Skip til hoved indholdet

Frivillige har indtaget Det Gamle Posthus

Der var fuldt hus i det gamle posthus i hjertet af Kolding, da da åbningsreceptionen den 31. januar 2025 fyldte bygningen med frivillige sjæle.

Der var fuldt hus i det gamle posthus i hjertet af Kolding, da da åbningsreceptionen 31. januar 2025 fyldte bygningen med frivillige sjæle

Der er kommet nye beboere på Det Gamle Posthus på Banegårdspladsen i midten af Kolding. Leder af Frivillig Kolding, Anton Thomsen, glæder sig over det nye hus og placeringen:

”Huset er for alle. Både dem der har brug for hjælp, dem der gerne vil hjælpe, og dem der bare gerne vil hænge ud og være sammen med andre. Derfor er den centrale placering en god ting, ” fortæller han.

Frivillig Kolding vil benytte den centrale og synlige placering til at lancere nye tiltag, der især er rettet mod unge mennesker. Et af projekterne, der er på tegnebrættet, har arbejdstitlen: ”Natten for alle”:

”Ideen er, at der skal være et sted, hvor man kan gå hen og slappe af med sine venner og deltage i jam-sessions eller lytte til musik. ”Natten for alle” vil også give Koldings ”Natteravne” bedre muligheder for at sende unge mennesker, de møder i byen, et sted hen for at få hjælp eller finde ro,” forklarer Anton Thomsen.

”Natten for alle” skal efter planen åbne i april og skal have åbent fra 23 til klokken 03.

Samarbejde og iscenesættelse

Frivillig Kolding ser masser af muligheden i den centrale placering, men er også fuldt ud bevidste om, at de ikke selv kan løfte alle opgaverne.

”Vores fornemste opgave er at iscenesætte og hjælpe medlemsorganisationer, ” fortæller Anton og giver et eksempel:

”Vi kan hjælpe med det praktiske og stille en scene til rådighed, hvis for eksempel SIND Ungdom vil lave en koncert. På den måde lærer SIND Ungdoms medlemmer også huset at kende. Så hvis vi sørger for at få foreningerne på banen med koncerter, foredrag eller andre aktiviteter, får vi et levende hus med samarbejder på tværs af medlemsorganisationer,” fortæller han.

Frivillig Kolding havde åbningsreception fredag 31. januar, hvor mere end 200 mennesker havde valgt at lægge vejen forbi for at se de nye lokaler og ønske tillykke med den centrale placering.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje