Styringssystem

Set-punkter for ventilation

Set-punkter er de grænseværdier, som styringssystemet/ventilationen er sat til at regulere efter. Dette kan for eksempel være CO2-indhold, temperaturer, tid eller en kombination af flere. Nedenstående er eksempler på indikatorer som er med til at styre set-punkterne. Alt dette måles af sensorer og følere, som er koblet op med automatikken.

CO2-indhold:
CO2-indholdet i luften er en indikator for forureningen fra mennesker. CO2 i luften er hverken farligt eller skadeligt, men hvis indholdet af CO2 i luften er meget højt, kan det nedsætte kvaliteten af luften.

I bygningsreglementet er det beskrevet, at CO2-indholdet ikke må overstige 1.000 ppm (parts per million) i opholdsrum og undervisningsrum for daginstitutioner og skoler.
Dette kan være et set-punkt i styringssystemet for ventilationen, hvilket betyder, at når CO2-indholdet i luften overstiger 1.000 ppm vil ventilationen starte op. Grænsen for CO2-indholdet kan dog variere fra rum til rum alt efter bygningens funktion.
Tjek derfor gerne op på bygningens individuelle behov, så det sikres, at set-punkter er indstillet korrekt.

Temperatur:
Temperaturer kan også være et set-punkt i styringssystemet. Dette sikrer, at der opretholdes en komfortabel rumtemperatur, og at der ikke bliver for koldt eller varmt.
For at sikre en god opblanding af frisk luft er det vigtigt, at indblæsningstemperaturen ligger et par grader under rumtemperaturen, ofte 1-2 °C. På denne måde udnyttes den gratis varme, som vil opstå gennem systemet.
Indblæsningstemperaturen bør tilpasses bygningens forhold og den ønskede rumtemperatur. Hvis der indblæses med for lav temperatur, øges risikoen for træk. Samtidig skal indblæsningstemperaturen ikke være for høj, da ventilationen som udgangspunkt ikke benyttes som opvarmning.

Varmekurve

Et vejrkompenseringsanlæg regulerer fremløbstemperaturen til varmekredsen afhængigt af udetemperaturen. Vejrkompenseringsanlægget kan afhjælpe dårlig afkøling og reducere unødigt varmeforbrug. I styringssystemer betyder dette, at fremløbstemperaturen til varmekredsen beregnes ud fra en varmekurve.

En varmekurve vil ændre sig efter 2 forhold:

1. Fremløbstemperaturen, som aflæses lodret opad
2. Udetemperaturen, som aflæses vandret henad

Hældningen på varmekurven fortæller, hvor meget fremløbstemperaturen skal ændre sig når udetemperaturen stiger/falder. Varmekurvens hældning bør som regel stå på 1,3-1,5. En varmekurve på 1,3 betyder, at fremløbstemperaturen hæves med 1,3 °C, når udetemperaturen falder med 1 °C.

Hældningen kan også være et udtryk for, hvor god bygningen er til at holde på varmen. Ofte vil en bygning med god isolering have en flad varmekurve, mens en bygning med dårlig isolering vil have en stejlere varmekurve.

• Flad varmekurve – Lavt varmetab fra bygningen
• Stejl varmekurve – Højt varmetab fra bygningen

Hvis det opleves, at der enten er for varmt eller for koldt kan varmekurven justeres. Dette bør gøres i samråd med serviceafdelingen.

• For et rum, som er koldere end den ønskede temperatur, skal varmekurven hæves.
• For et rum som er varmere end den ønskede temperatur skal varmekurven sænkes.

Vidste du, at ved at sænke varmekurven med 1 grad mindskes varmetabet gennem rør med 3%?

Tidsplaner/skemaer

I styringssystemet kan der oprettes tidsskemaer, der fortæller, hvornår bygningen er i brug. I de tidsrum, hvor bygningen ikke er i brug, bør anlægget ikke være i drift eller køre med nedsat funktion.
I tilfælde, hvor anlægget er lukket ned i løbet af weekenden, kan det være en god ide med en tidligere opstart mandag. Tidsplanerne bør også tage højde for ferieperioder og helligdage.

Vidste du, at ved at natsænke i weekenden kan varmeforbruget reduceres med 5-10%?

Ved at inddrage kontrol af styringssystemet i hverdagen, kan du hurtigt danne dig et overblik over alle indstillinger og komponenter. Det bliver desuden muligt at forebygge fejl og gribe ind i situationer, før de udvikler sig.
Sørg for at notere, hvis der foretages ændringer af indstillinger. På denne måde kan du nemt finde tidligere indstillinger, og eventuelle tekniske afløsere kan hjælpes på vej.

Alarmer

I hverdagen bør du holde øje med alarmer. Alarmer kan have forskellig grad af betydning. De kan bl.a. udløses, hvis der opstår problemer eller ændringer i driften af varme- og ventilationsanlæg.
Ved gennemgang er det derfor vigtigt at vurdere alvoren og årsagen til alarmen. Alarmer forsvinder ikke fra systemet medmindre, at fejlen forsvinder, rettes op eller godkendes/kvitteres i styringssystemet. Hvis der er tilfælde, hvor den samme alarm slår ud gentagne gange, bør du kontakte Servicesektionen.

Er du i tvivl eller ønsker du hjælp til kontrol alarmer, skal du kontakte Servicesektionen

Fejlfinding

Styringssystemet kan benyttes til at identificere fejl og mangel på service. Fejlmeddelelser i kontrolsystemet kan indikere problemer med komponenters registrering af f.eks. temperatur og tryk. Det kan for eksempel ske, at temperaturer ikke stemmer overens eller, at der opleves et stort varmetab i systemet. Fra styringsplatformen kan du overvåge situationer som disse. Det er desuden muligt at få vist grafer over forbruget i en given periode. Her vil du kunne se, hvis der er store udsving i forbruget eller, hvis der er forbrug udenfor brugstiden. Hvis der er tilfælde, hvor den samme fejl sker gentagne gange, bør du kontakte Servicesektionen.

Ved fejlfinding og hjælp til udbedring af fejl skal du kontakte Servicesektionen

Ventilation

Ventilationssystemer kan være dyre i drift. For at reducere unødigt energiforbrug og sikre energirigtig drift bør anlægget kun køre, når der er behov for det. Det skal derfor kontrolleres, at ventilationssystemet ikke er i konstant drift, men er indstillet til automatisk at regulere efter set-punkter.
Det kan være en god idé at tjekke op på tidsplanerne i systemet. Dette indebærer også planlægning af ferier og helligdage.

Vidste du, at ved at reducere luftmængden med 10% kan varmeforbruget reduceres med 10%, og elforbruget reduceres med 30%?

Vidste du, at ved at sænke indblæsningstemperaturen med 1 grad kan varmeforbruget reduceres med 20%?

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til korrekt indstilling af set-punkter, skal du kontakte Servicesektionen

Sommerstop

For at sikre energirigtig drift bør radiator- eller gulvvarmekredsen lukkes for varmetilførsel i sommerperioden, hvor der ikke er et varmebehov. Dette er typisk mellem d. 15. maj-15. september +/- 15 dage). Nogle styringssystemer giver mulighed for sommerstop, hvor anlægget automatisk lukker ned for varmetilførslen ved en given udetemperatur, ofte 17-20 grader.
Den indstillede temperatur for sommerstop afhænger af bygningens stand og brug.

Er du i tvivl eller ønsker hjælp til sommerstop, skal du kontakte Servicesektionen

Vend din mobil/tablet horisontalt for bedre visning!