Skip til hoved indholdet

Fjernvarmearbejde på afsluttende etape på Lyshøj Alle

Fjernvarmearbejde på Lyshøj Alle i Kolding

Der er gravet op til den nye store forsyningsledning på Lyshøj Alle.

Fra onsdag morgen udvides det store fjernvarmeprojekt på Lyshøj Alle i Kolding til også at omfatte strækningen Næsbyvej-Gefionvej. Trafikken vil være påvirket de næste tre uger.

TVIS’ store fjernvarmeprojekt, der skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg, går nu ind i de afsluttede faser.

De seneste uger har Lyshøj Alle været ensrettet på strækningen Næsbyvej-Apotekervænget. Fra på onsdag morgen udvides strækningen, så der sideløbende arbejdes på strækningen Næsbyvej-Gefionvej.

Sådan påvirkes trafikken

Her kan du se, hvordan trafikken vil være påvirket fra onsdag den 24. juli og cirka tre uger frem på Lyshøj Alle på strækningen Petersbjerggård-Gefionvej:

  • Lyshøj Alle ensrettes på strækningen. Det er kun muligt at køre i retning af Fynsvej. Der skiltes med omkørsel via Fynsvej-Nr. Bjertvej-Skolebakken eller via Fynsvej-Sjællandsvej-Petersbjerggård.
  • Der opsættes midlertidig lysregulering ved krydset Gefionvej-Lyshøj Alle for at sikre overblik og en sikker afvikling af trafikken.
  • Næsbyvej og Frejasvej er åben for både ind- og udkørsel i hele perioden, men vær opmærksom på, at den berørte del af Lyshøj Alle er ensrettet – også for beboerne på de to veje.
  • Fortov og cykelsti er påvirket af arbejdet på hele strækningen. Der skiltes med alternative ruter til cyklister og fodgængere.
  • Busserne linje 8 og 9 kører igen normalt, men linje 7 er påvirket af arbejdet. Tjek Sydtrafik.dk eller Rejseplanen for nærmere info, før du tager linje 7.

Det har tidligere været meldt ud, at Lyshøj Alle ville være lukket for gennemkørsel natten mellem tirsdag og onsdag i denne uge i forbindelse med krydsning af Lyshøj Alle. Det bliver ikke nødvendigt alligevel. Entreprenøren fik løst opgaven natten mellem mandag og tirsdag.

Når fjernvarmearbejdet er færdigt på Lyshøj Alle, skal forsyningsledningen sammenkobles på de steder, hvor der i øjeblikket ligger store jernplader på kørebanen, ligesom der skal lægges asfalt på de berørte strækninger.

Lyshøj Alle vil være ensrettet på strækningen Petersbjerggård-Gefionvej de næste tre uger - se kortet i stor størrelse.

Om fjernvarmeprojektet

Det store fjernvarmeprojekt, som skal forsyne 1.900 boliger og virksomheder med fjernvarme, vil påvirke trafikken på forskellige strækninger frem til sensommeren - læs mere på TVIS' hjemmeside.

Kontakt

Har du spørgsmål til gravearbejdet og konsekvenserne for trafik, naboer, osv., kan du kontaktet Arkil på tlf. 51 38 67 87, mail hts@arkil.dk.

Hvis du har spørgsmål til det overordnede projekt, kan du kontakte TVIS på tlf. 21 79 61 18, mail hts@arkil.dk.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje