Kolding Syd Genbrugsplads lukket 10.-17. januar
Op mod 5.000 besøgende må vælge en alternativ genbrugsplads i perioden.
Den mest besøgte genbrugsplads i Kolding Kommune, Kolding Syd Genbrugsplads, holder lukket i syv dage.
Lukningen skyldes, at vejen på Gejlhavegård bliver gravet op, så der kan udføres fjernvarmearbejde.
Pladsen lukker fredag den 10. januar og åbner igen fredag den 17. januar kl. 6 om morgenen. Men det er vinter, så der kan opstå forsinkelser på grund af vejret. Hvis åbningsdagen bliver skubbet, vil det blive meldt ud på Kolding Kommunes hjemmeside 'Genbrugspladser - åbningstider og oversigtskort' og i appen AffaldsApp.
Der er op mod 5.000 besøg på Kolding Syd Genbrugsplads hver uge.
Imens pladsen er lukket, kan man som bruger besøge kommunens andre genbrugspladser. De har åbent døgnet rundt, når man er tilmeldt Genbrug 24-7, en gratis service til at åbne bommen til genbrugspladsen (gælder ikke i Lunderskov).
De andre genbrugspladser er placeret her:
- Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3, Kolding
- Vamdrup Genbrugsplads, Østermarksvej 2, 6580 Vamdrup
- Christiansfeld Genbrugsplads, Arlavej 9, 6070 Christiansfeld
- Lunderskov Genbrugsplads, Slugten 6, 6640 Lunderskov (OBS! Ingen aflevering af erhvervsaffald og lukket for besøg mandag-onsdag-søndag)