Radiatorkreds
Beskrivelse af Radiatorkreds
Radiatorkredsen udgør den del af varmesystemet, hvor centralvarmevandet ledes ud til radiatorerne. Kredsens primære formål er at sikre en ensartet fordeling af varme, således den ønskede indetemperatur opretholdes i alle rum. Radiatorkredsen består af en række forskellige komponenter med hver sit formål, som alle har betydning for vandmængde, temperaturer og trykforhold.
Der findes to typer af radiatoranlæg:
To-strengsanlæg
Et to-strengsanlæg er den mest almindelige type anlæg. Anlægget består af to rør, hvor det ene fører varmt vand frem til radiatorerne, mens det andet leder det afkølede vand retur til opvarmningssystemet.
Et-strengsanlæg
Et et-strengsanlæg forekommer ofte i ældre bygninger, og anvendes ikke længere i nye bygninger. Dette anlæg består kun af et rør, som både transporterer det varme vand frem, og fører det afkølende vand retur til opvarmningssystemet.
Radiatorkredsen består hovedsageligt af følgende komponenter, der spiller en vigtig rolle for enhedens drift. Disse komponenter skal løbende vedligeholdes og udskiftes ved eventuelle defekter. Der skal ligeledes udføres regelmæssig kontrol for at sikre stabil drift.
Ventiler styrer vandflowet i radiatorkredsen. Der er i radiatorkredsen placeret flere former for ventiler med forskellige formål.
Ventiler skal motioneres for at sikre, at disse ikke sætter sig fast. Det er vigtigt at ventilen efterfølgende indstilles korrekt. Det er en fordel at notere ventilens indstilling inden motionering
Afspærringsventiler er placeret på både frem og retur, og anvendes til at lukke af for vandet. Dette giver mulighed for at udføre vedligehold og reparation under sikre forhold.
Termostatventiler regulerer vandmængden, og dermed vandtemperaturen i anlægget.
Reguleringsventiler regulerer vandmængden, og anvendes til regulering af flow, tryk eller temperatur. Strengreguleringsventiler sikrer at varmen fordeles korrekt i stigestrengene.
Kontraventiler forhindrer tilbageløb, således vandet kun løber i én retning. Kontraventiler anvendes i radiatorkredse med blandesløjfer, såsom anlæg med direkte fjernvarme, gasfyr eller varmepumpe.
Temperaturføleren måler temperaturen i radiatorkredsen. Temperaturføleren er placeret på både frem og retur, og registrerer temperaturændringer. Temperaturføleren kan være forbundet til styringssystemet (CTS/ECL). Temperaturføleren kan også være forbundet til et vejrkompenseringsanlæg.
Temperaturføleren og følerlommen skal kontrolleres for visuelle tegn på skade, slid eller korrosion. Hvis temperaturerne afviger betydeligt fra den forventede værdi, eller viser uregelmæssige udsving, kan dette være tegn på at føleren ikke registrere korrekt.
Termometre måler temperaturer i rørføringer, og er afgørende for overvågning og kontrol af korrekte driftstemperaturer.
Termometre skal kontrolleres for fejlvisning. Dette kan gøres ved at skrue i enden af føleren og justere termometrene ift. deres placering (f.eks. ved at bytte rundt på termometre på frem og retur). Det skal kontrolleres, at temperaturen falder/stiger, som den skal.
Trykmåleren viser vandtrykket i radiatoranlægget. Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt tryk i radiatoranlægget. Trykzonen ligger normalt mellem 1-1,5 bar. I større bygninger med flere etager bør trykket ligge mellem 1,5-2 bar. Trykmåleren er placeret på ekspansionsbeholderen.
Trykmåleren skal kontrolleres for det nødvendige tryk. Hvis trykket er uden for det anbefalede område, skal du tilføje eller frigive vand fra centralvarmevandet. Dvs. hvis trykket er under 1 bar, skal der påfyldes vand.
Cirkulationspumpen sørger for at levere vand rundt i radiatorkredsen. For at sikre den bedste varmeydelse skal pumpen køre med så lav fremføringshastighed som muligt.
Pumpen skal kontrolleres for synlige tegn på lækager og skader. Pumpen skal også kontrolleres støj/susen. Dette kan være tegn på højt pumpetryk, der betyder, at pumpen skal indstilles til et lavere tryk. Pumpens hastighed skal justeres op, hvis temperaturen falder under det anbefalede.
Pumpen skal kontrolleres én gang om måneden i sommerperioden for at sikre, at denne ikke sætter sig fast ved sommerluk.
Snavssamleren renser forsyningsvandet for eventuelle urenheder. Snavssamleren er typisk placeret på returløbet.
Ved indirekte fjernvarme er snavssamleren placeret på både primær og sekundærside.
Filteret i snavssamleren skal renses for at undgå tilstopning af rør, der kan resultere i manglende varmetilførsel.
Sikkerhedsventil/overtryksventilen sikrer, at eventuel for højt tryk i radiatoranlægget frigives, hvormed rørbrud undgås.
Sikkerhedsventilen kontrolleres ved at dreje ventilen lidt, indtil der løber vand ud af overløbsrøret. Hvis en sikkerhedsventil ikke fungerer korrekt, skal denne udskiftes.
Ekspansionsbeholderen sørger for at udligne eventuelle trykforskelle i radiatoranlægget, som typisk sker ved temperaturforskelle.
Ekspansionsbeholderen er udstyret med et manometer, der skal kontrolleres én gang om måneden for at sikre tilfredsstillende vandmængde.
Automatudlufteren sørger for, at eventuel luft lukkes ud af radiatoranlægget. Automatudlufteren kan ”pifte”, hvilket er et tegn på korrekt drift.
Det skal kontrolleres, at hanen under automatudlufteren ikke er lukket samt, at der ikke løber noget ud af udlufteren.
Aktuatoren/motorventilen styrer og regulerer mængden af fjernvarmevand, der strømmer gennem fjernvarmeveksleren, hvis der er tale om indirekte fjernvarmeanlæg. Dette sikrer, at der opretholdes den ønskede temperatur i radiatorkredsen.
Mislyde kan indikere overstyring af anlægget eller, at ventilen på aktuatoren har sat sig fast.
Det skal kontrolleres, at styringen står korrekt og, at aktuatoren dermed regulerer optimalt. Dette kan gøres ved at udføre en test via styringssystemet, hvor ventilerne åbnes og lukkes helt i. Ved at justere på temperaturforholdene, bør aktuatoren bevæge sig for at regulere på de nye testforhold.
Ved direkte fjernvarmeanlæg med opblanding samt gasfyr eller varmepumpe er der placeret en blandesløjfe. Blandesløjfen har til formål at blande fremløbet på primærsiden med returvandet for at opnå den ønskede fremløbstemperatur til et radiator-, gulvvarme- eller ventilationsanlæg.
Flowet på primærsiden af blandesløjfen styres af en ventil, hvor flowet på sekundærsiden af blandesløjfen styres af pumpen.
Blandesløjfen skal kontrolleres for at sikre, at der opretholdes den ønskede fremløbstemperatur. Dette kan gøres ved at måle temperaturen på vandet, der løber ud af blandesløjfen og sammenligne med den ønskede temperatur.
Temperaturforhold
Temperaturerne i radiatorkredsen afhænger af opvarmningsbehovet. Typiske fremløbs- og returtemperaturer for radiatoranlæg i nyere bygninger er angivet i tabel 1. Størrelsen på radiatorerne afhænger i høj grad af temperaturerne, og jo lavere disse er, desto større er radiatorerne. Generelt bør fremløbstemperaturen under almindelig vinterdrift altid være lavere end de angivne temperaturer.
Fremløb [°C] |
Returløb [°C] |
|
---|---|---|
Fjernvarme (direkte) uden veksler |
60 |
40 |
Fjernvarme (indirekte) med veksler |
55-57 |
35-37 |
Gas- og oliekedler (ikke kondenserende) |
60 |
50 |
Kondenserende gaskedler |
55 |
45 |
Varmepumper |
55 |
45 |
Tabel 1: Temperaturoversigt, Kilde: Drift og vedligehold, varme, Teknologisk institut
Afkøling
Temperaturforskellen mellem frem og retur i radiatorkredsen fortæller, hvor god varmeanlæggets afkøling er, og dermed, hvor godt energien udnyttes. Ved en dårlig afkøling er temperaturforskellen lav, hvilket betyder, at returtemperaturen er for høj. Dette er et tegn på, at varmen gennem systemet ikke udnyttes optimalt. Returtemperaturen bør ikke overstige 35 °C.
Afkølingen er som regel bedst om vinteren, hvor varmen udnyttes til opvarmning. Derudover kan den være mindre om sommeren, hvor varmen kun benyttes til varmt brugsvand i tilfælde af sommerluk.
Indregulering
Radiatoranlæg skal være indregulerende for at sikre korrekt varmefordeling og energirigtig drift. Når et varmeanlæg indreguleres, tilpasses mængden af varmt vand, der cirkulerer gennem hver radiator til varmebehovet i de enkelte rum. Der opnås herved en mere ensartet fordeling af vandstrømmene i radiatorkredse samt fordeling af tryktabet over radiatorventilerne. Dette mindsker risikoen for støj, sikrer optimale driftstemperaturer, og medfører optimal udnyttelse af energiforbruget.
Indregulering af et varmeanlæg omfatter forindstilling af radiatorventilen, justering strengreguleringsventiler, indregulering af pumpedrift og nedregulering af varmekurven. Disse justeringer udføres af specialister for at sikre, at varmesystemet fungerer optimalt, og opfylder varmebehovet i bygningen.
Vejrkompensering
Radiatorkredsen kan være forbundet til et vejrkompenseringsanlæg, der regulerer fremløbstemperaturen til radiatoranlægget afhængigt af udetemperaturen. Der gælder, at jo lavere udetemperatur, jo højere er fremløbstemperaturen til i radiatorkredsen.
Vejrkompenseringsanlægget kan afhjælpe dårlig afkøling og spare unødigt varmeforbrug.
Temperaturkontrol
Regelmæssig kontrol af temperaturer i radiatorkredsen er vigtig for at opretholde optimale driftsforhold. Det kan herved sikres, at fremløbstemperaturen er i overensstemmelse med de aktuelle opvarmningsbehov.
Temperaturerne kan kontrolleres ved følgende:
- Kontrollere termometeret på fremløb og returløb i radiatorkredsen
- Fremløb- og returtemperatur skal være så lave som mulige og stadig dække varmebehovet.
Er du i tvivl eller ønsker hjælp til regulering af temperaturer, skal du kontakte Servicesektionen
Indregulering
Det er vigtigt at være opmærksom på indregulering af radiatoranlægget for at sikre optimal ydeevne af varmesystemet. Dårlig eller manglende indregulering kan give anledning til flere udfordringer, der skaber ubalance i varmesystemet, og resulterer i generel ineffektiv. Et konkret eksempel kan være, at varmekurven for anlægget er indstillet for højt, hvilket betyder, at pumpetrykket justeres op. Dette kan føre til overdreven varmetilførsel og øget energiforbrug.
Indikationer på manglende indregulering kan være:
- Støj i anlægget
- Manglende varme i dele af anlægget
- Øget energiforbrug og unødig opvarmning
- Nødvendighed af at indstille varmekurve (fremløbstemperatur) til højere værdi
Er du i tvivl eller oplever symptomer på manglende indregulering, skal du kontakte Servicesektionen
Vandmængde og tryk
For at sikre, at radiatorkredsen kører effektivt, skal det kontrolleres, at centralvarmeanlægget har det nødvendige anlægstryk. Ved direkte fjernvarme styres vandmængde og -tryk hos fjernvarmeværket. Ved indirekte fjernvarme samt gasfyr eller varmepumpe, skal du selv regulere vandtrykket. Hvis trykket er under 1 bar, skal der påfyldes vand på varmeanlægget. Se afsnittene fjernvarme, varmepumpe eller gasfyr.
Det er vigtigt, at du ikke forlader varmecentralen, når anlægget påfyldes vand, og at du løbende kontrollerer, om det rigtige tryk er nået.
Hvis trykket falder hurtigt efter vandpåfyldning, kan det indikere et problem som f.eks. lækage i systemet.
Er du i tvivl eller ønsker hjælp til regulering af vandmængde, skal du kontakte Servicesektionen
Rengøring af snavssamler
Varmeanlægget har et snavsfilter monteret. Filteret skal kontrolleres og renses regelmæssigt. Dette gøres ved følgende
- Varmeanlægget slukkes på hovedafbryderen eller på styringssystemet.
- Ventilerne på hver side af filteret lukkes.
- Filteret afmonteres og renses. Dækslet til filteret skal fjernes.
