetilførsel i sommerperioden, hvor der ikke er et varmebehov. Dette er typisk mellem d. 15. maj-15. september (+/- 15 dage).

Automatisk styret
Hvis kedelanlægget er automatisk styret, vil systemet automatisk skifte mellem sommer- og vinterdrift. Automatisk styrede fyr skifter typisk til vinterdrift, når udetemperaturen er under 17 grader.

Ikke automatisk styret
Hvis anlægget ikke er automatisk styret, skal du manuelt justere indstillingerne og skifte mellem sommer- og vinterdrift. Dette gøres typisk ved at ændre et ikon på kedlens kontrolpanel. De fleste gaskedler har et ikon med en vandhane og et med en radiator. I sommermånederne skal du indstille anlægget på vandhane-ikonet. Dette sikrer, at kedlen kun producerer varmt brugsvand og ikke sender varme til radiatorerne. Når vinteren nærmer sig, skal du ændre indstillingen til radiator-ikonet. Dette aktiverer varmeproduktionen til radiatorerne. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke kedlens manual for at identificere disse ikoner.

For at sikre en effektiv regulering af varmen i løbet af året, anbefales det at justere varmeanlæggets fremløbstemperatur gradvist i foråret/efteråret. Begynd ved en temperatur på 35-40 °C i efteråret og øg gradvist temperaturen, når vejret bliver koldere. Når foråret nærmer sig, kan du omvendt reducere temperaturen gradvist til 35-40 °C, inden du lukker varmeanlægget ned for sommeren. Dette tilpasningsforløb bidrager til en mere effektiv og afbalanceret regulering af varmen i løbet af året.

I institutionsbygninger eller bygninger med udsatte borgere, skal der ikke lukkes i sommerperioden. Det anbefales i stedet at sommerlukke for specifikke zoner i bygningen, hvor der ikke er behov for opvarmning.

Vidste du, at du typisk sparer 3-5 % på din årlige varmeregning ved at sommerlukke?

Sommer/vinterperiode - Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpen til radiator- eller gulvvarmekredsen skal slukkes og tændes samtidig med skift mellem sommer- og vinterdrift. Vær opmærksom på ikke at slukke for cirkulationspumpen til brugsvandet. Pumpen skal i sommerperioden ”motioneres” for ikke at sætte sig fast, og derved ikke levere varme. Dette gøres ved at tænde pumpen én gang om måneden i 2 minutter, hvorefter den slukkes igen.

I tilfælde af, at cirkulationspumpe har sat sig fast, kan du som regel løsne denne selv. Pumpen kontrolleres ved at fjerne luftskruen, og kigge ind for at se, om pumpen drejer rundt. Hvis pumpen ikke drejer rundt, har den sat sig fast. Bag luftskruen sidder der en aksel, som kan drejes rundt med en skruetrækker. Når denne drejes, vil pumpen løsne sig.

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til sommerlukning, skal du kontakte Servicesektionen

Vend din mobil/tablet horisontalt for bedre visning!

Drift og vedligehold, Varme, Teknologisk Institut

Håndbog for energikonsulenter, Energistyrelsen

C.2.1 Tjekliste, Gasfyrede kedelcentraler i etageboliger, Teknologisk institut

Varme Ståbi, Nyt Teknisk Forlag

Den lille blå om Varme, Dansk Energi

Bygningsreglementet, kap. 19. §385-§392

Sommerluk for varmeanlægget, sparenergi.dk

Tjeklister til energirigtig bygningsdrift, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, Byggeriogenergi.dk