Nye daginstitutioner på vej i Vonsild og den sydlige bydel

I løbet af de næste par år vil der blive skabt nye vuggestue- og børnepladser i både den sydlige bydel og i Vonsild.
Børnehuset Dalby-Vonsild
I Vonsild åbner Børnehuset Dalby-Vonsild i begyndelsen af 2025 på Ved Padholm 2. Børnehuset bliver en integreret institution med både vuggestue- og børnehavepladser.
Børnehuset Vingesuset
I den sydlige bydel åbner en ny afdeling af Børnehuset Vingesuset på Mosevej 39. Den nye afdeling Mosevej åbner i løbet af efteråret 2024 og bliver en integreret institution med både vuggestue- og børnehavepladser.
Børnehuset Vingesuset, afdeling Over Vejen: Hus Riis Toft ombygges i efteråret 2024, og bliver i starten af 2025 en integreret institution med både vuggestue- og børnehavepladser.
De første pladser på de nye institutioner er allerede nu mulige at booke via mitkolding.kolding.dk.