- Filteret skylles med vand til det er fri for snavs.
- Filteret sættes i igen. Det skal sikres, at dækslet er lukket.
- Ventilerne på hver side af filteret åbnes.
- Varmeanlægget tændes på hovedkontakten eller på styringssystemet.
Du skal være opmærksom på, at dette kan medføre, at der tilføres luft til anlægget som kan forårsage luftpropper i radiatorer. Det kan derfor være nødvendigt at udlufte radiatorer samt påfylde vand på anlægget.
Vidste du, at hvis snavsfilteret ikke bliver holdt ren, kan elforbruget stige med 20%?
Er du i tvivl eller ønsker hjælp til rengøring af snavssamler, skal du kontakte Servicesektionen
Styring (CTS og ECL)
Styringssystemer som CTS og ECL giver mulighed for automatisk at kontrollere og overvåge driftsforholdene. For at sikre, at radiatorkredsen overholder de ønskede driftsparametre, skal du regelmæssigt kontrollere de indstillede værdier, såsom temperaturer, tryk og andre set-punkter. Du skal sikre, at driftsforholdene svarer til de aflæste værdier på de gældende komponenter i anlægget.
Styringssystemer giver også mulighed for at analysere data over en given tidsperiode. Du kan med fordel sammenligne driftsdata over en periode, og dermed identificere driftsmønstre og eventuelle variationer, der kan afdække potentielle problemer.
Styringssystemer giver meddelelser om fejl eller advarsler, der kan opstå i forbindelse med driften. Dette kan f.eks. indikere fejl i komponenters registrering af temperaturer og tryk. Disse meddelelser skal øjeblikkeligt håndteres.
Ved fejlfinding og hjælp til styring og regulering, skal du kontakte Servicesektionen
Temperaturkontrol
For at sikre en energieffektiv drift er det vigtigt, at temperaturer i radiatorkredsen overholder det anbefalede. En for høj fremløbstemperatur medfører øget varmetab fra rørsystemet og indebærer risiko for alt for høje temperaturer i de enkelte rum. Dette resulterer i øget energiforbrug og medvirker til dårlig afkøling.
Vidste du, at ved at reducere rumtemperaturen med 1 grad kan der opnås besparelser på cirka 5% af det samlede varmeforbrug?
Er du i tvivl eller ønsker hjælp til regulering af temperaturer, skal du kontakte Servicesektionen
Cirkulationspumpe
Cirkulationspumpen kan ved korrekt drift bidrage til at minimere energitab. Det skal kontrolleres, at pumpen kører med så lav fremføringshastighed som muligt. Der gælder, at en lavere trykindstilling bidrager til en mere energirigtig drift. Dog skal pumpens hastighed justeres op, hvis temperaturen falder under det anbefalede.
Du skal sikre, at pumpen kører med det korrekte indstillingsniveau. Ved to-strengs radiatoranlæg skal pumpen stå på proportionaltryk, og ved et-strengs radiatoranlæg skal pumpen indstilles til konstant tryk.
Er du i tvivl eller ønsker hjælp til indstilling af pumpen, skal du kontakte Servicesektionen
Isolering
Isolering af varmerør er afgørende for at reducere energitabet og opnå en mere effektiv drift i radiatorkredsen. Varmerør bør isoleres uden for de rum som de forsyner, således vandet opretholder den ønskede temperatur frem til leveringsstedet. Isoleringslaget skal regelmæssigt inspiceres for skader og brud. Ved reparationer/udskiftninger skal isoleringen ligeledes kontrolleres for at sikre, at isoleringen ikke er beskadiget, og er korrekt installeret.
Hvis isoleringen er beskadiget, eller du er usikker på isoleringens tilstand, skal du kontakte Servicesektionen
Sommer/vinterperiode - Generelt
For at sikre energirigtig drift bør radiatorkredsen lukkes for varmetilførsel i sommerperioden, hvor der ikke er et varmebehov. Dette er typisk mellem d. 15. maj-15. september +/- 15 dage). I et fjernvarmeanlæg sker sommerlukning ved at lukke sommerventilen. Ved gasfyr eller varmepumpe sker sommerlukning automatisk eller ved at indstille anlægget til sommerdrift.
For at sikre en effektiv regulering af varmen i løbet af året, anbefales det at justere varmeanlæggets fremløbstemperatur gradvist i foråret/efteråret. Begynd ved en temperatur på 35-40 °C i efteråret og øg gradvist temperaturen, når vejret bliver koldere. Når foråret nærmer sig, kan du omvendt reducere temperaturen gradvist til 35-40 °C, inden du lukker varmeanlægget ned for sommeren. Dette tilpasningsforløb bidrager til en mere effektiv og afbalanceret regulering af varmen i løbet af året.
I institutionsbygninger eller bygninger med udsatte borgere, skal der ikke lukkes i sommerperioden. Det anbefales i stedet at sommerlukke for specifikke zoner i bygningen, hvor der ikke er behov for opvarmning.
Vidste du, at du typisk sparer 3-5 % på din årlige varmeregning ved at sommerlukke?
Sommer/vinterperiode - Cirkulationspumpe
Cirkulationspumpen til radiatorkredsen skal slukkes og tændes samtidig med skift mellem sommer- og vinterdrift. Vær opmærksom på ikke at slukke for cirkulationspumpen til brugsvandet.
Pumpen skal i sommerperioden ”motioneres” for ikke at sætte sig fast, og derved ikke levere varme. Dette gøres ved at tænde pumpen én gang om måneden i 2 minutter, hvorefter den slukkes igen.
I tilfælde af, at cirkulationspumpen har sat sig fast, kan du som regel løsne denne selv. Pumpen kontrolleres ved at fjerne luftskruen, og kigge ind for at se, om pumpen drejer rundt. Hvis pumpen ikke drejer rundt, har den sat sig fast. Bag luftskruen sidder der en aksel, som kan drejes rundt med en skruetrækker. Når denne drejes, vil pumpen løsne sig.
Sommer/vinterperiode - Ventiler
Under sommerlukning skal alle radiatorventiler stilles fuldt åbne, for at sikre, at disse ikke sætter sig fast. Hvis der ikke kommer varme i radiatorkredsen ved skift til vinterdrift, kan det skyldes, at ventilerne på radiatorerne har sat sig fast. For at løsne ventilerne, skal du afmontere radiatortermostaten. Herefter skal du anvende en lille tang til forsigtigt at skubbe metalstiften i ventilen ind og ud nogle gange, indtil den bevæger sig frit igen. Hvis det er vanskeligt at skubbe metalstiften ind igen, kan det være nyttigt at give et let bank på siden af ventilen.
Er du i tvivl eller ønsker hjælp til sommerlukning, skal du kontakte Servicesektionen
Vend din mobil/tablet for bedre visning!
AKTIVITET |
FREKVENS |
BESKRIVELSE |
---|---|---|
Kontrol for synlige fejl og mangler |
Månedligt |
F.eks. manglende isolering |
Kontrol for utætheder og lyde |
Månedligt |
Rislen fra radiatorer kan indikere luft i radiatorerne, der kræver udluftning. Lyde fra cirkulationspumpen kan indikere for højt pumpetryk. |
Kontrol for tilgængelighed |
Månedligt |
Kontrol af adgangsmuligheder med hensyn til sikkerhed |
Kontrol af ventiler, termostater og øvrige komponenter |
Årligt |
F.eks. motionering af ventiler |
Kontrol af vandtryk |
Månedligt |
Trykzonen ligger normalt mellem 1-1,5 bar. Hvis trykket er for lavt, skal der påfyldes vand. |
Sommerluk |
Maj- September |
Sommerlukning af centralvarmeanlægget (radiatorkreds). Tilhørende cirkulationspumpe skal slukkes under sommerluk. Under sommerlukning skal alle radiatorventiler stilles fuldt åbne, så de ikke sætter sig fast. |
Kontrol af afkøling |
Månedligt |
Så lav returtemperatur og så stor afkøling som muligt |
Kontrol af cirkulationspumpe |
Månedligt |
Pumpedrift, -hastighed og -indstilling |
Kontrol af driftsstatus |
Månedligt |
Driftstider og setpunkter via CTS/ECL |
C.3.3 Faktaark, Cirkulationspumper, Varme, Teknologisk institut
Håndbog for energikonsulenter, Energistyrelsen
Varme Ståbi, Nyt Teknisk Forlag
Den lille blå om Varme, Dansk Energi
Bygningsreglementet kap. 19. §385-§392