Skip til hoved indholdet

Ejendomsbidragsopgørelsen er på vej ud…

Rødstensvilla set fra indkørslen og forhaven

Ejendomsbidragsopgørelsen for 2025 bliver udsendt i starten af december måned 2024. Betaling af ejendomsbidrag er opdelt i 2 rater, som forfalder til betaling pr. 1. januar og 1. juli 2025.

Husk at tjekke din Digitale postkasse, da ejendomsbidragsopgørelsen sendes digitalt.

Hvis du betaler med girokort, så vær opmærksom på, at girokort sendes ud særskilt til din Digitale postkasse umiddelbart inden forfald.

Hvis du melder ejendomsbidrag til Betalingsservice, så husker Betalingsservice dine regninger for dig, og du vil ikke risikere at få en rykker fra kommunen.

Læs mere om ejendomsskat og ejendomsbidrag

Ved spørgsmål om ejendomsbidrag, ring venligst på tlf.: 79 79 76 61.

Affaldsgebyr

Alle husholdninger i Kolding Kommune, herunder sommerhuse og kolonihaver, skal betale gebyr for affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger.

Gebyrets størrelse hænger sammen med størrelsen på din bolig, og det opkræves i januar og juli på ejendomsbidragsbilletten.

Du har som ejer ansvar for at kontrollere, at de opkrævede gebyrer stemmer overens med de faktiske forhold på ejendommen.

Se mere information på: Affaldspriser – se hvad du betaler for

Har du spørgsmål til dit affaldsgebyr, kan du ringe til Redux – Affald og Genbrug på tlf.: 79 79 71 00.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje