Skip til hoved indholdet

Alliance vil revitalisere bymidten

Kolding Kommune, Business Kolding og Syddansk Universitet indgår et nyskabende samarbejde for at revitalisere Kolding bymidte.

Kolding Kommune, Business Kolding og Syddansk Universitet har indgået et nyskabende samarbejde. Forskerne fra universitetet i Kolding vil udforske byudviklingens dybere lag.

Bymidterne kæmper med at håndtere store forandringer og udfordringer. Opgaven er at genoplive byerne og udnytte deres kulturhistoriske værdier og gøre dem til bedre steder at bo, arbejde og opleve. Byerne lagrer årtiers og århundreders CO2 og er derfor en vigtig klimaressource.

Kolding Kommune, Business Kolding og Syddansk Universitet har indgået et nyskabende samarbejde. Forskerne fra universitets campus i Kolding vil udforske byudviklingens dybere lag.

Samarbejdet vil inddrage lokale erhvervsdrivende, ejendomsejere og brugere af byens faciliteter for at skabe en forståelse af, hvad der driver den økonomiske og sociale dynamik i bymidterne. Der vil blive lagt vægt på at granske innovative løsninger til at aktivere tomme arealer og sætte gang i nye former for investeringer og anvendelser. Måske skal man justere balancen mellem erhvervs- og boligareal. Måske kan bykernen med nye måder at forvalte på komme til at rumme mere af Koldings særdeles kreative fritids- og kulturliv.

”Som mange andre byer har Kolding en bymidte, hvor der sker en masse, men hvor der umiddelbart kan se lidt tomt ud på grund af lukkede butikker, og hvor byens liv derfor ikke opleves så omfangsrigt. Derfor har vi i Kolding et stort politisk fokus på bymidten. Så jeg er meget glad for at Syddansk Universitet har valgt at benytte Kolding som case i projektet. Jeg ser frem til samarbejdet og resultaterne, som forhåbentlig kan bruges til at understøtte en positiv udvikling for at få fornyet livet i vores bymidte”, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff, Kolding Kommune.

Projektet, støttet af Den filantropiske forening Realdania, vil ikke kun gavne Kolding, men også tjene som en værdifuld viden for andre byer, der kæmper med lignende udfordringer.

Resultaterne af dette forsknings- og udviklingsarbejde vil blive anvendt i Kolding Kommunes arbejde med en bæredygtig udvikling i bymidten. Det forventes også, at resultaterne kan informere Regeringen og Folketinget om nødvendige ændringer i lovgivningen for at fremme en positiv udvikling i Danmarks byer.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje